Albin Ballad

Artikelindeks

”Hvorfor Ballad? Det kan jeg da hurtigtfortælle,” siger Karl-Johan Andersen entusiastisk. Han er en af de tre ejere.
”Det er en stabil båd. Den sejler godt i al slags vejr, og især kan den tåle meget vind. Ja, og så har den klassiske linjer og er køn.”
Så kort var forklaringen, men Karl-Johan kan sagtens fortsætte:
Der er bygget mange Ballad’er, og det garanterer for at båden bevarer sin værdi ved eventuelt salg. Det kan også give sjove kapsejladser med flere ens både. Der er en aktiv klub, som arrangerer hyggetræf rundt om i landet en gang om året, organiserer kapsejladser, udgiver klubblad m.v. Hvis man til det årlige møde har et problem med en reparation, så er der altid nogle andre, der ved, hvordan det skal gøres, og hvor man kan købe det bedste og billigste grej. For eksempel har de fleste Ballad’er fået større motor end de 10 hk Volvo, de ældste modeller var født med. Så fik de også nye foldepropeller. Vi har beholdt den originale motor fra 1973, men da vores propel gik i stykker, kunne vi købe en brugt meget billigt.
Den svenske Ballad klub har en udmærket håndbog, der kan købes. Der er tips til alt på båden, ofte med 20 forskellige løsninger på samme problem. På en hjemmeside deler bådejerne tips og ideer, og hvis en ejer spørger om at ændre sit fald af wire-tov til tovfald af spectra/dynema, så kommer der straks præcise tip fra andre ejere om længde og tykkelse på faldet.


Ballads cockpit rummer nemt de tre ejerpar og et par venner, og alligevel er der plads til glade armbevægelser.



Tre ejerpar og en streng kontrakt

De købte båden i foråret 1999. Da var det originale blå fribord meget falmet og ridset, så de fik et nedslag i prisen. Pengene brugte de til at få fribordet malet original mørkeblåt hos en auto-lakerer - og det står stadig superflot som nylakeret. Båden er bygget 1973 som nummer 281, og de første 300-400 Ballad’er havde mørkeblåt fri-bord. Senere var de mest hvide.
Båden ejes af tre par: Karl-Johan Andersen og Lise Damsgaard. Bent og Sofie Olsen. Henrik og Ingelise Nielsen. Alle par sejler sommerferie i båden. Bent og Karl-Johan sejler aftenkapsejlads sammen med andre gaster og lejlig-hedsvis med konerne.
Det tog lang tid at udfærdige kon-trakten om fælleseje. De diskuterede alt det, de kunne komme til at skændes om, og hvad båden skulle bruges til. Det skrev de ned. ”Siden har vi ikke diskuteret noget som helst, endsige set på kontrakten.”

Tip til gennemgående mast
Ballad har glasfiberdørk støbt fast til skroget. Det er en stærk konstruktion, men man kan kun komme til rengøring m.v. gennem dørkens lemme. Dørken havde et tæppe, der konstant var fug-tigt, fordi der kom en lidt regnvand ned inde i masten fra skivgatterne. Der kom også fugt fra vådt sejlertøj i kahytten. Tæppet blev fjernet, og en af ejerne, Bent, er ”træmand” og han lavede en ny, professionelt udseende dørk af krydsfiner med smukke mahognistriber. Vandet fra masten sendte de videre ned i kølsvinet ved at bore et par afløbshuller i dørken nær masten.
Den nye dørk blev limet direkte oven på glasfiberdørken og med lemme de samme steder. Ståhøjden i kahytten blev derved 1 cm lavere, men der er stadig ståhøjde. Trædørken ”smyger” sig med skrå, opadbøjede kanter mod det skrå skrog forude og agter.
Klasseregelen siger i øvrigt, at der enten skal være gulvtæppe eller træ oven på glasfiberdørken.

Sejlegenskaber til hårdt vejr
Ballad kan føre fulde sejl med genua indtil 10-12 m/sek., og evt. mere, hvis det er kapsejlads. Et reb i storsejlet er dog en fordel sammen med fuld genua i frisk vind, for i et hårdt pust kan båden have tendens til at skære op mod vinden. For at undgå det bør man også være klar til at slække en anelse på storskødet. ”Vi har aldrig oplevet at roret mister sit greb i vandet, men båden kan blive meget hård på roret,” siger Karl-Johan. Muligvis fordi rorets største areal ligger dybt nede i mere ”massivt” vand.
Selv har jeg en gang nydt at krydse med en Ballad mod 20 m/sek. vind og med et ægte stormvarsel. Vi førte storm-fok og dobbeltrebet storsejl. Bølgerne på langs i Sundet var 1,5 m høje og krappe, men Ballad’en gik utrolig blødt og lækkert igennem, og sejladsen var trods regnvejr en fornøjelse. Altså indtil det ældre storsejl begyndte at revne ved agterste rebeøje - så vendte vi om i tide. Jeg rundede også en gang Stigsnæs på en Sjælland Rundt i 1980’erne i min egen båd samtidig med to Ballad’er. Vejret havde været med hårdt kryds sydpå gennem Storebælt, og fra Stigsnæs var der slæk på skøderne over Smålandsfarvandet.
Den ene Ballad havde krydset med fuld genua og rebet storsejl, som de skyndte sig at rebe ud. Den anden Ballad havde krydset med genua og fuldt storsejl, og de skyndte sig af en eller anden grund at bjerge storsejlet helt. Alligevel fulgtes de to Ballad’er side om side i timevis over Smålandsfarvandet, den ene med fulde sejl, den anden kun med genua. Begge gik maksimum fart. Det viste sig senere, at den ene af dem vandt deres løb og den anden blev nr. 2.



Seneste nyheder

Den Magnetiske nordpol på vej mod Sibirien

Brandstiftelse i Frederikshavn Marina

Perfekt som familiens første båd