fbpx

Team Vestas Wind møder hård dansk kritik

Inkluder i Newsletter: Ja

For læserne på baadmagasinet.dk og af vores trykte Bådmagasinet samt alle dem, der var mødt op til Wouter Verbraaks foredrag hos North Sails tilbage i maj måned, var der ikke meget nyt under solen i den lange artikel, som Jyllands-Posten bragte søndag, og så alligevel jo.

Flere rejser kritik

Det var oprindeligt læge og navigatør Philipp Skafte-Holm som undrede sig over forløbet og i det hele taget fik lyst til at grave lidt i sagen.

Men det skulle vise sig, at flere kritikere fulgte trop. En af de fire personer, som i JP artiklen, rejser en hård kritik mod Team Vestas Wind er Peter Ingham, der er skibsingeniør og uddanner navigatører på højeste niveau. {redmod}Han er ikke er i tvivl, idet den internationale søfartsregel nr. 2 helt sikkert ikke er overholdt - 'Godt sømandskab' - 'Det er den vigtigste regel overhovedet i de internationale søfartsregler, og jeg mener, den er brudt", udtaler Peter Ingham til JP.

I artiklen søndag kan man blandt andet også læse:

"Meget omkring båden er dansk. Sponsoren er Vestas, og besætningen er medlem af KDY. Den er hjemhørende i Tuborg Havn, og Vestas Wind flager med et dansk marineflag bag på under træning. Båden er 22 meter lang, og besætningen er på 11 mand. I følge dansk lovgivning skal et dansk fritidsskib med en længde på over 15 meter, men under 24 meter, som sejler uden for Skandinavien og De britiske Øer, have en skibsfører med den højeste navigationseksamen i Danmark - Den såkaldte Yachtskipper 1-eksamen. Chris Nicholson er skibsfører på Vestas Wind, men han har ingen navigationseksamen".

Læs også: Vestas Wind rapport uden placering af ansvar

Det har ikke tidligere været fremme, at den 'danske' båd, faktisk ikke er dansk, men er registreret på Cayman Island. Båden sejler altså med Dannebrog og Tuborg Havn på hækken! Umiddelbart kunne man foranlediges til at tro, at Team Vestas Wind brød den danske lovgivning på navigationsområdet, men det viser sig ikke at være tilfældet, da båden jo netop sejler under ø-statens lempeligere lovgivning.

Direktør for Søfartens ledere, Fritz Ganzhorn, bringer i den forbindelse en ganske skarp betragtning: "Der ville komme et stort ramaskrig, hvis man fandt ud af, at Oslobåden reelt var en Cayman Island båd, og man derfor havde ret til at føre en lavere standard på uddannelsen af besætningen".

Uetisk og ringe forretningsmoral

"Det er uetisk og meget ringe forretningsmora, at have en dansk sponseret båd, som repræsenterer Danmark i en kapsejlads, og så i det skjulte lade båden indregistrere i et land med væsentlig ringere sikring af det enkelte besætningsmedlems sikkerhed på grund af meget lempeligere regler til uddannelse af skibets fører og navigatører", udtaler Per Ingham til Jyllands-Posten.

Åbner flere spørgsmål

Sjovt nok er Volvo Ocean Races adm. direktør, Knut Frostad, ikke enig i den betragtning, han er ligefrem stærkt uenig. "Jeg kan godt forstå, at man mener, at båden skulle registreres i Danmark, når man er et dansk hold, men jeg er stærkt uenig. For der er ingen lov, som siger, at man skal registrere en båd i Danmark, fordi hovedsponsoren på båden er et dansk selskab", udtaler Frostad til Jyllands-Posten.

Det kan Knut Frostad for så vidt godt have ret i, men som tidligere nævnt, så sender Team Vestas Wind et signal med deres hækflag og hjemhavn på hækken. Et signal som i vores øjne rejser flere spørgsmål, end det giver svar. Blandt andet med hensyn til forsikring, moms og besætningen efter dansk lovgivning. Et et sikkert, Team Vestas Wind bør stryge Dannebrog.

Se video fra JP-TV - og læs hvad Jyllands-Posten skriver i sportssektionen.









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *