Ben Ainslie med ny sponsor der er klar til at skyde Pund af fra hoften!

America’s Cup: Ben Ainslie i milliard-handel

01-05-2018 06:06 Morten Brandt
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Land Rover Ben Ainslie Racing blev købt og lukket 20. april. Samme dag opstod INEOS TEAM GB, der på tre år kan brænde en lille milliard kroner af i bestræbelserne på skaffe America’s Cup trofæet til England.

Engelske Ben Ainslie er verdens mest vindende olympiske sejler. Derudover var han taktiker, da Oracle lavede det vanvittige America’s Cup comeback og vendt stillingen 1-8 til en 9-8 sejr. Under den seneste America’s Cup blev hans hold Land Rover BAR ubamhjertigt elimineret af de senere vinder Emirates Team New Zealand.

Holdet kørte imidlertid vindere og var et af tre hold der uofficielt har bekræftet deres deltagelse i den 36. America’s Cup.

Nu er der imidlertid skiftet ud på ejerskabet og sponsorpladserne, da Ainslie afsluttede en imponerede handel med den petro-kemiske koncern INEOS, der er den største privatejede i England.

1000 millioner kroner

Det magiske tal er 110 millioner pund – cirka 940.000.000 kr. Altså lidt under 1000 millioner kr. INEOS har i princippet hyret Ainslie, hans hold, deres viden og lokaler rub og stub.

INEOS ejer, Jim Ratcliffe der, ifølge Forbes, god for en privat formue på 98 milliarder kr. var imidlertid ikke interesseret i have andre med, så det betyder at Sir Keith Mills og Charles Dunstone er ude af ejerkreds og ledelse af den engelske AC-udfordring.

De tidligere sponsorer ude

Det samme er samtlige tidligere sponsorer inklusive miljøorganisationen 11th Hour Racing og den tidligere hovedsponsor Jaguar Land Rover. Automobilproducenten skrev i sjældent set bitre og ærlige vendinger til CNN: ”Vi er ekstremt skuffede efter at have arbejdet utrætteligt for at støtte Ben og hele holdet.” De lod yderligere CNN vide, at de havde fået at vide, at INEOS havde købt holdet, og at deres kontrakt var ophævet 20. april. ”Det er et hårdt slag for os, at vores partnerskab ikke vil fortsætte.”

Slut med BAR

Det er også slut med den personlige branding af Ben Ainslie i og med at Ben Ainslie Racing nu er fortid. Holdet hedder i stedet INEOS TEAM GB. Det forbliver på basen i Portsmouth og holdets ansatte stjerner inden for sport og design er som nævnt en del af handlen.

Ainslie fortæller, at det er lektien fra den 35 America’s Cup, der gjorde, at han følte, at der var brug for en helt ny struktur. Den er på plads nu sammen med en financiering, der garanterer bygning af to AC75ere som reglerne tillader.

Set fra sidelinjen er det imponerende, at så store sponsorater overhovedet findes i sejlsporten. At det er en petrokemisk virksomhed, der også er blandt de største inden fracking kan tære på Ben Ainslies troværdig. (Fracking: En teknik der bruges af olie- og gasindustrien til at øge udbyttet ved boringer i skiferlag. Ved at pumpe vand, sand og tilsætningsstoffer under højt tryk ned i boringen skabes revner og sprækker i skiferen, som giver øget passage for olie eller gas, red.)

Før 20. april turnerede Ben Ainslie således med budskabet om bæredygtighed og beskyttelse af havmiljøet. Holdet havde under den 35. America’s Cup ansat en bæredygtigheds manager, og de havde et tæt samarbejde med førnævnte 11th Hour Racing.

Altså et radikalt kursskifte, som i hvert fald ikke er gået ubemærket hen på de sociale medier, hvilket kan ses af et tweet fra Yachting Worlds Toby Hodges og de efterfølgende kommentarer. 

Men, lur mig om ikke det er glemt, hvis The Auld Mug kommer hjem til England i marts 2021 når INEOS TEAM GB har brugt pengene.

Toby hodges Twitter kommentar

 

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer