Her er det Team AkzoNobels, der er klar til monteringsprocessen af nyt dæksudstyr og elektronik.

Sidste Volvo Ocean Race båd er næsten klar

09-05-2017 12:38 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Efter 28 ugers arbejde er der kun en Volvo Ocean Race båd tilbage, som skal igennem det sidste af opgraderingsprocessen. Dermed nærmer det portugisiske værft sig målstregen for et vaskeægte 'maraton-flåde-opgraderingsprojekt'. Hver båd fra 2014-15 udgaven har været igennem en opgraderingsproces, der koster en million euro.

Det er første gang i Volvo Ocean Races historie, at en opgradering i denne størrelsesorden er blevet gennemført. De syv både fra 2014-15 er nu næsten afsluttet, og værftets opmærksomhed kan rettes mod den helt nye Volvo Ocean Race båd, der tilhører Team AkzoNobel.

Team AkzoNobels båd ankom til Lissabon for et par uger siden. Båden er blevet bygget på Persico Marine værftet i Italien. Ligesom de andre Volvo Ocean Race skal den have monteret det nyeste dækudstyr og elektronik, så den er klar til et race rundt om Jorden.

Om kun 166 dage går starten til 2017-18 udgaven af Volvo Ocean Race, hvor nok mange danske sejlere vil følge og heppe på det dansk/amerikanske hold, Team Vestas 11th Hour Racing.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer