fbpx

Bagsiden: Vores juleevangelium har skiftet Jesus ud med Jess

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks


Spøg til side. Fakta er at alt for mange over 35 år fravælger sejlsporten – trods de mange muligheder for fællesskab og sportslige udfordringer – selv i en høj alder. Det er satans trist, og jeg foreslår vi holder 1. minuts tavshed for at ære dansk sejlsport, der langsomt gled ind i et vakuum af opgivelse i det herrens år 2012 efter Jess nærmeste konkurrents fødsel. Problemet er åbenlyst - sejlsporten glemmer familien. Der er kun sjældent aktiviteter, der samler hele familien i dansk sejlsport. Alt for sjældent er der arrangementer, hvor "Vi i familien" deltager. Også denne lørdag er det den ene part, som giver den fuld gas. Mange familier stritter åbenlyst imod, da det går ud over fællesskabet i starten af det årlige julehelvedes ræs.

De sidste trofaste disciple vil hædre Jess og hinanden, og sammen får vi en fantastik sejltur på det store ocean – Øresund - inden vi kaster os ud i de mange rituelle handlinger, der omgiver denne sammenkomst – årets sidste nadver. 2 forskellige slags sild ud over den hjemmelavede stegte, ribbenstegen og mørbradbøffen samt osten. Den irske kaffe der normalt slår de mest ugudelige sjæle direkte i dørken. Vores store guds indkøbte tobak, som slår redaktørens sure cigarer med mange bådslængder.

Alt vil være som det plejer, og deres udsendte "Bagside" falder sgu nok også i søvn under festlighederne – sådan er traditionen også i menigheden. Der er mange indtryk, der skal bearbejdes den aften inden næsen vender hjemad – til en stille søndag oftest i samvær med en hovedrystende familie og spørgsmålet: "Bliver du aldrig klogere?"

Vi er da glade for redaktør Øverups slutbemærkning: "I vil være i mine tanker - også søndag morgen." Det udsagn er da en stor leder værdigt – og chefredaktøren har nok også fruens fulde accept af udtalelsen. Vi andre vil på søndag sige: "Aldrig mere". Et udsagn der holder ca. 11 måneder, for Jess er altså større end gud og jul.

Det var så den sidste "Bagside" i 2011 - nr. 36 i år. Personlig oplever jeg det som et godt år for "Bagsiden", ja jeg vil sige: Det hidtil bedste år for den kritiske debat i dansk sejlsport, æren tilfalder alle jer der så flittigt har deltaget i debatten. Ca. 600 mere eller mindre lødige indlæg har I leveret over alverdens emner. Tak for det. I ønskes alle en god jul og et velsignet nytår. Bagsiden vil søge tilbage i studerekammeret og filosoferer over tingens tilstand i 2012. På gensyn næste år, hvor vi igen er klar til at gå i kødet på sejlsportens badebilletter, magthavere og andet godtfolk.

God jul - om kun 31 dage er det helvede overstået!




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *