To danske OL sejlere var med om bord på Vestas 11th Hour Racing da de krydsede Atlanten fra Portugal til New Port RI.

Vestas 11th Hour Racing ankommet til New Port - 2 danske OL sejlere var med om bord

28-04-2017 15:27 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Welcome home, var en af de første kommentar som teamet om bord på Vestas båden mødte da de sejlede ind i New Port. Det er ikke så underligt, for både Charlie Enright (skipper, red.) og hovedsponseren sammen med Vestas - 11th Hour Racing, har hjemme i New Port RI.

Interessant er det, at de seneste fotos som er dukket op viser at der har været to danske sejlere om bord på Vestas over Atlanten, begge 49er OL sejlere.

Martin Kirketerp blev allerede spottet på vej ud af havnen da de forlod Portugal, og rygterne ville vide at der også fandtes en kvindelig dansk sejler om bord.

Nu kan Jena Mai Hansen ikke løbe fra det længere. Yderst til højre på fotoet toner bronzevinderen fra OL i Rio frem, med hendes herlige vante smil på læben.

Intet er officielt

På Volvo Ocean Races eget website fremgår det, at Vestas har krydset Atlanten med deres 'core race team' - altså deres 'kernegruppe af kapsejlere' - wow tænker jeg bare! Hvor ville det da være mega sejt, hvis Jena og Martin, skulle indgå i det kommende team, som skal starte næste Volvo Ocean Race til oktober. 

Nu står den på test, test og test igen, inden teamet skal være tilbage i Europa, hvor Vestas 11th Hour Racing skal være klar på startlinjen i Coves Week den 2. august

Se video, hvor Vestas 11th Hour Racing lægger til i New Port RI. 

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer