fbpx

Vendee Globe: HUGO BOSS i kollision med 'objekt' - foil smadret!

Inkluder i Newsletter: Ja

Den evigt uheldige Alex Thomson er endnu engang ramt af uhled, og må erkende som man siger i motorsport - If you want to finish first - you first have to finish!

I går nat, mens Thomson lå og sov, ramte hans HUGO BOSS noget i vandet som beskadigede styrbord foil markant.

Alex Thomson sejlede 24 knob i 22 knobs vind i spidsen for Vendee Globe, en førerposition han har været i den seneste uges tid. Pludselig hørte han et ordentlig bragt, og hans båd skiftede simpelthen retning, og roret blev skubbet op!

Thomson var under dæk for at sove, da uheldet skete, men han kom naturligvis hurtigt på dæk for at få smidt båden i vindretningen, og for at få inspiceret skaderne. Styrbord foil er beskadiget, og der er mærker på skroget efter at ’et eller andet’ har ramt båden.

Thomson mener ikke der er yderligere strukturelle skader på båden, i hvert tilfælde ikke nogen han kan se, og han har nu ’rebet’ styrbord foil, som er trukket 30 % ind. Lige nu humper Alex Thomson videre med reduceret power, og vil – når vejret tillader det, se nærmere på skaderne.

Alex Thomsons tekniske direktør Ross Daniel har udtalt til pressen at ’den britiske sømand (Alex Thomson, red,) er frustreret over den skade på hans styrbord foil, men at han vil gøre alt, hvad han kan for at hænge på med fremme.

Skaden betyder at Thomson bliver nødt til at sejle resten af turen med kun én foil. Vi bruger år på at forberede Vendee Globe, og gør alt for at undgå uheld, men at ramme noget i vandet, er noget, du absolut ikke har kontrol over - det er meget frustrerende, siger Daniel og fortsætter,

"Vi har altid vidst, at der var en risiko for, at en foil kunne ramme noget, så vi tog det i betragtning med designet af båden. Den kan sejle med eller uden foilen, så det er ikke verdens undergang, men naturligvis vil den ene halse nu være hurtigere, end den anden. Alex er nød til at ændre den måde, han sejler på, afhængigt af hvilken halse han er på. I øjeblikket er der bare stumpen af folien tilbage som Alex vil fjerne, når vejret tillader det.

Her søndag morgen har det kostet ca. 40 af de 125 sømil, som Alex Thomson havde opbygget.

 









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *