fbpx

Forhåbentlig vågner patienten?

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Men patienten viser da både livskraft og begyndende aktivitet. KDY kan da kun være lidt stolte over sidste weekends "Race Rigtig 2012". En klassisk efterårssejlads med 47 tilmeldte og lidt over en tredjedel udenlandske besætninger. At de udenlandske besætninger gider al besværet med transportsejladsen for en weekend i Rungsted viser, at der en reel hård konkurrence, der er værd at sejle langt for at blive en del af.

Ny storbådsklub

Som opstart var cirka 40 personer samlet til præsentation af de internationale måleregler ORC og ORCi, plus der blev skabt enighed om at starte en "storbådsklub" i Danmark. Positivt, fordi indførelsen kan bringe dansk storbådssejlads ud af den spændetrøje, som DH giver. ORC og ORCi bruges verden over, og giver mulighed for at sejle kapsejlads på tværs af alle landegrænser. Alt andet lige gør det også livet nemmere for de udenlandske sejlere, der søger til danske farvande for at dyste. Det giver positive forhåbninger, når både Aarhus Big Boat og dansk sejlsports helt store satsning, KDYs "Royal Ocean Cup", skydes i gang på Bornholm i 2013 med ORCi som regelsæt.

storbåds4

Royal Ocean Cup bliver KDYs svendestykke i storbådssejlads

Levedygtigheden skal vises med Royal Ocean Cup

Det gør det bekvemt for danske storbådssejlere, der ønsker at deltage i flere skandinaviske og tyske stævner. Højdepunktet, og der hvor patienten skal vise sin levedygtighed, er under, KDYs "Royal Ocean Cup". En kapsejlads, der er inspireret af klassiske stævner som "Admiral's Cup" og "Sardinia Cup". En landskamp i Østersøen ved Bornholm, hvor hvert deltagende land kan stille med tre besætninger. En i X-35 One Design og to besætninger med ORCi reglen som grundlag. Det bliver stort, max. femten hold, med deltagelse fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland og de baltiske lande. Der lagt op til et brag af en dejlig uge på solskinsøen, men også en uge hvor du kan deltage uden at være multimange millionær.

Storbådssejlads bliver aldrig idræt for fattige. Hver besætning stiller med minimum ti mands besætning, Der må kun to være professionelle sejlere, udover skipperen om bord på hver af de deltagende besætninger. Bornholm vil være befolket med sejlsportens ypperste præster og en hel masse glade amatører. For turisterhvervet betyder det positivt, at sæsonen forlænges en uge, for de mange sejlere skal have mad, underholdning og ophold.


 

Hvem har økonomien?

Jeg stiller åbent spørgsmålet: Hvem i dansk sejlsport har økonomien til at gå helhjertet ind i projektet? Et besøg på Rungsted Havn under "Race Rigtig 2012" viste jo ubarmhjertig, at den danske flåde på ingen måde lever op til de udenlandske sejlere og det materiel, de stiller op med. Det er jo ikke kun stævnet på Bornholm, der kræver økonomiske muskler - men hele forberedelsen og udtagelsen. I de gode gamle dage, dengang hvor dansk storbådssejlads viste sportslige muskler til Admiral's Cup, var budgetterne i millionklassen.

storbåds

Det kræver noget økonomisk at være med til de store stævner

Det fornemme ved ORCi regelsættet er, at der tages højde for tingens tilstand. Selv den danske lettere bedagede flåde kan opnå sportslige fornuftige resultater på Bornholm. Budgetterne er på ingen måde skræmmende, altså ud fra den forudsætning at båden allerede er købt, betalt og "fit for fight".

Svært at formidle budskabet

Der er rigtig god fornuft for sponsorer at gå ind i projektet, check selv Bådmagasinet oktober 2012, hvor vi bragte en artikel – Sejlsport - en af verdens bedste sponsorinvesteringer. Udfordringen er desværre bare, at budskabet om sejlsportens værdier er så forbandet svære at sælge. Især når alle politikere skriger "krise" og "vanskelige samfundsudfordringer". Så er det mere overskueligt at kaste penge i diverse boldsporter eller bare at spare pengene.

Se mulighederne

Muligheden ligger i at betragte genskabelsen af dansk storbådssejlads, som et fælles innovationsprojekt i dansk sejlsport. Dan nogle konsortier, få udnyttet de mange afledede synergi effekter heraf. Sailing Aarhus og ACTIVE Institute viser jo vejen med deres seneste innovationsprojekt om optimering af sejlsporten. Der arbejder de i fællesskab på at finde en model, så de danske sejleres konkurrenceevne kan måles (og vel også styrkes) op mod de udenlandske konkurrenter. Det, der gør Aarhus projektet interessant, er finansieringen, hvor de i Aarhus har fundet økonomiske midler fra EUs Interreg projekt om "Eventbaseret Innovation". Hvorfor kan de samme muligheder ikke bruges inden for storbådssejlads?

Det bliver spændende at følge - slukkes respiratoren fordi patienten kommer til live? Eller er storbådssejlads 2013 blot et sidste afsluttende livstegn fra patienten?









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *