Boston klar til In-Port Race

I morgen skal Ericsson 3 med Dolmer, Køstner og Neergaard om bord kæmpe for en endelig podieplacering i Volvo Ocean Race. Der er noget at rette op på efter en sidsteplads i Rio’s In-Port sejlads.
08-05-2009 Hans Henrik08 May 2009 10:42 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Konkurrencen i Volvo Ocean Race spidser til. Holdene vil kæmpe hårdt for de vigtige point under In-Port sejladserne i Boston i morgen.

Vinderen af In-Port sejladserne i Boston scorer 4 point til den samlede stilling i Volvo Ocean Race. Selvom VO70’erne er bygget til offshore sejlads, skal besætningerne også kunne håndtere de bredde både under tæt banesejlads. Det har det skandinaviske team, Ericsson 3, haft svært ved på det seneste med en skuffende sidsteplads i Rio de Janeiros In-Port sejlads og ét sølle point til den samlede stilling.

Tidligere har Ericsson 3’s bådkaptajn, Jens Dolmer, fortalt til Bådmagasinet, at holdet stadig har et mål om en samlet podieplacering. ”Men det kræver, at vi gør det godt til inshore racene. Det skal simpelthen til, hvis vi skal nå vores mål. Vi skal tage point fra Telefonica Blue og PUMA under baneracene.”

I morgen, lørdag, skal det så vise sig om den ekstra træning med landsmændene, Rasmus Køstner og Jann Neergaard, om bord har givet pote. In-Port sejladserne starter kl. 19.00, dansk tid, og kan følges fra et kvarter før start live på .

Læs også hele interviewet med Jens Dolmer: , samt status efter sidste etape til Boston: .http://www.volvooceanrace.tv
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer