Ole Andersen fra Flyvevåbnets eskadrille 722 er helikopterpilot og vant til både at bevidne og afværge drukneulykker. Som leder af SAR helikopterne i redningseskadrillens S-61 helikoptere har han set alt det, der går galt, når vi færdes ved vand uden at tænke os om, skriver respektforvand.dk.
På hjemmesiden giver helikopterpiloten nogle gode råd til sejlere der gerne vil undgå ulykker.
Brug redningsvest – og sørg for at den kan lyse
Redningsveste kunne redde mange liv. Det ved Ole Andersen, for størstedelen af de druknede, han når frem til, har ikke haft vest på. Det er særlig vigtigt at give børn vest på – også hvis I bare vandrer en tur på havnen. For når børn falder i vandet fra en mole, går de hurtigt i panik og kan ikke komme op. I det tilfælde kan redningsvestens opdrift betyde, at barnet overlever, indtil hjælpen når frem.
Og når du nu bærer en vest, så gør dig selv en tjeneste og vælg en af dem med lygte og saltvandsbatteri i. Hvis ulykken sker sidst på dagen, er det nemlig ofte mørkt, inden man får iværksat en redningsindsats og dermed næsten umuligt at finde dig, hvis du ikke selv viser redningsholdet på rette vej. Ole Andersen fandt for nylig en nødstedt kajakroer hurtigt og effektivt, fordi kajakroeren havde en lygte om halsen, der kunne ses på 5 kilometers afstand.
Sejl ikke ud alene
Der er mange gode grunde til ikke at sejle ud alene. Den vigtigste er, at der ikke er nogen til at redde dig, hvis der sker noget uforudset.
Lær din partner at sejle
En af de årsager til drukning, som Ole Andersen bliver vidne til igen og igen, er ægteparret, der sejler alene, og hvor kun manden kan håndtere båden. Manden falder overbord, mens han tisser og drukner, fordi konen ikke kan vende båden og sejle tilbage efter ham.
Tis i en flaske, ikke ud over rælingen
Alt for mange af de mænd, der drukner, har gylpen stående åben, når man finder dem. De drukner, fordi de rejser sig op i båden for at tisse. Det er en dårlig idé, for man kan ikke komme op i båden igen, hvis man er alene. Væn dig derfor til at tisse i en flaske i stedet.
Lad mobilen op og hold den tør
Det er en rigtig god ide at tage en mobil med ud at sejle. Men sørg for at holde den tør, og at lade den helt op hjemmefra. Mobiler bruger meget strøm på at lede efter sendere på åbent vand, derfor løber de hurtigere tør for strøm end på land.
Overhold dine aftaler og fortæl løbende, hvor du er
”Væn dig til at lave fuldstændig klare aftaler med dine pårørende, når du sejler ud,” fortæller Ole Andersen, der hvert år leder efter mennesker, som deres pårørende har meldt savnet, men som ligger sikkert i havn et eller andet sted og bare har glemt at fortælle familien, at de ændrede planer eller rute.
”Og det er ikke bekymringen værd,” fortæller han. ”Dels fordi en redningsaktion er meget kostbar, men især fordi vi i den situation er optaget af at lede efter nogen, der ikke er i fare, mens andre kan være i alvorlig livsfare et andet sted.” Husk derfor at holde familien underrettet om, hvor du er, så du ikke er kilde til unødig bekymring på land.
Kend din egen begrænsning og tjek vejrudsigten
Windsurfere har fået ry for at leve livet farligt, men Ole Andersen mener, at rygtet er overdrevet. Det er i hvert fald ikke windsurfere, han bruger mest tid på. Dels fordi de er i god fysisk form, men især fordi de er fortrolige med vand og kender deres egne begrænsninger. Det kniber det til gengæld lidt med for andre vandsportsudøvere. Urutinerede kajakroere, der er ude at ro for første gang selv, er typiske eksempler på nødstedte, der har brug for en hånd fra Ole Andersens helikopter. Han har fx en gang hentet de samme søspejdere i Roskilde Fjord to dage i træk, fordi de ikke havde tjekket vejrudsigten og derfor blev overmandet af dårligt vejr. Det er for dumt!
Spar på kræfterne og fasthold positionen, hvis du skal hjælpe en nødstedt
Hvis du er vidne til en person, der falder over bord, skal du forsøge at sikre ham til båden med det samme, fx ved at binde et reb under armene på ham. Lad være med at tro, at du selv har kræfter til at holde ham i en time eller mere. Det er heller ikke sikkert, at du kan få ham tilbage op i båden, hvis du er den eneste til at hjælpe. Brug i stedet dine kræfter på at sikre manden til båden, giv ham redningsvest på, hvis der er en i nærheden, og slå alarm.
Hvis du ikke kan få fat i en person, der falder over bord, og Ole Andersen og hans kolleger skal gøre sig håb om at finde ham i live, skal de hurtigst muligt og mest direkte frem til ulykkesstedet. Så snart ulykken er sket, er det derfor vigtigt, at du kan stedbestemme den. Hvor faldt han i vandet? Er der et træ eller en bygning, der kan bruges som markør, så du vil kunne finde stedet igen? Det bedste er at skrive positionen ned fra en GPS, når ulykken lige er sket, for så snart du har sejlet rundt på kryds og tværs for at lede, mister du overblikket og har ikke noget at referere til, når du taler med alarmcentralen, og så går livsvigtig tid tabt.
Læs flere gode råd til sejlere på næste side…
Gode råd til sejlere fra respektforvand.dk
1. Bær altid redningsvest. Sørg for, at båden er udstyret med korrekte og velfungerende redningsmidler, som bl.a. redningsveste med lys og fløjte samt nødraketter.
2. Check vejrudsigten og planlæg sejladsen efter vejr og sejlererfaring.
3. Sørg for, at båden er udstyret med gode navigationshjælpemidler, herunder opdaterede søkort.
4. Medbring velfungerende og opladte kommunikationsmidler, fx en mobiltelefon.
5. Medbring tilstrækkeligt brændstof til turen og kontroller, at motor og brændstoftilførsel er i orden.
6. Bær den rette påklædning, som efter forholdene kan beskytte dig tilstrækkeligt mod kulde, og som vil være synlig på havet. Afkøling i vand går stærkt.
7. Sørg for, at bådens besætning er uddannet i navigation, kommunikation, sømandsskab og mand over bord-manøvrer, så en overbordfalden hurtigt kan samles op og hjælp evt. tilkaldes.
8. Brug livline, når du arbejder på dækket.
9. Udarbejd en plan for sejladsen og hold en kontaktperson i land opdateret, specielt hvis der opstår forsinkelser.
10. Ring til alarmcentralen (1-1-2) eller kald Lyngby Radio, hvis uheldet er ude.