fbpx

Bagsiden: Ses vi Fælledparken 1. maj?

Inkluder i Newsletter: Ja

Det var ganske inspirerende at læse jeres mange kommentarer til ”Bagsiden” sidste fredag inden påske - den 15. april. Under overskriften: ”Kom så i gang” ( <LINK:8183:Læs her> ), opfodrede jeg alle aktive sejlere selv til at byde ind. Alene af den vej får vi sammen skruet op for festen, både til vands og på land. Her må jeg citerer Jens Christian, som savner, at jeg også skælder ud på sejlerne. Det vil jeg rigtig gerne, som Jens Christian selv siger: ”Vi er jo en flok sløve bæster alle sammen. Det er ikke kun klubberne og specialorganisationerne, der skal stramme op”. Jens Christian har jo ret: Vi skal alle stramme op – alle sammen – også dig.

Kommentaren fik heldigvis flere til at byde ind. Jeg er personlig forbavset over hvor mange sejlere, der er enig i Jens Christian og mine synspunkter. Både Morten Hansen og Hans Mortensen, der mener at jeg på Bagsiden skal gå mere ind i de sociale aspekter i sejlsporten, så vi sammen kan vække de mange sløve sejlere. For gør vi selv en forskel, vil det betyde kvantespring for hele dansk sejlsport. Morten Hansen går så langt som at kalde os alle danske sejlere for ”pissesløve”, der egentlig ikke gider vores sport. Vi kan altid diskutere sprogbruget, men basalt er jeg enig i disse kritiske kommentarer. Vi må selv gøre en forskel, hvis vi vil have ny energi i vores sejlsport.

Derfor er det også befriende, at mange gode mennesker kommer med deres tiltag. Min gamle ven af Torben Ethelfeld, er en af disse ildsjæle, der gør Svendborg usikker. Jeg ved det personligt, for sammen har vi lavet flere store arrangementer. Har du hul i kalender den 11., 12., og 13. august ville jeg ikke tøve med en tur til Svendborg og ”Svendborg Classic Regatta”. Selv om du ikke har en deltagende båd, er der masser at se og smage på. Torben er garant for mange spændende tiltag, der tiltrækker andre end de rigtige træskibstosser. Omgivelserne er flotte og de mange træskibe er fantastiske, faciliteterne er i særklasse og festen i havnen er ikke for de svage. Tro mig, det står Torben som garant for.

Hils fra mig – så kan I måske ligefrem platte Torben for en kold fadøl?

I forlængelse heraf blev jeg også inspireret af, at René Bruun fortalte, at Aarhus arrangerer EM for Melges 24 i år med deltagelse at topbesætninger fra hele Europa. Rene forventer 70+ deltagere med Michael Hestbæk og Theis Palm som de lokale rockstjerner.

Bente Mathiasen var også ude og fortælle at Kvindelig Sejlklub gør en forskel til årets Ladies Cup med sejlerfest lørdag, og efter sejladserne søndag er der jazz og moleøl i klubhuset. Jeg må lige sige, at de kære kvinder har glemt datoen for stævnet på deres egen hjemmeside, men min mandelogik siger mig det må være i weekenden 7.-8. maj. Som kvindelig sejler giver Bente mig fuldkommen ret i at flertallet af sejlere – ja, de er sløve. Om holdningen så er kønsbestemt? Det kan jeg kun gætte på, for vi er flest mænd på kapsejladsbanerne. Desværre har Bente ret i, at det er meget svært at få hænderne op af lommerne til fællesskabets bedste. Håber I fatter budskabet, drenge?

Noget af det bedste jeg læste i de mange kommentarer, er René Bruuns tilbud om at komme forbi og prøve en Melges 24. Det at vi alle sammen kan veksle rundt mellem de forskellige bådtyper, vil styrke vores fælles glæde ved konkurrencen til vands. Lige så snart jeg har overstået mit gamle udestående med Tom Bøjland og hans tilbud om en 505 sejltur, nu når badetemperaturen igen bliver lidt mere human. Ja, så er jeg frisk på at afprøve en Melges 24 og gerne de andre alternativer til min elskede Knarr. Ligesom både Rene og Tom inviterer til en prøvetur i deres klasser, vil jeg da også gerne invitere til en kapsejlads i en Knarr. Jeg garanterer ikke I får den helt samme fysiske udfoldelse, men så kan jeg og Knarren diske med andre kvaliteter, der gør kapsejladsen lidt skæggere?

Claus A. anklagede mig og ”Bagsiden” for at køre pickuppen lige lovlig meget i samme rille, og med denne kommentar har Claus A. jo fuldkommen ret. Men emnet er så vigtigt for vores fællesskab, og I mange sejlere har jo vist sig at være ret tonedøve. Så derfor tog vi lige en opfølgning på emnet: ”Din indsats”, bare en gang til. Jeg lover så på de kommende ”Bagsider” at tage fat i de fysiske rammer omkring vores sejlsport, hvad enten det er havnefogeden eller de skærpede miljøregler.

Tilbage til overskriften om vi ses i Fælledparken 1. maj? Husk det er arbejdernes kampdag, og som gammel socialist – nogle onde tunger vil nok sige – kystbane-socialist – er det en vigtig festdag. Glem alt om påske, pinse og Kristi himmelfartsdag, sidstnævnte er jo alene en årlig markering af den danske charterturisme. Tømrersvenden er død, borte og godt begravet, nu gælder det kampen for sejlsporten. Her skal kæmpes benhårdt, så alle mand skal af huse. Kom i Fælledparken, syng ”Internationale”, og nyd samværet. Ligegyldig om du er rød eller blå blok, er det god inspiration. Måske flytter Helle og Villy ikke mange holdninger, men festen – den er i orden i Fælledparken. Det kan vi lære af i dansk sejlsport.http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=107&cid=13241&1304077983


2011-04-29 12:33:50 af Hans Westergaard

Sikke dog en gang l... du endnu engang lukker ud.
2011-04-29 12:41:20 af Anders Eggers

Helt uenig, Nicolai rammer jo præcist. Hans Wstergaard, hvad gør du selv for sejlsporten? Ud over at brokke dig...
2011-04-29 13:34:40 af Peter Lauersen

Kære Nicolai
Med dine holdninger og det du skriver er du prototypen på, hvorfor vi ikke gider sejlsport og hjælpe til med klubarbejdet.

Kære Hans Westergård
Tak for dine få ord de er rammende.

Kære Anders Eggers
Kom selv med et par positive bud frem for at være medløber.

Sejlerhilsen
Peter
2011-04-29 13:48:08 af Jens Anker

Fordi Eggers ikke giver jer ret, Westergaard og Lauersen, så er han ikke medløber. Begge har i travlt med at skyde på Lassen, det er fair nok.

men hvad skal der så til? Hvad skal der til for at gøre kapsejlads interessant? Eller skal vi bare fortsætte i samme rille som i de sidste mange år? Venner, intet kommer af ingenting. Lassen bidrager da i det mindste med en klar holdning
2011-04-29 14:05:45 af Søren Frederiksen

Nicolai har fuldkommen ret, ingen gør jo noget som helst. Min egen kommende sæson er da et stort spørgsmål, ingen tager noget initiativ. Selv, må jeg erkende at jeg ikke orker mere. Nicolai, tak for skideballen - håber det vækker nogen?
2011-04-29 17:49:17 af Steen Hansen

Når Helle og Villy er bedre selskab for Lassen, synes jeg at Lassen skal tage sin bagside, sin pølevogn og blive inde i Fælledparken. Så kan vi andre sejle kapsejlads og de nyde det, ud fra vores beskedne præmisser.
2011-04-29 17:49:19 af Rasmus Knude

Kære Nicolai

Svaret på din overskrift er ganske enkelt nej:-) Vi har Nordic League prolog for CB66 i Rungsted 1 maj og uanset politisk overbevisning er en dag på vandet sgu bedre end en dag i parken:-)

PS: som nævnt til dig tidligere er du meget velkommen til at komme en tur ud med os en dag.

KH
Rasmus Knude


2011-04-29 23:12:37 af bjork.dk

Der findes ingen sløve sejlere. Alle sejler ud fra deres forudsætninger - det er sejlsportens identitet.

Siden ruder konges tid, har der altid været personer (kan man beskrive dem som sejlsportens socialister), der har ambitioner på andre vegne.

Jesper Bjørk
2011-04-30 13:27:24 af Jonas E

Sludder, alt for mange sejlere er sløve.. Derfor går det også så gruligt skævt for dansk sejlsport
2011-04-30 21:07:53 af Jan G

Måske handler det også om, at vi har mistet to generationer af kapsejlere, som kunne have gjort en stor forskel. Men det viser vel blot, at vi er nødt til at ændre vores måde at kommunikere på.
2011-05-01 15:23:20 af Bente Michelsen, Kvindelig Sejlklub


...\"de kære kvinder har glemt datoen for stævnet på deres egen hjemmeside\" skriver du Nicolai. Sikke noget
sludder. Tag lige og luk øjnene op. Datoen 8. maj for Ladies Cup står flere steder på vores sider: I den lille
annonce på forsiden og igen på den side, annoncen linker ind til.

Når det er sagt, ja, så undrer vi i Kvindelig Sejlklub os over, hvor tilbageholdende sejlerne er med at melde
sig til Ladies Cup i betragtning af det meget fine april-vejr i år og den meget massive markedsføring, som vi
har kørt overfor sejlere, klubber og specialklubber. Blandt andet for at få slået fast, at Ladies Cup absolut
ikke er en damesejlads, og at vi i anledning af 40 års jubilæet for denne sejlads byder på særlige indslag, fx
den fantastisk flotte sejl-præmie, som North Sails sætter på højkant, som alle deltagere er med i lodtrækning
om. Hvis de vel at mærke tilmelder sig inden kl. 20 den 1. maj - hvilket er om 5 timer.

Jeg synes, det er fint med en debat om de almindelige sejleres interesse i at sejle kapsejlads. Vi kommer nok
allesammen til at tænke nyt. Det kunne være rigtigt spændende med en undersøgelse af, hvad sejlerne egentlig interesserer sig for - hvordan skal kapsejladser arrangeres i dette århundrede? Hvad er det for en slags baner sejlerne gider sejle kap på? osv. Hvem laver sådan en undersøgelse? Bådmedierne? Dansk Sejlunion ?
2011-09-27 19:38:01 af zcimzjxlz

siaVSY , [url=http://kmvleacbhqmg.com/]kmvleacbhqmg[/url], [link=http://stfdeofctyiw.com/]stfdeofctyiw[/link], http://jjyloizgrmro.com/
2011-10-04 18:15:39 af otkkdubsijs

I5kNQT , [url=http://tpbbdssvzgkc.com/]tpbbdssvzgkc[/url], [link=http://nqakhzccvwec.com/]nqakhzccvwec[/link], http://mhjdtzunymyn.com/