fbpx

God sommer – opfør jer ordentlig

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Den sidste uge research bekræfter, at Sailing Denmark, med Sandeep Sander i spidsen, er suveræn danmarksmester i den ædle kunst at samle mange penge ind, og det er jo bestemt ikke ulovligt. Det kan ingen kritisere, heller ikke jeg. Måske kan jeg stille spørgsmål om moral og det etiske i metoderne? Ingen kender det eksakte beløb de seneste 3 år, men vi snakker millioner af kroner – ikke mange millioner, men nok en del mere end, hvad andre med interesse i ungdomsarbejdet har magtet i dansk sejlsport.

Jeg læser, at alle penge også er delt ud igen. Regnskaberne fortæller ikke om nogen større opsparing i Sailing Denmark. Så i den sammenhæng, må der være rigtig mange glade unge sejlere og sejlklubber – som virkelig har fået et kvalitetsløft af Sailing Denmark og Sandeep Sander? Klubberne må flyde over med masser af nyt udstyr? Eller gør de? Er Sailing Denmark et rigtigt seriøst alternativ til TORM fonden?

Ærligt talt, så ved jeg det ikke – ingen på Bådmagasinet ved det. Ingen kan finde gavelister med alle de mange glade modtagere, der har modtaget økonomisk støtte fra Sailing Denmark. Billedarkiverne er støvsuget for glade børn sammen med formand Sandeep Sander, der gavmildt deler de mange penge ud. Diskretion er åbenbart en dyd - i hvert fald hos Sailing Denmark.

Hvorfor? Det vil jeg gerne spørge Sandeep Sander og hans bestyrelse samt rådgivere om.

Vigtigst af alt, ingen er skyldige, før de er dømt – det gælder også Sandeep Sander og hans bestyrelse i Sailing Denmark. Ugens research giver uhyggelige mange spørgsmål – desværre kun få svar. Selv om vi har læst gamle pressemeddelelser om sponsorer og deres gavmildhed, har vi desværre også mødt undrende marketingfolk som ikke helt forstod, hvordan de var involveret i Sailing Denmark. Vi har mødt virksomheder som aldrig har sponsoreret Sailing Denmark, men alligevel er de kædet direkte sammen med konkrete aktiviteter. Hvorfor?

Jeg ser, sammen med redaktør Øverup, frem til dette store interview. Et interview hvor Sandeep er omgivet af sin bestyrelse, med specielt Lene Lynge Kampmann som er kasserer i Sailing Denmark. John Menå, statsautoriseret revisor hos Deloitte, og ansvarlig for Sailing Denmarks regnskaber, og Robin Philip som er juridisk rådgiver og partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Det er jo alle dygtige folk, som sikkert har klare svar på alle vores spørgsmål? Men grundet udenlandsrejse for Sandeep Sander går der nok et par uger, før vi får interviewet. Det vil være godt for hele processen at få svar på alle vores spørgsmål, men også godt for dansk sejlsport. Mange myter og rygter kan enten blive be- eller afkræftet.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *