Bådbranchen ligger helt i top på den ufede måde

Artikelindeks

Redaktøren kommer udelukkende for at gøre et godt indtryk på sin og Bådmagasinets bankrådgiver. Jeg var alene inviteret med for at forklare de svære budskaber på en "æble/pære" pædagogisk måde for den gamle redaktør.

Overordnet var det glade budskab, at tingene langsomt går den rigtige vej. Bankens krystalkugle fortalte, at danskerne har fået optimismen igen, de er klar til at rutte med sparepengene. Det var klar tale, som hr. Øverup forstod og glædede sig over, da forbrugernes øgende pengeforbrug, direkte kan aflæses på aktiviteten i bådbranchen.

Derfor fik redaktøren kaffen galt i halsen, alt imens han spildte på skjorten, da dagens anden illustration kom på skærmen. Det kan godt være, at danske forbrugere har stigende indkøb af elektroniske produkter. Men vores kære leverandører i sejlsporten har i perioden juni 2011 til juni 2012 oplevet en halvering i omsætningen. Kære sejlere, det er en katastrofe for sejlsporten, ikke bare for de mange ansatte i den stakkels branche. Men også for dig, mig og os alle sammen. Hvis erhvervet ikke kan overleve, ja så lukker de. Det skader også den store eksport, som den danske maritime branche har haft i mange år.

Bådbranchen værst ramt

Hvis det kan være nogen trøst, så har store dele af detailbranchen økonomiske udfordringer og er truet på levebrødet. Vi forbrugere holder pengene tæt til kroppen, og det er alt lige fra lystbåde til musik, blomster, legetøj, brød og fisk, der bliver sparet på. I alt 28 ud af 42 brancher går tilbage i disse år, men desværre er bådbranchen klart nummer ét i det dårlige selskab.

Personlig oplever jeg det, efter min mangeårige trofaste udstyrs- og dingenotpusher, Claus V, druknende under syndfloden i Vordingborggade på Østerbro sidste år. Jamen, der er jo ikke noget reelt alternativ i vores del af København. 100 års sejlerkultur forsvandt sammen med de enorme vandmasser, og jeg har ingen steder at gå hen med de mere specielle udfordringer.

Lystbådehavnene ramt - ledige bådpladser

Krisen sætter også sine tydelige spor i lystbådehavnene. Der er masser af ledige bådpladser, for oveni den dårlige økonomi er mange sejlere fra de store generationer i 1970 og 80erne ved at lægge op. Selv på Øresundskysten er der plads til nye sejlere. Det er fakta og sandheden lige nu i vores sejlsport.

Kære læsere, ugens Bagside vil skabe stor uro - både ude i de mange havne og i det maritime erhverv. Øverup selv vil hyle som en stukket gris, for alt for mange i erhvervet er "bange" for, at "Bagsiden" igen skriver sandheden. Sandheden om hvor dårligt det går med økonomien lige nu i dansk sejlsport. Men jeg har stoppet ørene med vat, for sammen må vi sætte fokus på udfordringerne og se bare en lille smule fremad.

Sammen har vi alle muligheder for at skabe nyt liv i sejlsporten. Det misbrugte argument, at du ikke kan få en havneplads, den duer ikke længere. Udfordringen kan være, at mange havne har skruet priser op i et niveau, der er smerteligt. 10.000 kr. i mit hjemmefarvand på Øresund rækker ikke til megen plads mellem fortøjningspælene.







★ Test af sejlbåde

★ J/80 Versus Melges 24

Kort Nyt

Kom med om bord på en Swan 98 - se video

★ Interview & Portræt

★ Interview, Ib Kunøe: Om bord hos Mr. X-Yachts

Motor

Princess Yacht X95 på vandet

Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show 2020 aflyses - vender stærkt tilbage næste...

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen starter sæson nu!

★ Test af sejlbåde

★ Utzon Spidsgatter: Nuttede ”Snuller” - en præmiesluger





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker