fbpx

Test af fem elektriske skødespil

Inkluder i Newsletter: Ja

Zoom-Zoom:Et enkelt tryk på den vandtætte knap i dækket og få sekunder efter har skødespillet helt af sig selv trods den friske vind halet den store genua helt ind. Enkelt og fuldstændigt uden stress og fysiske anstrengelser. Ja, skødehaleren behøver ikke engang at sætte kaffekoppen eller ølflasken fra sig imens.
For blot for få år siden var elektriske skødespil ren luksus, som var de færreste sejlere forundt, men i dag hører disse skjulte hjælpemidler med til standardudstyret på mange sejlbåde helt ned til 34 fod. For i vore dage er det nærmest en selvfølge, at en båd af rimelig størrelse også skal kunne manøvreres ubesværet og sikkert af et mindre og/eller ikke særligt sportstrænet mandskab.

Hastighed, energi og effekt
Vi har monteret fem at disse 12 volts muskelbundter på teststedet og ladet dem arbejde for fuld tryk som klassiske genuaspil. Kun MSM Powerwinch havde en integreret elmotor, resten havde motoren under dækket.

Motor over og under dæk
Ud over de klassiske skødespil med en separat motor monteret under dæk, der via et snekkedrev sætter tromlen i gang, er motorerne i de tre andre modeller integreret i soklen og udstyret med planetdrev (Andersen er dog ikke integreret i spillet), eller en kompaktmotor der er indbygget under dækket (Andersen). Eller med motoren monteret direkte med spillet ovenpå. De moderne motorer - Andersen og MSM - har utvivlsomt deres fordele i forhold til de snekkedrevne: Andersens skiveformede kompaktmotor monteret under dækket, kan fastgøres med ganske få skruer, og optager kun ca. en tredjedel plads - et vigtigt argument ved trange pladsforhold i en snæver kistebænk eller en lavloftet agterkahyt.
De to spil med sokkelmotorer kræver ingen plads under dæk, og at montere dem selv går rimeligt nemt. Ud af bunden på spillene hænger kun et par kabler til strømtilførslen og betjeningskontakter. Og vi kan allerede nu afsløre, at det netop er disse modeller, vi gennem testen blev særligt begejstrede for.
Ved monteringen af disse spil bør man dog være meget omhyggelig med den vinkel, som skødet rammer spillets tromle på. Soklen over dæk på Andersens skødespil er med sine otte cm relativ høj, og for at undgå at skødet går i bekneb eller låser på spillet, skal vinklen være over tre grader, som anbefalet i brugsanvisningen.

Forskel i indhalings hastigheden
Det er dog ikke kun form og facon, der adskiller testkandidaterne. Også de målte værdier af styrke og især hastighed varierer kraftigt fra spil til spil. F.eks. er Antal skødespillets tromlehastighed selv på højeste niveau og uden belastning kun 9,5 m pr. minut, hvorimod Andersen spillet med en undermonteret motor på samme tid trækker hele 24 m skøde gennem selftaileren. Og ved en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 500 kilopond (kp) leverede skødespillet fra Powerwinch toppræstationen med hele 7,3 m i minuttet, hvorimod Antal og Lewmar kun klarede fire meter pr. minut.

Forbrug af kostbar strøm
Hvor meget strøm kræver disse muskelbundter så for at klare anstrengelserne? At man om bord på en yacht, hvor der kræves skødespil af de her testede dimensioner, ikke kan nøjes med en batterikapacitet på 60 eller 80 Amp er indlysende. Alligevel hører de mest strømbesparende skødespil, også til de bedste på andre punkter.
Ved en normal belastning på ca. 500 kp tapper motorerne batterierne for maks. 160 A (Lewmar). Hvis man tager i betragtning, at skødespillene ved hver manøvre højst er i gang 15 sek. pr. vending, så skal der ca. 240 vendinger til for at tømme et almindeligt batteri. Og det kan man næsten sejle Sjælland Rundt med.
Andersens, på dæk og under dæk, variant markerer sig ved at have testens laveste strømforbrug. Mindre end halvdelen - dvs. kun 75 Amp - bruger dette skødespil, og det kan derfor arbejde dobbelt så længe på den sammen mængde strøm. Ved spidsbelastninger på 1000 kp har modellerne fra Andersen og Antal med et forbrug på hhv. 128 A og 137 A givet konkurrenterne baghjul.

Ru og glatte tromler
Også de tests, der blev udført i praksis, viste spændende resultater: Hvis skødet ved en belastning på 800 kp skal betjenes med håndkraft, skal der trods alt lægges fire tørn om Antal skødespillet for at opnå en rimelig trækkraft i den løse ende ellers glider skødet. De her anvendte elleve kilo er temmelig meget sammenlignet med Lewmar skødespillets tre tørn og et træk på ca. 2,5 kg. Den mindre gnidningsmodstand vanskeliggør arbejdet betydeligt. Lewmar leverer ganske vist de bedste resultater på dette område, men levetiden for et skøde på en ru overflade er meget kort: Allerede efter en hurtig firing under en belastning på 500 kp høvler skødespillets overflade meget af tovværket. For regattaproffs med svulmende budgetter spiller det sikkert ingen rolle, men den almindelige tursejler har næppe lyst til at investere i nye skøder hver sæson.
Skødespillene fra Andersen og MSM er på mange punkter suverænt bedre end Antal og Lewmar, men priserne ligger også på et helt andet niveau. I sidste ende er det derfor pengepungen, der afgør.

I et computerprogram har vi registreret

• Hastighed
• Strømforbrug ved forskellige belastninger
• Effektivitet

og desuden simuleret en række praktiske tests, nemlig

• Skødespillets reaktion ved fornyet opstart under belastning
• Tromlens gnidningsmodstand
• Slid på skødet ved forskellige overfladematerialer og -strukturer, hvis der slækkes af på et belastet skøde.

Fra malkemaskiner til elektriske skødespil

Testen af fem forskellige elektriske skødespil blev gennemført hos udviklingsafdelingen på Frederik Andersens maskinfabrik i Vejle. Her har Andersen i over 40 år produceret skødespil udelukkende af rustfrit stål. Men før virksomhedens stifter, Frederik Andersen, startede den maritime produktion, tjente han til livets ophold på mejerimaskiner. Endnu i dag sværger de danske landmænd til de uovertrufne malkemaskiner, som simpelt hen ikke er til at slide op. Fra yverne på de danske køer til hightech skødespil om bord på hurtige sejlbåde er der godt nok langt. Frederik Andersen baksede altid med noget ved arbejdsbordet for at forbedre sine produkter. Noget er der dog ikke ændret på i de mange år, virksomheden har eksisteret - man har altid arbejdet med rustfrit stål. Teknikken er nu så veludviklet, at internationale designere får lavet alt lige fra dørhåndtag til sæbebeholdere hos Andersen. Ca. 70 medarbejdere er beskæftiget ved de mest moderne CNC fræsere og svejseautomater. Virksomhedens kerneprodukt er dog stadig skødespillet med de patenterede Power Ribs, der ligesom på de klassiske spil sikrer en god gnidningsmodstand.

2008-08-05 14:19:26 af Mads Gorm Larsen

På den danske webside Andersen Boat Winches er der en elektronisk guide, som hjælper dig til at finde den rigtige størrelse af Andersen skødespil.

Mads
http://www.winches.dk

2009-06-28 09:20:12 af wpmrixz

sJeeVG bczblqwpjovm, [url=http://xbjspamdxgrb.com/]xbjspamdxgrb[/url], [link=http://jqlelwmyereq.com/]jqlelwmyereq[/link], http://stxczkjwessw.com/