fbpx

Bagsiden: Fordi du er frivillig, behøver du ikke lægge hjernen på hattehylden

Inkluder i Newsletter: Ja

Foto: Per Heegaard.

Lille Danmark er styret af 2 paradokser. På den ene side et ekstremt stort foreningsliv, drevet af frivillige ildsjæle og på den anden side en knusende Jantelov, der skyder alle anderledes tænkende individer ned. Anledningen til denne lommefilosofiske betragtning er ugens drama i Optimistklassen organisation OCD, hvor en åbenbart enig bestyrelse fritstiller alle trænere – midt i afviklingen af TORM Junior- og Ungdoms-DM i Skovshoved sidste weekend. Tåbeligheden i den timing kan kun sammenlignes med, at DBU’s ledelse fandt på at fyre Landstræner Morten Olsen midt i halvlegen i den afgørende kvalifikationskamp mod Portugal mod næste års europamesterskab. Voldsomt begavede kan ingen påstå de er ude i DBU, men en så tåbelig handling, som den bestyrelsen i OCD har foretaget, finder de nok ikke på?

Søndag tikkede bekræftelsen ind på de mange rygter som næsten overskyggede den flotte afvikling af TORMs ungdomsmesterskaber i Skovshoved. ”Optimistjolleklassen fyrer samtlige landstrænere”, og så midt under stævnet. Skal man tro OCD selv, var det en enig bestyrelse. Lytter man derimod til alle andre, så lyder det som en klassiker. Igen en bestyrelse der har lagt både hjerne og den sunde fornuft ude på hattehylden.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det faglige i landstrænerfyringen ud over den tåbelige timing. Det er langt mere interessant at kigge på personkredsen bag beslutningen? Mon de optræder lige så tåbeligt i deres normale erhvervskarrierer?

Når jeg i ugens løb har boret i sagen, ser jeg få centrale personligheder som går igen og igen. Entydigt anklages de for at ”køre” OCD rundt i manegen, hvor personlig nepotisme er et vigtigt nøgleord. Generelt er holdningen at de demokratiske spilleregler ikke overholde,s og det kniber alvorligt med etikken i den siddende OCD bestyrelse.

Det kan vi som aktive sejlere ikke sidde overhørigt, da OCD har påtaget sig ansvaret for at opbygge hele fødekæden til fremtidens sejlsport. Det er her vi første gang, ser morgendagens superstjerner. Dem som skal bringe dansk sejlsport op på den internationale stjernehimmel om 5-10 år. En proces der bare ikke må svigte.

OCD’s mission er at bidrage til læring, de har selv påtaget sig ansvaret for det dyrebareste vi har – vores unger som sejler Optimist. Ingen pædagog vil juble over dette ledelsessvigt, tænk at voksne mennesker midt under et stævne bare fyrer de trænere, som i hele sæsonen har ”opbygget” relationer til de unge sejlere. Gensidigt er der skabt et tillidsforhold mellem den unge sejler og træneren som brutalt rives over. Alene fordi en bestyrelse af voksne mennesker skal træde i karakter. Det er grimt, men bare så typisk i forenings Danmark. En bestyrelse der reelt set er ligeglad med alt andet end deres egen magt, i det her tilfælde er de ligeglade med de unges trivsel og fortsatte glæde ved at sejle kapsejlads.

Det virker absurd at samme bestyrelse opfordrer alle de fritstillede trænere på lige fod med de øvrige interesserede til at søge landsholdstræner-stillingerne igen. Altså først bliver de fritstillet, så bedes de søge igen – vel om mærke med en ansøgningsfrist, der udløber i dag fredag den 23. september. Min opfordring til alle trænere og andre emner er klar: Drop det cirkus, afvent et tiltrængt forældreoprør og valget af en ny – forhåbentlig mere kvalificeret bestyrelse. At søge nye trænere med så få dages varsel er ganske enkelt useriøst. Det kan da ikke lade sig gøre at få de "rigtige" kandidater – ja, det virker nærmest naivt. ”Hjerneløst” er vel det bedste udtryk.

Hvis nu bare denne sag var enestående i dansk sejlsport, så var der ikke grund til bruge en ”Bagside” på sagen. Men desværre er ”uduelige personligheder” i dansk sejlsport, en massebetegnelse. Personligt har jeg gennem årene hængt den ene efter den anden frivillige – men uduelige leder ”til tørre” her i spalterne.

Ingen nævnt - ingen glemt
Desværre er det ofte de mest magtsyge, der påtager sig bestyrelsesposterne rundt omkring. Dem, der virkelig kunne gøre en forskel i enhver sejlerbestyrelse, har ofte alt for travlt med en civil karriere eller bare det at sejle. Sætter de sig endelig ind i bestyrelser, sætter de sig hurtigt på bagerste række, og lader de uduelige danse.

Det er bevist, at jeg holder bagsiden fri for navngivne eksempler, da det alene skaber mudder i debatten. Jeg siger bare, at den seneste uges massive dialog med alverdens kilder omkring OCD, fortæller mange ”artige” ting og ildelugtende personsager. Her er virkelig grund til en solid udluftning i bestyrelsen. Det er der nu også behov for mange andre steder i dansk sejlsport, samme emne, bare andre navne.

2011-09-23 10:33:37 af Lars Mortensen

Tak Øverup.
Lassen sætter tingene klart på plads, selv Paaske må da forstå budskabet?
2011-09-23 10:35:05 af Kalmar Mads


Som altid, en bagside der rammer lige i bulls-eye, hatten af for det.

Men hvad gør man så ved den uduelige bestyrelse ?

Ingen tvivl om at total inkompetence, magtliderlighed, nepotisme og økonomisk interesse er fællesnævnerne i bestyrelsen og dermed er udfaldet af de aktuelle stridigheder også givet på forhånd.

Hvis gulvet begynder at brænde under bestyrelsen vil de helt instinktivt falde til patten i frygt for at miste bestyrelsespladsen, dummere er de ikke. Jeg vil æde mine gamle beskøjter hvis det ikke kommer til at passe!

Når det sker, så er spørgsmålet blot om alt er godt igen ?

Klassen og klasseorganisationen er desværre blevet så involveret af professionelle aktører som erhverver sig ved sporten og kontrollerer den, at de frivillige og ildsjælene forlængst er blevet sat ud på et sidespor hvor kun de aller tapreste forældre forsøger at kæmpe en sisyfos kamp mod \`systemet\`, indtil de opgiver og holder mund - eller børnene, heldigvis, bliver så store at de vokser ud af klassen.

Men OCD-bestyrelsen forbliver på pladsen, koste hvad det vil, i modsat fald finder jeg gerne mine gamle beskøjter frem, velbekomme!
2011-09-23 10:40:12 af Esau Knagsted

Hvor har du ret, Nicolai. Det er en hel sejlsports-generation der bringes i fare når bestyrelsen i OCD \"viser handlekraft\".

Konklusionen må være at OCD ikke er opgaven voksen når det gælder den sportslige udvikling af sejlerne. Ud over den tåbelige optræden vi p.t. er vidne til, så den ledelsesmæssige kontinuitet heller ikke til stede, når OCD drives af forældre der kun interesserer sig for klassen mens deres egne børn sejler i den.

Hvem skal så tage ansvaret? Det burde være en naturlig opgave for DS. Jovist, der er også truffet mærkelige beslutninger i den organisation. Men DS står når alt kommer til alt til ansvar overfor hele sejler-Danmark på generalforsamlingen og har (nogenlunde) demokratiske spilleregler.
2011-09-23 11:14:03 af Jens Andersen

Jamen Lassen er da helt på hjemmebane, for det er jo ikke kun OCD det handler om. Uden at nævne navne, rammer Lassen jo solus plesux på rigtige mange af disse magtsyge mennesker.

Dansk sejlsport bliver stadig mere professionel - bare ikke på lederplan, det er kritisk for sejlsporten.
2011-09-23 12:00:56 af Kalmar Mads

En løsning med \"Al magt til DS\", vil være lige så harmonisk og yndigt som at udstyre Mærsk Mckinney Møller med hip-hop tøj, en omvendt lyseblå kasket og et wave-board under armen.

I optimistklassen skal der tænkes ud af boksen, tænk på at mange i klassen er fuldstændigt nye i sejlsport og de bliver kvalt af den tunge luft der er i de etablerede systemer og skræmt væk inden de kommer rigtigt igang. En del forældre er selv sejlere, men mange er ikke.

En anden problemstilling er også at optimistklassen er delt i to, så nye sejlere indtræder i klubregi og først når de er på rutineret konkurrence-niveau så indtræder de i OCD for at kapsejle til nationale stævner. Flertallet af optimistsejlere, den brede skare af nybegyndere og hyggesejlere er derfor udenfor OCD, intensiv-sejlere og eliten er i OCD.

Klassen er splittet i to.
Den meget synlige del, OCD i sin nuværende form, har en fremtræden som kan virke skræmmende for potentielle nye sejlere ( og forældre).

En mulig løsning kunne måske være at klubberne, havde et demokratisk klub-repræsentantskab i bestyrelsen som var afhængigt af hele deres optimist-medlemstal inklusiv \"lille-Per på 8 år, som startede igår.\"

Klubben skulle selv vælge hvem de ville sende som repræsentant. Det ville give sejlere, trænere, klubledere, forældre, osv. deres egen repræsentant i bestyrelsen, indsat på demokratisk basis.

Klassen og (optimist)-klubber ville blive forenet og blive styret af nærhedsprincippet, så det der blev drøftet i klubberne ville materialiseres i OCD.

Samtidigt ville det forhindre at `klynger` af bestyrelsesmedlemmer fra een bestemt klub, interessegruppe eller region, ville kunne gennemtvinge en uheldig dagsorden, som det skue vi er vidner til pt.

Nær-demokrati, dialog og autentisk frivillige er vejen frem.

2011-09-23 13:03:19 af Erik Gottfredsen

OCD er jo på mange måde et mini DS, alene er den åbenlyse magtsyge hos OCD til forskel.

Men OCD er vel ikke værre end så andre andre specialklubber og sejlklubber?

Dansk sejlsport har vel de ledere vi fortjener?
2011-09-23 13:17:46 af Tom Bøjland

@ Erik

Bestyrelserne i de fleste danske specialklubber oversvømmes bestemt ikke af \"magtsyge\" medlemmer - tværtimod er det som oftest en kamp at få posterne besat - man kan eksempelvis være 99% sikker på at såfremt man går på toilettet under generalforsamlingen er man valgt som kasserer når man kommer tilbage :o).

Go vind.

Tom B.




2011-09-23 13:51:34 af Frederik

Tom - lige præcis, yderst sjældent er det talentet der påtager sig posterne, men oftest den mindst ringe tilstedeværende.

Jeg kan altså godt nævne flere klubber hvor udueligheden er i højsæde, men for ikke at ødelægge den gode stemning vil jeg lade være
2011-09-23 15:25:53 af Jack Russel

Hvis normen under generalforsamlinger er at den der, på det forkerte tidspunkt kigger op, har tabt - og dermed får en bestyrelsespost, så synes jeg det står i skrigende kontrast til den store OCD-bestyrelse ?

Jeg tæller 9 medlemmer plus det løse på deres hjemmeside.?

Og de har for vane at holde deres generalforsamlinger et sted på sydfyn, om vinteren, søndag den 1. januar kl 7.00 cirka.

Hvorledes adskiller optimistklassen og den nuværende bestyrelse sig fra andre specialklubber ?

Jeg må give Lassen ret, magtsyge, nepotisme og andre \"artige\" ting.
Something is rotten in....
2011-09-23 16:05:44 af anders k

hvor har ret.men hvorfor kommer hanikke med andre eksempler? Hvotfor skal knarrklassen og skovshoved bådlaug eller kdy fredes?
2011-09-24 08:00:38 af Niels

Problemer med dårlige bestyrelser og magtsyge formænd kunne nemt overvindes, hvis flere bød ind - og ikke bare nød af glæderne. Fakta er, at det altid er de samme få, der skal skab liv i sejlsporten, lave stævner og få alle de sløve padder ud af starthullerne.

Det kan godt være at OCD er hårdt plaget, men hvor er alle de mange forældre? De lever med det i tavshed, for ikke selv at skulle yde en aktiv indsats.



2011-09-24 08:44:40 af Claus A.

Jeg kan faktisk godt tilslutte mig Niels\` kommentar, men det behøver vil ikke betyde at dem der så tager aktiv del i bestyrelser og klub eventer mv. behøver at tage klaphatten på. Brug nu indersiden af skallen!
2011-09-24 11:53:56 af Gregers

Jeg synes det er urimeligt at alle frivillige skæres over samme læst, langt hovedparten arbejder seriøst for fællesskabets bedste.

At den er gal i OCD, kan vel næppe undre nogen. Se dog på de snotforkælede unger, og deres status søgende forældre. Ingen af dem er værd at samle på, for dansk sejlsport.
2011-09-24 12:42:05 af \(((QUOTE)))Bjørn Svin\(((QUOTE)))

\"Desværre er det ofte de mest magtsyge, der påtager sig bestyrelsesposterne rundt omkring. Dem, der virkelig kunne gøre en forskel i enhver sejlerbestyrelse, har ofte alt for travlt med en civil karriere eller bare det at sejle.\"

Eller også har de bare ikke lyst til at gøre en indsats, med den indbyggede risiko for at blive svinet til på Baadmagasinets bagside.
2011-09-25 08:12:44 af Frederik Larsen

Problemet er jo, at de almindelige sejlere sjældent yder nogen indsats overhovedet. Sejlere i dag er snot forkælede og forventer at andre gør al arbejdet. Ingen gider løfte en finger, så må I leve med dem - der trods personlig magtsyge - gør en smule.
2011-09-25 08:50:03 af Claus A.

Man bliver vel ikke hængt ud på bagsiden hvis man gør sit arbejde fornuftigt. Pampere og magtmisbrugs SKAL frem i lyset! Godt gået Nicolai og Bagsiden. Hvis man er bange for at komme på bagsiden har man skjulte intentioner der ikke tåler dagens lys. Og så vil jeg da ønske tillykke til bagsiden, hvis det er sådan at folk ligefrem er bange for at komme på bagsiden, så har I da virkelig opnået noget der ikke har eksisteret i dansk sejlsports journalistik - ever :-)
2011-09-25 11:08:09 af Jens

Jeg ser frem til at Bagsiden og Lassen igen tager fat i nogle konkrete sager. Personlig mener jeg at tiden er inde til at kigge DS i kortene? Håber så, at Øverup tør giv Lassen den fornødne frihed til at træde magthaverne over de ømme tæer?
2011-09-25 21:28:40 af Ole

Hvis OCD har \"påtaget\" sig ansvaret for at opbygge hele fødekæden til fremtidens sejlsport iflg Lassens bagside, så bør dansk sejlsport nok satse på brætsejlads.


2011-09-26 22:18:10 af Søren

Bådmagasinet/Hr Lassen demonstrer med sin faglighed, tone og sandshedværdi at man journalistisk er fuld på højde med niveauet fra Ugens rapport og ekstra bladet.


2011-09-27 09:27:06 af Claus A.

@ Søren, det er da nok den mest platte og uvedkommende kommentar! Det er jo pudsigt at der er total tavshed fra OCD\`s side!!! Den der tier samtykker - ganske tankevækkende!
2011-09-27 11:18:12 af Ole


@Claus.

Jeg tror ikke det er fordi de samtykker at de tier, jeg tror bare de er bedøvende ligeglade og ikke har tid.

De har jo en forretning de skal drive og venner de skal have på lønningslisten.

Dialog er der ikke penge i.
2011-09-27 12:49:05 af Jens

det er jo der at Lassen og bagsiden gør hele forskellen, Lassen \"tør\" hvor alle andre i dansk sejlsport \"tier\". Det er en stor hæder, når du sammenligner Bagsiden med Ekstra Bladet.



Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *