Bådmagasinets billedgalleri

Nimbus 30

Bådejere fortæller om deres Nimbus 30: Bedste aptering og lystal for pengene. Ja til sejlglæde og et højt lystal og en båd fyldt med gode indretningsdetaljer. Nej tak til rullegenua og sprayhood.

27-10-2005 08:00 Christina27 Oct 2005 6:00 - Anders Høegh Post
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Nimbus 30 ligner en familiebåd, men er forbavsende velsejlende og hurtig med et højt lystal på 1,10. I 1970’erne var Nimbus 30 altid forrest i kapsejladser.

Siden 1977 har Jens og Ingi Faarbæk Jensen sejlet deres Nimbus 30 over 30.000-40.000 sømil, og de er stadig fuldt tilfredse. ”Båden er i balance og kan styre sig selv, når man slipper rorpinden. Båden giver os stor sejlglæde, og samtidig er den fantastisk godt indrettet,” siger de to erfarne sejlere.
”Båden sejler meget fint i let vejr. Det gør den også i hårdt vejr, men det har vi som regel ikke lyst til.” Det kan erfarne sejlere tillade sig at sige, for de har prøvet det hele.
Jens har sejlet siden han var 12 år, først i en lille Smakkejolle, hvor Ingi begyndte at sejle med, da de begge var 16 år. Senere giftede de sig og sejler naturligvis stadig. Ingi hedder også Ingrid, kært barn osv.
Fordi de var erfarne, var sejlegenskaberne vigtigst, da de valgte Nimbus 30. Jens uddyber nærmere: ”Skal du købe båd, så køb mest muligt lystal for pengene. Et højt lystal garanterer hurtig båd og som regel også gode sejlegenskaber. Nimbus 30 har i dag 1,10 i lystal. Da vi fik båden i 1977, var den en af de hurtigste og ofte forrest eller blandt de førende på Sjælland Rundt kapsejladser.”
Lystal er et erfaringstal for hvor hurtigt
en båd sejler, uafhængigt af måleregler mv. En Folkebåd, som efterhånden er lille og gammel, har lystal 0,98, og moderne kapsejlere i dag har over 1,10-1,20.
”Nimbus 30 udnytter hele sin længde med næsten lodret stævn og lodret hæk, og cockpit går helt ud til agterspejlet, så der er ingen spildplads,” siger Jens. ”Der er plads til en god aptering, og Bjørn Olsen var jo kendt for ualmindelig mange smarte detaljer. Se det lille eksempel her: Barskabet har fem huller til flasker, runde, firkantede og trekantede. Enhver type spiritusflaske i 1972 kunne passe ned i et af hullerne.”

Speciel placering af rorpind
En af Bjørn Olsens meget specielle detaljer er, at rorpinden er rykket langt frem i cockpittet, så rorgængeren kan sidde i læ helt fremme bag kahytten og evt. en sprayhood. Selve roret er som normalt agterude under hækken, og trækstænger under cockpitdørken forbinder rorstammen med den fremrykkede rorpind. Det ultimative var, at kapsejlads-gasterne sad ude bag rorgængeren med overblik over sejlene og med skødespillene lige foran sig på små ”arbejdsborde”. Disse er inde i cockpittet, så man ikke skal læne sig ud over læ side, når spillene betjenes under hård krængning.
Den fremrykkede rorpind brød Jens og Ingi sig dog ikke om, så de fik den monteret normalt oven på rorstammen agter.
Rorpindens historie er, at hver jule-
aftensdag, mens konstruktør Bjørn Olsens familie gjorde klar derhjemme, så sejlede han fra Stubbekøbing ud om Storstrømsbroen og tilbage. Vejret i december er jo ofte dårligt og koldt, så han ville sidde i læ i sin båd.
De fleste Nimbus 30’ere har derfor rorpinden midt i cockpittet. En anden Nimbus-ejer, Axel Eichstedt, fortæller at dengang han midt i 1970’erne tænkte på at købe en Nimbus, ville han helt bestemt have rorpinden agter som normalt. Men først ville han prøve båden i hårdt vejr, og Bjørn Olsen inviterede ham ud i Østersøen i 16 m/sek. vind. Det overbeviste Axel om fordelen ved at have rorpinden rykket frem, for han sad i læ, mens vand kunne slå ind over rorgængerens normale plads agterude.
Båden fås i øvrigt i mange versioner med små forskelle i cockpit, og ratstyring kunne også fås. Der er en standard rig med én saling som på foto, men også med en noget højere mast og to salinger.
Skødebroen går som standard tværs over cockpittet ved skødespillene agten for den fremrykkede placering af rorpinden. Jens og Ingi fik som de første flyttet storskødet helt hen til en bro lige foran kahytsdøren, så der ikke er en ”benbrækker skødebro” tværs over cockpittet. Det kalder de den, fordi en af deres venner brækkede skinnebenet, da han stod op i cockpittet og ved en hård grundstødning blev kastet frem mod skødebroen.
Cockpittet har ikke sprayhood. ”Nej!” siger Jens, ”vi sejler helst i medvind og behøver ikke sprayhood. Det dybe cockpit giver læ på kryds, og så vil vi i øvrigt hellere beholde et godt udsyn.”


Der findes en version af Nimbus 30 med et lavt vindspejl, hvor en sprayhood kan tilsluttes. Men skydekappen går langt agterud over døråbningen og beskytter i forvejen mod regn, så en sprayhood er ikke strengt nødvendig.
Rullegenua og mølpose - nej tak
Som nævnt startede Jens og Ingi som børn i Smakkejolle på Svendborg Sund. Senere flyttede de til Sundet og købte en træ Folkebåd i 1969. Da første barn kom, skiftede de til en mere rummelig Maxi 77. Der var al den plads, de ønskede, men de var ikke helt tilfredse. Maxi’en kunne ikke krydse i havn for storsejl alene, som de plejede. Afdriften var for stor i lav fart med kølens lille areal. 
De havde luret på en Nimbus 30, og i efteråret 1976 tog de en prøvesejlads i Bjørn Olsens egen båd. Han skulle på kapsejlads, og besætningen kom med tre skåle af krystalglas med rabarbergrød, som skulle spises efter kapsejladsen.
Noget så skørt som krystalglas overbeviste Jens og Ingi om en stabil båd. Under prøvesejladsen hersede Ingi rundt med kapsejladsbesætningen, så båden blev grundigt afprøvet. Imens sad Olsen i kahytten og legede med Eva på tre år og lille Ole på tre måneder, mens han fortalte Jens om båden.
Deres nye Nimbus 30 blev søsat og døbt i 1977, og på den efterfølgende jomfrusejlads var der 23 om bord med venner og Olsen, som igen hyggede sig i kahytten. Om aftenen holdt de en mindeværdig båddåbsfest på hotellet.
Båden har ikke rullegenua. ”Nej, nej. Vi sejler da ikke med storsejl i mølpose, hvorfra sejlet aldrig kommer ud, som man ser hos mange med rullegenua,” siger en let forarget Jens.
”Vi har brug for en stor genua i let vind op til 5-6 maks. 7 m/sek. Ved friskere vind bruger vi en high aspect fok op til 11-12 m/sek., og en lille fok op til 15-16 m/sek. - og så har vi i øvrigt ikke lyst til sejle i så frisk vind. Skulle vi have rullegenua, så kunne den ikke blive ret stor, når den skal klare alle vindstyrker fra svag til 12-15 m/sek.”
De har sejlet Sjælland Rundt et par gange, hvorfra de har nogle præmier, men kapsejlads gider de ellers ikke. De har sejlet en del 24 timers sejlads, med en rekord på 157,5 sømil (6,6 knob i snit).
”Vi holder os med nye sejl hele tiden,” siger Jens, ”båden skal jo forblive velsejlende. Storsejlet er kun ét år gammelt, fokken 2-3 år og vi har en ny genua på et år ”til fint brug” (bl.a. KDY’s årlige 4-timers sejlads) og en lidt ældre genua til daglig brug. Vi har to spilere, en ny samt den originale fra 1977. Den er gammel og mør, men smides ikke ud, for den har givet så mange glæder. Den skal have lov at dø stående.” Altså blæse i laser under sejlads.

Kahyt spækket med opfindelser
Kahytten er traditionel, men fyldt med smarte detaljer. Skottene af 16 mm krydsfiner har ikke kantlister, men er pænt rundede. Det kan kun gøres med første klasses krydsfiner, sagde Bjørn Olsen, for kantlister skal dække for dårlig kvalitet krydsfiner.
Kahytsloftet har indvendige håndlister. Det har mange både i dag, men det var Bjørn Olsen, der fandt på dem i 1972. Kahytslemme er ofte noget, der under sejlads ligger og rasler rundt et sted, men på Nimbus 30 skubbes de ud i en hylde under cockpittet.
Der er ikke hundekøjer under cockpittet, men der er alligevel masser af 
køjeplads med fire-fem køjer i kahyt og to i forkahyt.
Kahytten har to traditionelle køjer, hvoraf den ene kan trækkes ud til en dobbeltkøje. Køjernes ryglæn er hængslede foroven, og de kan drejes op til vandret og fastholdes af kraftige skudrigler til praktiske overkøjer, når der er mange om bord. At dreje ryglænet op gør samtidig underkøjen bredere. Overkøjen/ryglænet kan drejes endnu højere op, så der bliver god fri højde over underste køje.
Overkøjerne er særlig praktiske på en distancekapsejlads, hvor sovende gasters vægt kan placeres til luv, men ellers bruges de ikke.
Bag navigatørens kortbord er der en luge ud under cockpit med plads til en ølkasse på højkant, så vand eller øl nemt tages ud.
Der er et lille klapsæde til kokken. Det var noget, Bjørn Olsens hovmester forlangte i sin tid, og det viste sig at være en god idé. Jens og Ingis børn brugte kortbordet til at tegne ved, og da sad det ene barn på navigatørens plads og det andet på klapsædet.
Motoren under trappen er den originale Bukh 10 hk, som efter udskiftning af topstykket stadig kører perfekt.
I kahytsloftet er der en aflang messingplade. Den kan skrues af, så kranens løftestrop kan sættes ned på en kølbolt lige over bådens tyngdepunkt. Det gør, at Jens ene mand kan løfte båden op i havnens 5-6 tons kran og skrubbe bådbunden ren for begroning. Ren bund hører til gode sejlegenskaber.
Jens har forbedret apteringen ved at lave noget, som Olsen umuligt kunne forudse i 1972: En lille teakholder til mobiltelefonen. Manglende mobiltelefon holder er vist også den eneste fejl, der er ved en Nimbus 30. 

700 sømil på læns
Jens skriver af og til en beretning om sommerturen. For nogle år siden blev han vældig populær blandt havnens damer, da han vandt KDY Piraternes vandrepræmie for bedste beretning, som blev offentliggjort i klubbladet. Han og Ingi sejlede 700 sømil på tre uger stort set uden at bruge motor og stort set kun i medvind. Det var det sidste, der vakte damernes interesse, for deres egne mænd plejede at krydse alt for meget.

Nimbus 30
Konstruktør: Bjørn Olsen, Stubbekøbing, 1972. Kapsejler og tursejler. Antal både ca. 90 stk.
Bygges ikke mere, formen findes ikke.
Længde/bredde: 9,30/2,80 m
Dybgang: 1,55 m
Totalvægt/blykøl: 4,2/2,1 t
Lystal: 1,10
Brugtpris: ca. 250.000 kr.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer