Når masten ligger klar ved mastekranen, skal du lægge din hånd på storfaldet ved mastetoppen og gå langs masten med hånden glidende om faldet hele vejen ned til mastens fod. Gør det samme med hånden på hækstaget. Så har du tjekket at fald og hækstag er agten for salinger og at de ikke snor sig om masten over salingen, hvilket kan koste en klatretur i masten.
Tjek på samme måde at forstag, forsejlsfald og evt. spilerfald er foran salinger og ikke snoet om masten over salingen.
De 4-5 vandringer langs mastens længde betaler sig virkelig, så ham dér med bænken og tilskuerne ikke får noget at godte sig over.
Sving kranen på plads
Inden du sætter krankrogen i løftestroppen på masten, så sving kranen ud over båden med krogen firet helt ned. Så ser du om krogen er præcis over mastens hul eller beslag. Rammer krogen ikke, må du forhale båden til krogen passer, og det er nemmere nu end mår masten dingler skævt over båden. Derfor skal du have fortøjningerne fastgjort med de lange overskydende ender om bord, så du kan hale og slække fra båden uden at skulle i land.
Gør vanterne fast
En ”gennemgående mast”, der står på kølen kan blot fires ned i sit mastehul. Så snart masten har fat nede i beslaget i bådbunden, står den udmærket og løftestroppen kan straks fires af. Båden kan sejle over til egen plads, hvor vanterne spændes i ro og mag. Er der bølger i havnen, så sæt et par store midlertidige kiler af plast eller træ ned om masten i mastehullet, så masten ikke dunker hårdt mod hullets kanter.
Med masten stående på ruftaget skal vant og stag strammes let før kranstroppen kan slækkes. Monter først et vant i den nemme side, der er den side masten tilfældigt hælder imod. Ret om nødvendigt masten op til lodret og lås mastens fod fast i beslaget. Monter forstag og vant i den anden side, hvorved masten måske skal trykkes lidt over med håndkraft, eller båden krænges ved at besætningen stiller sig på modsat sidedæk. Når forstaget er monteret, strammes hækstaget med en eventuelt tilhørende vantskrue, men det er hurtigere blot at surre hækstagets øje med en stram line til agterpulpit eller en klampe. Så kan krankrogen slækkes.
Vil du være helt sikker på at de dér på bænken ikke skal få noget at grine ad, så aftal, at der f.eks. kun er to personer om bord, som roligt monterer vantskruerne. Hvis der hopper yderligere hjælpere om bord, gynger båden, og hjælpernes vægt trykker båden lidt ned, mens masten stadig hænger i stroppen. Så kan masten måske slippe sit beslag og svinge rundt i luften, og så er der underholdning.
Det gode råd om at se om masten står helt lige, er at måle med storfaldet, hvor der skal være lige langt ned til rælingen i begge sider. For at trækket i storfaldet er ens i hver side rådes man til at hænge en tung vægt, f.eks. en pøs vand (ca. 20 kg) i faldet.
Dette tip er udmærket til mindre sejlbåde, men det duer ikke hvis masten er over 12-14 m høj. Det er umuligt at stramme storfaldet tilpas ens i begge sider, og du kan i samme side få målefor-skelle på et par centimeter. Målingen skal gøres i vindstille. Gynger båden, eller blæser det, vil det få det strakte storfald til at svippe lidt, så unøjagtigheden bliver 1-3 cm. Et målebånd kan hejses op i faldet, men det lette målebånd vil give sig, hvis der er den mindste vind.
Et langt fald strækker sig:
Vi prøvede med 6 mm wirefald splejset med 12 mm tov i en 14 m mast, og det gav knap 2 cm unøjagtighed.
Vi prøvede med 12 mm spectra storfald og en 16 kg blyvægt i en 16 m mast. Det gav 3 cm unøjagtighed, og ved at hale lidt i faldet, kunne det strække sig yderligere 2 cm.
Den slags fald er beregnet til at blive strammet op med spil der trækker med betydeligt mere end 16 kg. Faldets længde er to gange 15 m mastehøjde = 30 m, og et så langt tov er elastisk.
16 kg vægt i faldet er ikke nær nok, og større vægt er svær at håndtere. En pøs fyldt med vand vejer ca. 20 kg, men 4 kg ekstra kan ikke eliminere 1-3 cm unøjagtighed.
Wirer ”slapper af” om vinteren. Wirer i vant og stag er snoet af flere kordeller, og når de ikke er spændt hårdt op om vinteren, trækker snoningen sig lidt sammen.
Vanterne er altså en ubetydelighed kortere ved søsætning end de var i efteråret. Når du ved søsætning synes, at nu er vanterne strammet rigelig hårdt, så giver de sig alligevel efter de første sejlture og skal strammes yderligere. Det gør du lettest under sejlads, hvor læ vant nemt kan strammes et par omgange, hvorpå båden går over stag og du strammer tilsvarende på de nye læ vanter.
Du kan måle, hvor meget vantskruerne er strammet og senere stramme til præcis samme mål uden at være nødt til at ligge på et skråt sidedæk med risiko for at tabe værktøj over bord.
Lav tabel
I havn kan du måle med skydelærer med 1/10 millimeters præcision hvor meget vantskruerne er strammet. Du kan også måle med centimeterstok fra dæk til et tydeligt punkt på øverste del af vantskruen. Det bliver med en halv millimeters nøjagtighed.
Du kan også vikle farvet tape om gevindet, før du slækker vantskruen om efteråret. Så viser tapen, hvor langt vantskruen skal spændes næste forår. Det er dog ikke så præcist, for tapen kan ubemærket skubbes en millimeter på hvert gevind, så forskellen bliver 2 mm.