BÅD 544 - November 2018

22-10-2018 09:10 Redaktionen
Kilde: BÅD 544 november-2018
Vurderer artiklen
Del artiklen

Baadmagasinet 11 2018 online 200bred

Her i november udgaven får du hele 100 sider fyldt med inspirerende læsestof i et magasin, hvor fordybelsen sikrer, at du rigtig slapper.

Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst i denne historie, men se også:

 




Nyheder
Se hvad der sker i bådbranchen.

Southampton Boatshow
På trods af usikkerheden omkring Brexit var det ”business as usual”.

Christian Lerches visioner
DS’s nye direktør fortæller om visionerne for dansk sejlsport.

WOW – Women On Water
Nyt sejlerfællesskab kun for kvinder har fået en fantastisk start.

Shopping
Grej til vinterens aktiviteter på land og på vand.

Bådtest: Arcona 435
På vandet med en af årets nominerede.

Våd VOR giver bedre sejlertøj
Sejlerpige fra Mapfre er med til at udvikle fremtidigt sejlertøj.

Bådtest: Windy 27 Solano
Norsk luksusspeedbåd i høj kvalitet gav en god oplevelse på Øresund.

Bliv en bedre sejler
Brug vinteren til at få styr på dine evner som sejler.

Foiling-tema
Hvordan ser fremtiden ud for foiling, og hvad kan det bruges til?

Med Karoline over Atlanten
Den 11-årige pige fortæller om familiens deltagelse i ARC’en.

Magiske Vegvisir Race 2018
En lovende nyskabelse med magi i luften da starten gik.

Peitersen og de store oceaner
Sammen med sine to venner besøger sejler-trioen Stillehavsøerne.

Sikkerhedsgrej: Ildslukkere
Vi har set på markedets store udvalg af ildslukkere.

Stabilisatorer
Også til både under 30 fod samt motorbåde.


Gør-det-selv: Halløj i slangerne
Sådan skifter du toiletslangerne.

Gør-det-selv: Renovering af jolle
Jollen har fået nye instrumenter, nyt dæk samt repareret motoren.

Næste nummer
Artikler i næste nummer af BÅD.

Boatindex
Et udvalg af sejl- og motorbåde fra Bådmagasinets site.

Guiden
Din guide til maritimt udstyr.

 


Gode initiativer

Oven på ”best season ever” har vi også den fornøjelse, at være vidner til yderst spændende initiativer. Der er tale om visioner, som i mine øjne kan være med til at skabe den hårdt tiltrængte vækst for sejlsporten herhjemme.

Tilbage i slutningen af september blev det første WOW stævne afholdt. Women On Water, blev mig bekendt, simpelthen det første kvindestævne af sin slags nogensinde. En kæmpe succes som du kan læse mere om her i magasinet, og en succes som jeg inderligt håber vil føre til flere stævner af samme slags. Det er et område som DIF har fokus på – kvinder i sport generelt, og det er ligeledes et fokusområde som World Sailing (tidligere ISAF, red.) også har peget på.

Henriette Koch og Josefine Boel Rasmussen er de to iderige initiativtagere til WOW, og med den start vi oplevede i Sundby Sejlklub, kan det kun blive en endnu større succes. Lad os tænke i muligheder. Hvad med at WOW fik deres egne løb til Palby Fyn Cup, Sjælland Rundt, i Silverrudder eller til Vegvisir Race. Jeg kan sagtens se mulige kvindeteams skyde op i diverse sejladser rundt omkring herhjemme, og muligheden vil åbne en helt ny dimension i sejlsporten. Kære kvinder – go for it.

Afgiften skal ned
En anden, men bestemt ikke uvæsentlig ting, er regeringens forslag til nedsættelsen af afgiften på kaskoforsikringer.

I udkastet til Finansloven findes et forslag om at sænke afgiften fra de 1,34 % som den er i dag til
0,8 %. Udover det er ganske glædeligt at mange af sejlerne i gennemsnit sparer nogle tusinde kroner, så vil der også være udsigt til at branchen kan øjne vækst.

En undersøgelse, som du for øvrigt kan finde på vores website, udfærdiget af Epinion i samarbejde med Dansk Industri, Skib og Båd samt Bådmagasinet, viser tydeligt hvor skadelig afgiften er for branchen. ”Vinter-udflagningen” af både, som opbevares i udlandet, er mere skadelig end først antaget. Det koster arbejdspladser i branchen, og det er denne udfordring, der fra Dansk Industri er fokus på. Det er så hårdtslående og seriøse argumenter, at det denne gang bør lykkes at få flertallet i Folketinget til at forstå vigtigheden af reguleringen. Næste skridt bør naturligvis være at fjerne afgiften helt.

Sidst, men absolut ikke mindst, så bød jeg i forrige udgave velkommen til Christian Lerche som ny direktør i Dansk Sejlunion. I denne udgave kan du læse det første interview om Lerches visioner. Her fornemmer jeg klart ambitioner om forandring.

Hvis alle pile peger i samme retning, så er det gode initiativer som med stor sandsynlighed vil føre til vækst for sejlsporten i Danmark. Jeg krydser fingre.

God læselyst.

Søren Øverup 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer