En foræring af en klassiker

La bella Lola
Lars Hendriksens Nordiske Krydser, Lola, er tegnet af den legendariske svenske konstruktør Bertil Bothen, og bygget af brødrene Moberg i Göteborg i 1948. Inden Lars overtog båden i 2000 havde den kun haft tre ejere som alle har passet og plejet båden så den nærmest fremstår som en nybygning. Lola, der er meget tæt på det helt originale, fik i 2002 fribordet og ruffet skrabet i bund, bejdset og lakeret 12 gange med den drøje hollandske Epifane lak. Da man kom gennem laklagene og ind til det originale træ var det, ifølge Lars Hendriksen, i fineste stand. Lars har ”snydt” en lille smule og udstyret båden med en lille autopilot og en el-pumpe i det meget dybe kølsvin. Båden ligger i Rungsted og ligner uden overdrivelse en nybygning.

Formlen:L+VS = 5,5/2,5
I modsætning til America’s Cup bådene lader Nordisk Krydser 5½-meteren sig beskrive i en enkel formel. Designet er fra 1930. Der er i alt bygget cirka 210 både, de fleste ligger i Sverige, Danmark og Norge.

Båden der ikke kunne bremses
Den Nordiske Krydsers historie går tilbage til slutningen af 1920’erne. Ligesom i dag baksede man dengang med måleregler og omkostningstunge konstruktioner. 5½-meteren, som er nordmændenes navn for skibet, står således i nær forbindelse med 6-meteren, der er en ren kapsejler og som dengang kostede det dobbelte. 6-meteren blev af flere af datidens sejlere opfattet som både for dyr og enstrenget. Derfor besluttede de svenske vestkystsejlere sig for at skabe et alternativ, der dels var lettere og billigere og dels rummede muligheder for tursejlads i skærgården. Samtidig havde man en klar ambition om, at båden skulle bruges til kapsejlads. Det blev således i miljøet omkring G.K.S.S., Göteborgs Kungliga Segel Sällskab, at båden blev til. Først mødte den en del modstand fordi kritikere mente, at konstruktørerne Bothen og Estlander havde lavet en båd der var for let, og hvis sejlegenskaber var kritisable. Imidlertid var det umuligt for kritikerne at standse udviklingen, og trods den hårde kritik bød sejlerne båden velkommen og den blev produceret og solgt. I 1931 blev båden godkendt som klasse. Konceptet havde dermed holdt og missionen var så at sige lykkedes. Den Nordiske Krydser, eller 5½-meteren, som nordmændene kalder den, blev den bådtype, som så mange sejlere havde ønsket sig, nemlig en god regattabåd, i hvilken man også kan bo om bord med trivsel og fornøjelse.
Bådene er i stil med en America’s Cup båd bygget efter en regel. Men modsat America’s Cup reglen lader 5½-meter-reglen, sig skrive op som en enkel formel. Det betyder, at de over 200 Nordiske Krydsere, der ligger i skandinaviske farvande, ikke er nøjagtig ens. Forskellige designere og konstruktører og bådværfter har givet forskellige bud på en optimal fortolkning af reglen. Ud over selve formlen blev der opstillet en lang række specifikationer til hvad båden skulle indeholde, og for at sikre sig mod alt for uligeværdige både, blev indført en del restriktioner, blandt hvilke de vigtigste var at målevandlinjelængden skulle ligge mellem 7,30 meter og 7,60 meter. Overaltlængden måtte højst være 1,42 gange længden i målevandlinjen. Bredden skulle være mindst 2,08 meter, den maksimale dybgang 1,48 meter, og kølvægten mellem 1500 og 1700 kg. Der blev endvidere indført begrænsninger omkring mast, fortrekant, antallet sejl etc.















Produktnyt