fbpx

Sådan sikrer du dig bedst inden sejlturen

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 

Hvad er minimumsudstyret, du skal have i orden, for at sikre en optimal tur på vandet? Lars Krogh Jensen fra marineudstyr.dk, har i årevis rådgivet hundredvis af danskere indenfor sikkerhedsudstyr og sejlads. Han mener ikke, at sikkerhed ombord behøver at være hverken tidskrævende, kompliceret eller dyrt. Han har her samlet de fem vigtigste råd til en sikker sejltur på vandet.

Mobil eller radio

Mobiltelefoner bruges ofte som kommunikations-redskab til mindre og kystnære sejlture. Hvis du tager mobilen med, så sørg for at pakke den ind i et vandtæt cover, der beskytter mod fugt og vand. Der findes flere på markedet, som er specielt lavet til sejlads. Han gør opmærksom på, at Søfartsstyrelsen anbefaler en VHF-radio til fritidsfartøjer – det er klart det sikreste, da VHF´en både giver dig kontakt til den nærmeste kyststation og skibe i nærheden, hvis uheldet er ude.

Redningsvestlys

Der findes lys, som man kan fastgøre på skulderen af redningsvesten, og som automatisk blinker kraftigt, hvis man falder i vandet. Lyset skal slukkes manuelt, ellers blinker det i mindst 24 timer. Redningsvestlyset er måske den bedste og billigste investering, du kan gøre i din egen sikkerhed, næst efter en god redningvest. Særligt i skumringstid, om natten eller ved bølgegang er lyset er must.

redningsvestlys3For en minimal investering bliver man meget mere synlig i nødstilfælde. For 153 kr. får man et redningsvestlys, som automatisk tænder i vandet og passer til alle typer veste.

Livliner

Livliner er et must til både børn og voksne ombord. Livlinen hægtes fast på indersiden af redningsvesten og til et beslag på dækket. Det er især vigtigt med en livline, hvis en erfaren sejler ryger i vandet og har uerfarne sejlere om bord. På den måde kan den erfarne sejler nemt trækkes op i båden igen. Både livliner og redningsveste skal være CE-godkendte. For at bruge en livline skal man enten være iført en sikkerhedssele ELLER en redningsvest med D-ring, f.eks. som den røde oppustelige vest vist her på siden.

livlineDet er vigtigt at være spændt sikkert fast til båden – både børn og voksne. Livliner fås fra 273 kr.


 

Nødraketter og nødblus

Nødraketter og nødblus hører også til blandt minimumsudstyret til søs. Tjek udløbsdatoen og sørg for at opbevare dem, så de ikke bliver fugtige. Som et godt supplement fi ndes der elektriske nødblus, der ikke sendes op i himmelen, men som passagerne kan vinke med.

Redningveste

Redningsveste findes i mange afskygninger. De mest populære i dag er veste, som puster sig selv op, når de rammer vandet. De giver større bevægelsesfrihed ombord i forhold til de traditionelle redningsveste, siger Lars Krogh Jensen. Hvis man har én liggende fra sidste år, er det vigtigt at tjekke, at den slutter helt tæt. Det gør man ved at puste vesten op og holde den under vand i et badekar eller lign. Kommer der luftbobler op, skal vesten skiftes ud.

Svømmeveste bruges primært til erfarne svømmere, surfere eller deltagere i sportssejlads – svømmevesten fylder ikke så meget, når man har den på. Den giver opdrift, hvis man ryger i vandet, men den har ingen krave som en redningsvest. Det betyder, at vesten ikke vender dig om på ryggen, hvis du falder i vandet og mister bevidstheden. Det var det, der skete med ofrene i Præstøulykken, siger Lars Krogh Jensen.

Med børn om ombord, er det vigtigt at tjekke fra år til år, om redningsvesten passer dem. Vesten skal passe kilomæssigt til barnets vægt, og være med skridtstrop, så den bliver siddende, hvor den skal. Lukkesystemer med kliklåse er nemmere at håndtere frem for snørresystemer, når vesten skal af og på. Lars Krogh Jensen opfordrer til at, man lader barnet prøve vesten inden sejladsen. Den skal kunne lukkes uden at sidde alt for stramt, og den underste kant af vesten skal sidde i taljen. Hvis et blebarn falder i vandet, kan der være opdrift i bleen, så barnet vendes om på maven med hovedet ned. Derfor er det en god ide at bruge stofbleer eller specielle svømmebleer til barnet ombord. 

Redningsveste bør serviceres minimum hvert 3. år. 




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *