Glasfiberskramme
Da vi sidste år halede ud til pælen med agterfortøjningen, rørte agterspejlets kant blidt ved pælen - og en flage glas-fiber faldt af.
Skrammen kom på den skarpe kant mellem agterspejl og bådens side. Sådan en kant er svær at lave for bådebyggere, der støber skroget, fordi kanten er skarp og ikke blødt rundet.
Den farvede gelcoat har en tykkelse på kun ca. 0,4 mm. Ved støbningen bliver gelcoat som det første malet ind i formen og de skarpe hjørner. Det er let nok. Men det næste er svært, nemlig at tvinge glasfibermåtter og polyester ind i et skarpt hjørne, og så kan der opstå små hulrum som kun er dækket af en 0,4 mm skal af gelcoat udvendigt.
Hulrummet har ingen betydning for styrken, og går der hul, kan skrammen let repareres, når båden er på land. Reparationsmetoden er ens for alle andre dybe glasfiberskrammer og ridser.
Byg først et stillads af paller, eller læg planker mellem to wienerstiger, så du står i en bekvem arbejdshøjde.
Det kan være lidt svært at give reparationen den perfekte farve. Brug f.eks. to komponent polyurethan maling, som kan indfarves med bittesmå dråber stærk ”farvepasta”, der købes i små plastflasker hos farvehandlere. Det kræver farvesans og kunstneriske evner at blande farven perfekt.
Du kan også bruge farvet gelcoat, endda i den originale farve. Men hvis ikke båden er helt ny, er bådens farve ble-vet ”solbrændt”, og så svarer den ikke mere præcist til den originale farve.
Selv om farven ikke synes at passe, når man ser reparationen på 40 cm afstand, så tag det roligt. Der er ingen der bemærker noget på den almindelige afstand af mindst 5-10 meter.
”Vandpyt” under dørken
I den flade del af bådens bund samlede der sig en lille ”vandpyt” på en halv liter vand i en fordybning foran kahyts-trappen. Vandet kom bl.a. fra vådt olietøj og fra lidt regn ind ad lemmen.
Vandet kunne ikke selv løbe videre til kølsvin og lænse-pumpe, og sådan en smule vand opløste papkartoner, så rummet ikke kunne bruges. Under krængning løb vandet ind under pantry og skabe.
Det blev klaret ved at fylde ”vandpytten” med polyester og tilklippede glasfibermåtter. Der behøves ingen styrke, så korrekt blanding er ikke vigtig, og enhver polyester-begynder kan øve sig her.
Operationen blev henlagt til august, da havnevandet var ca. 21 grader varmt. Det er perfekt til hærdning af polyester, som skal have mindst 17-18 grader. Det må aldrig blive kolde-re om natten, for så stopper hærdningen, og den går ikke i gang igen, og så vil der i årevis lugte af polyester i båden. Havnevandet er som et kæmpe varmeapparat, der holdt temperaturen konstant i en måned, og så var lugten væk.
Den nye polyester blev malet med to-komponent polyurethan maling, som hærder på et par dage uden lugtgener, og som er meget slidstærk. Man kan også male med gelcoat, som skroget normalt har fået fra værftet, men gelcoat er polyester, som kræver lang tids varme for at hærde lugtfri. Man kunne tro at ”vandpytten” kan fyldes op ved at hælde polyester i, men hvis laget er over ca. 3 mm tykt, vil det hærde medsmå revner og krakeleringer. Der skal blandes glasfibermåtte i. Læg ikke tykkere lag end 5-6 mm og hold en pause til det er størknet, før du fortsætter, ellers bliver polyesteren meget varm og skør ved hærdningen.
Før bundmalingen
Én komponent primer kan males direkte på gammel bundmaling, men det bedste er at fjerne gammel bund-maling først. To-komponent epoxy primer (som er hård) må ikke males direkte på én komponent primer eller på bundmaling (som er bløde).
Dæksbjælke og håndliste
Afstiv dækket - eller lav en flot håndliste under kahytsloftet.
Vi lavede en praktisk håndliste under kahytsloftet. Samtidig fik vi afstivet dækket.
Et næsten fladt dæk eller ruftag kan bøje en smule ned, når man går på det, især hvor det svækkes af en luges store hul. Dettesker nemt, når båden er ældre end 10-15 år, undtagen hvis der er skot, som støtter de rigtige steder neden under.
Nedbøjning sker næppe ved et fordæk, hvor kahyttens overbygning er ført frem, hvorved kahytssiderne afstiver dækket utrolig meget.
Det fordæk, der gav sig, var fladt bortset fra ”bjælkebugten”, tværskibs krumningen. Oppefra kunne man ikke se at det gav sig, men nede i forkahytten bemærkede man at dækket gav sig ved forlugens forkant.
Et glasfiberdæk er, bortset fra joller og små både, altid en sandwichkonstruktion med balsatræ eller skum mellem to lag glasfiber. Den store tykkelse på ca. 20 mm giver styrke, så man kan gå på dækket uden at det bøjer. Alligevel kan der blive brug for at forstærke store dæksfladers underside.
Glasfiberbjælke
En ”bjælke” kan laves af et flækket pap- eller plastrør, som sættes op under dækket med 5-8lag glasfibermåtte. Det er glas-fiberen, der giver styrken. Selverøret er kun et ”distancemateriale” ligesom i sandwichdækket. Ulempen er at der skal laves en masse glasfiberarbejde, som støver og griser, og som kan lugte af polyester i årevis, hvis ikke hærdningen er perfekt i et koldt forår.
Elegant og let bjælke
Vi valgte at afstive fordækket med en køn bjælke af lyst asketræ, bl.a. fordi der længere fremme i forkahytten var en lignende bjælke som modhold til spiler-stagenedhalets træk opad.
Det væsentlige var også, at bjælken blev en let og luftig håndliste. Sådan en bør der faktisk altid være i loftet over køjer i forkahyt og i stikkøjer, for håndlisten er alle tiders at hale sig op i, når man skal ud eller ind i en snæver køje.
Tilpasning med kridt
Det er vigtigt at bjælkens overside passer nøje mod dækkets lidt ujævne underside, så det er hele dækket og ikke bare få punkter, der hviler på bjælken. Tilpasningen gøres ved at presse bjælken op mod loftet, somer smurt med almindelig tegne-kridt. Kridtet smitter af på bjælken de steder, hvor der skal fjernes lidt træ. Det gentages 5-10 gange, så passer bjælken.
Før opsætning kradses glasfiberloftet ru og affedtes med acetone.
En strimmel glasfibermåtte vædet med polyester valses fast på loftet, og bjælken presses op med stager mod den våde glasfiber. Det udfylder eventuelle små hulrum, så dækket hviler jævnt på hele bjælken. Et lag epoxy spartelmasse kunne også bruges.
Nederste del, håndlisten, blev lakeret for at kunne tåle spildt polyester. Men bjælken var ubehandlet på den flade del mod kahytsloftet, så glasfiber kunne hæfte. 2-3 lag glasfiberog polyester er transparent på træ og ligner klar lak, og da det var hærdet, blev glasfiberen slebet og hele bjælken lakeret med skibslak.
Arbejdet blev udført i en varm sommerperiode, hvor polyesteren hærdede perfekt. Det må ikke gøres i et koldt forår uden kunstig varme.
Om håndlisten er god at holde i? Det kan du tro. Og hullerne er udmærkede at hænge fugtige ting til tørre i. Dækket giver sig for resten ikke mere.
