fbpx

Bojsen-Møller igen på 1.pladsen til VM i Flying Dutchman

Inkluder i Newsletter: Ja

Mens vi andre lider i sommervarmen, er der lidt mere beherskede temperaturer i Medemblik, Holland, hvor brødrene Boisen Møller sejler VM for Flying Dutchman. Efter en rutsjetur er de igen oppe på 1.pladsen.

Onsdag blev der gennemført tre sejladser til, de to planlagte, plus en manglende fra tirsdag.
– For at kunne nå det, var banen lavet lidt kortere, og med over 70 både på startlinjen, er det ikke rart – der er færre muligheder for at komme tilbage, hvis man ikke får en god start, fortæller Jørgen Boisen Møller.

Skidt dag

– Dagens første sejlads (4. sejlads) gik rimeligt skidt for os. En dårlig start under sort flag bevirkede, at vi ikke var blandt de første 25 ved topmærket. De førende ungarere var mange pladser foran. Et vindspring på andet kryds hjalp os, og vi endte som nr. 10. OK kommet igen, men vi tabte yderligere points til de førende ungarere, og også til båden på den samlede tredjeplads, som vandt sejladsen.
– Ungarerne er virkelig dygtige, så vi skal bare være på mærkerne. De har jo 11 VM-sejre i Flying Dutchman, så vi har stor respekt for dem. Men nu må vi se, siger Jørgen Boisen Møller fra Hellerup Sejlklub på en telefon fra Holland.

Jørgen og Jacob Boisen Møller kender ungarerne Szabolcs Majthényi og András Domokos virkelig godt, og de har trænet sammen igennem mange år.
– Det gør det jo ikke nemmere, for de kender også vores måde at sejle på, tilføjer Jørgen.

– Femte sejlads gik meget bedre. Vi fik en fri start og kom til toppen som nr. 4. På lænseren fik vi pumpet os forbi de tre både foran, der så ud til at have stor respekt for jurybådene, selvom vinden var frisket til 5-6m/s og der var bølger at pumpe på.

– I sjette sejlads friskede vinden lidt mere, men den var stadig springende. Det lykkedes også at vinde denne sejlads, så nu har vi vundet 4 af de 6 gennemførte sejladser. Desværre har vi også to mindre gode placeringer, så det er stadigt tæt.
– Vi er godt med, men vi skal passe på ikke at blive taget på en BFD (sort flag diskvalifikation), det har vi simpelthen ikke råd til. Det betyder at vi er lidt tilbageholdende i starterne. Men ikke alt for tilbageholdende, vi skal være med fremme, så vi ikke bliver pakket helt ned bag de andre, forklarer Jørgen Boisen Møller.

Der er hviledag i dag torsdag, og der er tre sejladser tilbage: To fredag og en lørdag.
– Vi er på vej ned for at tjekke båden igennem, så der ikke er noget der går i stykker. Det ville være ret ærgerligt, slutter Jørgen Boisen Møller fra Holland.

Se resultater her

 









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde





Udvalgte artikler *