Drabant 38: Moderniseret og mere velsejlende

”Vi købte båden, mens den stod på land - uden at prøvesejle den,” fortæller Anita Klein og Folke Galsgaard.
Det er normalt letsindigt. ”Men vi vidste jo, at en Drabant 38 sejler godt, og at netop denne båd sejlede ekstra godt. Den forrige ejer var noget af en ekspert på køl- og rorprofiler, og han havde fået lavet en ny, super blykøl til erstatning af standard-finnekølen af jern. Han havde også lavet et nyt, meget smalt ror, der er 25 cm dybere end standardroret og som noget usædvanligt krummer rorbladet lidt frem forneden.”
Rorets krumning ser forkert ud, men det virker og giver ekstra balance ved at mere af arealet er foran rorstammen. Båden kan med det dybe ror styres med et par fingre på rorpindsforlængeren, også på frisk skæring. Med standardroret har Drabant 38 ry for at være meget hurtig, men også hård på roret, så der ofte kræves to stærke næver på rorpinden.
Med båden fulgte et kevlarstorsejl med ekstra stor kappe. Beviset for bådens hurtighed er overbevisende på Fyn Rundt-kapsejladser: en førstepræmie overalt i 1999, næsthurtigst i sejltid i 2000 (slået af VO60’eren ”Nokia”) samt endnu en førstepræmie overalt i 2004.
”Derfor turde vi købe båden uden at have prøvesejlet den først,” siger Folke, ”det blev heller ikke nødvendigt for os at ændre noget som helst på båden. Og sejlegenskaberne viste sig at være så gode som forventet.”
Med til den forrige ejers forbedringer hørte, at det flade standardagterspejl var udskiftet med et agterspejl med praktisk, indbygget badeplatform. Storsejlets bom har store huller i siderne for at spare vægt og give let udskiftning af rebeliner m.v. i bommen. ”Nej, nej, hullerne hyler ikke i vinden,” siger Folke på mit nysgerrige spørgsmål.

Hvorfor Drabant 38?
”Jo, vi havde en Scampi 30 i fem år, men begyndte at savne bedre plads, efterhånden som vore tre børn voksede. Vi søgte efter en båd, der skulle være meget velsejlende og som helst skulle have køjepladser i forkahyt og agterkahyt. Så kunne hovedkahytten holdes fri til fælles ophold.
Vi så på alle mulige bådtyper fra turbåde med badeværelse til meget moderne kapsejlere, også på en Drabant 38, for vi vidste, at den sejlede godt. Men de Drabanter, vi så, trængte til istandsættelse, for de havde sejlet meget kapsejlads, og kahytterne var slidte og noget maltrakterede.
I Kalundborg fandt vi så ”Pamula”, som var pænt holdt. Der var netop en forkahyt til forældrene og en bred, lidt lav agterkahyt under cockpittet med plads til tre børn. Hovedkahytten havde U-formet sofa om kahytsbordet, et dinette-arrangement, som fik båden til at virke større end standard-apteringen med to langsgående sofaer og bordet i midten. Hvide skotter og hvidt loft gjorde kahytten dejlig lys.”
Folke har sejlet, siden han var dreng, i joller og Juniorbåd. Anita begyndte at sejle med i 1982. Sammen købte de en Drabant 24 i 1986, og den sejlede de med i 13 år på kapsejlads og tursejlads. Så købte de den større Scampi 30, inden jagten på den nye, større båd, der endte med Drabant 38’eren.

Små døtre på kapsejlads
Anita og Folke og deres tre børn bruger deres Drabant 38 til lidt tur- og meget kapsejlads. Deres tre piger er Rie (15), Lea (12) og Emilie (9). Rie sejlede flittigt Optimistjolle og var i 2006 med på Optimist landsholdet. I år sejler hun 29’er jolle, Lea sejler stadig Optimistjolle, mens Emilie er vild med gymnastik.
På aftenkapsejladser sejler Folke med en besætning af de to ældste piger, Rie og Lea, og nogle voksne gaster samt ofte nogle andre Optimistsejlere. ”De vil så gerne med.” Pigerne kan ganske vist ikke håndtere det tunge grej i en Drabant 38, men de hjælper ved at løfte genuaen ind over søgelænderet efter en stagvending, og de gør spiler klar til sætning.
Folke ved rorpinden har den spinkle Rie siddende tæt ved siden af, og i vendinger slækker hun læ bagstag og kan til nød stramme det luv midlertidigt, indtil en stærkere gast får tid at hale det sidste hjem. Anita og den yngste Emilie er normalt ikke med på kapsejlads - endnu.
Forældrene bruger megen tid til at køre eller sejle de to ældste piger til jollestævner rundt i landet og den yngste til gymnastik.
”Derfor har vi næsten ikke tid til weekendture med Drabanten,” siger Anita. ”Men vi gør bestemt ikke som mange af de andre Optimistsejler-forældre: De opgiver at sejle selv, sælger båden og køber en campingvogn! Så kan de bedre køre børnene til stævner.”

Med pisk i masten
Storsejlets ekstra store kappe vil i vending i let vind stoppe mod hækstaget. Derfor er der i mastetoppen en fjedrende ”pisk”, der kan løfte hækstaget fri af storsejlets kappe, i al fald når hækstaget slækkes lidt. Pisken eller hækstagsløfteren er en stærk glasfibersejlpind, der bøjer ned med hækstaget, når det strammes helt op. Hækstaget hales dog sjældent hårdt, for storsejlet styres også af kappen.
Da storsejl og hækstag vil gnide mod hinanden, er hækstaget ikke af wire, der vil slide sejlet, men en lidt blødere line af kun 4 mm dynema, der har samme styrke som wire.
Den 100 kvm store spiler bjerges ned i en pose ophængt i kahytsnedgangen. Derfra sættes den også. ”Det er godt nok lang vej at hale det luv spilerskøde fra kahytten frem langs læ side, rundt om forstaget og tilbage til luv mod cockpittet,” siger Folke. ”Der er nødt til at være gaster, der hjælper luv skøde og spileren hele vejen ud bag genuaen til stævnen. Men vi sparer at pakke spileren før hver spilersætning, og dem er der to eller tre af på hver aftenkapsejlads.”
”Vi sejler også en del kapsejladser på Sundet som Mumm Stelton Cup og Mouton Cadet med chikanebaner, hvor man lige når at få spileren op, så skal den ned igen. Det giver sved,” siger Folke.

Forrige ejer kølspecialist
Denne Drabant 38 fik vi øje på, fordi den ofte lagde sig i spidsen på aftenkapsejladser. Det skyldes bl.a., at den har fået en ny superkøl af sin forrige ejer, Helmer Bering, Kalundborg. Han er ingeniør og regnede sig frem til en bedre kølprofil. Standardkølen, en traditionel finnekøl man brugte i konstruktionsåret 1983, blev udskiftet med en af bly med 14 cm større dybgang. Blykølen kunne gøres 300 kg lettere og koncentreres dybere nede, så båden fik samme stivhed som med den gamle jernkøl. Mellem skrog og blykøl blev bygget et nyt 70 cm dybt kølsvin. Her ligger vandtanken og giver ekstra stabilitet. Roret blev også gjort 25 cm dybere og smallere. Det lille kick-down foran roret viste sig ved nye beregninger at genere vandstrømmen under agterskibet, så det blev også fjernet til en glat, moderne bådbund agter. Tilsammen gav forbedringerne 3 % bedre fart, og det nyder Folke og Anita godt af i dag.

Hjælp til nyt ror?
Den fjernede forfinne og kick-down foran roret har med et dybere og smallere ror og køl vist sig at gavne farten på ældre både. Du kan få computerberegning og forslag til forbedringer. Nyt ror er overkommeligt til en selvbygger, eller ny køl, som er mere kompliceret. Køl- og rorspecialist Helmer Bering, Sandskrænten 24, 4400 Kalundborg, tlf. 29 91 83 71.


Konstruktør:
Gert Gerlach, Hundested, 1983
Længde/bredde: 11,50/3,00 m
Dybgang standard: 1,80 m
Vægt/jernkøl standard: 4,7/1,8 t
Lystal standard/Pamula: 1,23/1,24
Pris brugt: ca. 500.000 kr.



Seneste nyheder

AC36: Harken hoppet med om bord

EM for 12mR i Skagen nærmer sig

Vegvisir Race – set fra den lange rute






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout