BÅD 540 - Juli 2018

26-06-2018 00:06 Redaktionen
Kilde: BÅD 540 juli-2018
Vurderer artiklen
Del artiklen

Baadmagasinet 07 2018 530bred

Her i Juli udgaven får du hele 116 sider fyldt med inspirerende læsestof i et magasin, hvor fordybelsen sikrer, at du rigtig slapper.

Her på sitet kan du også læse Øverups leder, nederst i historien.

Men, i magasinet finder du også:

På sommertur for sejl og motor

 




Sejlsportscenter Aarhus
Indvielse af sejlsportscenteret på Aarhus Havn.

Kort & godt
Nyheder fra bådbranchen.

Brugtbåd – Maxi 84
Velsejlende og pålidelig båd der er utroligt velholdt.

Maritime lækkerbiskner
Nyt til båden og besætningen.

Besøg de svenske havne
Idyl og hyggelige små havne er der mange af på vestkysten.

Sikkerhed til søs
Redningsaktioner og hvordan de tackles fra hjælpens side.

Nye både
Store og små sejl- & motorbåde.

USS Indianapolis
Katastrofeskib fundet af milliardæren Paul Allen.

X49 med ægte X-faktor
Vi har været på vandet med den nyeste X-båd.

Jeanneau NC 14
Funkisbåden med et noget utradtionelt look.

At bo om bord i de danske havne
De fastboende sejlere behandles forskelligt.

Caoba – drømmebåden
Endelig på vandet med den flotte selvbyggede mahognibåd.

Palby Fyn Cup
Stor fremgang i deltagerantallet til årets kapsejlads.

Arkitekten bag America’s Cup båd
Vi har talt med designeren Martin Fischer.

Sejlsportens olympiske fremtid
Fem nye og fem gamle både ved OL i 2024.

Gør-det-selv: Tjek af traileren
Undgå nødstop på landevejen.

Gør-det-selv: Lodning af stik
Sørg for at bådens og trailerens el-stik er i orden.

Næste nr.
Artikler i næste nr. af BÅD.

Boatindex

Et udvalg af sejl- og motorbåde fra Bådmagasinets site.

Guiden
Gode maritime tilbud fra branchen.

 


Hvor langt er 300 meter egentlig?

Sæsonen buldrer af sted, og med den bedste maj/juni i mands minde, rent vejrmæssigt, ja så er aktiviteten på vandet og i havnene ekstrem høj, og hvor er det bare herligt.

Selv om det jeg bringer op her faktisk er på en ganske trist baggrund, så er intet som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget. Således har Politiet fået ekstra fokus på hvad der foregår på vandet, og fået tilført ekstra ressourcer efter den forfærdelige ulykke sidste år, hvor to amerikanske unge piger på tragisk vis blev dræbt ved en ulykke i Københavns Havn.

Politiet er ganske enkelt blevet synlige på vandet. Her på redaktionen var vi selv ude for at blive stoppet – og lad mig benytte lejligheden til at kippe med flaget – vi havde alt i skønneste orden, men det manglede vel også bare? Redningsveste, bevis, ingen alkohol, hastighed og distance til land. Øhh, det sidste jeg nævner her er måske ikke noget som så mange er bevidste om, men ikke desto mindre er det yderst vigtigt at have fokus på netop dette punkt. Hvor tit har man ikke oplevet at et motoriseret fartøj lægger fra land, og giver fuld gas så snart ydermolerne er passeret? Den går bare ikke, i hvert tilfælde ikke, når talen falder på politiets ”reglement for sejlads med motor”.

I langt de fleste, hvis ikke samtlige, politikredse rundt omkring i landet, fortæller ”reglementet for sejlads med motorbåde” at dette ikke må finde sted mindre end 300 meter fra kysten i perioden maj til september. Man skal altså som skipper sejle vinkelret ud fra kysten med mindre man sejler så langsomt, at den planende fart ikke er opnået. 300 meter – det er altså ret langt.

Men selv 300 meter fra land kan du ikke føle dig sikker på ikke at møde en svømmer! I mange medier har der på det seneste været skrevet om ”usynlige svømmere”. Ekstremsport hitter big time, og deriblandt hav-distancesvømning. Disse svømmere er jo nærmest i
camouflagedragt – ofte sort våddragt, dog med en lille orange bøje, hvis de ellers følger deres reglement – men vær på vagt!

Hvis ikke lige du har en navigator om bord, der viser at du befinder dig mere end 300 meter fra land, så lyder rådet herfra - se at få trænet, skærpet og indstillet øjet på 300 meter, lær at bedømme afstanden og vær som tidligere nævnt på vagt. Bøderne hos det maritime politi sidder løst, det har vi her på redaktionen modtaget op til flere henvendelser på.

Med ønske om en sikker ferie til søs, ønsker jeg alle god læselyst.

Søren Øverup 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer