Albin Ballad

Bådejere fortæller om deres Ballad: Klassisk og tåler masser af vind. Ballad er en af Skandinaviens største bådklasser. Gode egenskaber i hårdt vejr og en meget aktiv Ballad klub gav yderst tilfredse ejere.

26-05-2005 08:00 Christina26 May 2005 6:00 - Anders Høegh Post
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

”Hvorfor Ballad? Det kan jeg da hurtigtfortælle,” siger Karl-Johan Andersen entusiastisk. Han er en af de tre ejere.
”Det er en stabil båd. Den sejler godt i al slags vejr, og især kan den tåle meget vind. Ja, og så har den klassiske linjer og er køn.”
Så kort var forklaringen, men Karl-Johan kan sagtens fortsætte:
Der er bygget mange Ballad’er, og det garanterer for at båden bevarer sin værdi ved eventuelt salg. Det kan også give sjove kapsejladser med flere ens både. Der er en aktiv klub, som arrangerer hyggetræf rundt om i landet en gang om året, organiserer kapsejladser, udgiver klubblad m.v. Hvis man til det årlige møde har et problem med en reparation, så er der altid nogle andre, der ved, hvordan det skal gøres, og hvor man kan købe det bedste og billigste grej. For eksempel har de fleste Ballad’er fået større motor end de 10 hk Volvo, de ældste modeller var født med. Så fik de også nye foldepropeller. Vi har beholdt den originale motor fra 1973, men da vores propel gik i stykker, kunne vi købe en brugt meget billigt.
Den svenske Ballad klub har en udmærket håndbog, der kan købes. Der er tips til alt på båden, ofte med 20 forskellige løsninger på samme problem. På en hjemmeside deler bådejerne tips og ideer, og hvis en ejer spørger om at ændre sit fald af wire-tov til tovfald af spectra/dynema, så kommer der straks præcise tip fra andre ejere om længde og tykkelse på faldet.


Ballads cockpit rummer nemt de tre ejerpar og et par venner, og alligevel er der plads til glade armbevægelser.



Tre ejerpar og en streng kontrakt

De købte båden i foråret 1999. Da var det originale blå fribord meget falmet og ridset, så de fik et nedslag i prisen. Pengene brugte de til at få fribordet malet original mørkeblåt hos en auto-lakerer - og det står stadig superflot som nylakeret. Båden er bygget 1973 som nummer 281, og de første 300-400 Ballad’er havde mørkeblåt fri-bord. Senere var de mest hvide.
Båden ejes af tre par: Karl-Johan Andersen og Lise Damsgaard. Bent og Sofie Olsen. Henrik og Ingelise Nielsen. Alle par sejler sommerferie i båden. Bent og Karl-Johan sejler aftenkapsejlads sammen med andre gaster og lejlig-hedsvis med konerne.
Det tog lang tid at udfærdige kon-trakten om fælleseje. De diskuterede alt det, de kunne komme til at skændes om, og hvad båden skulle bruges til. Det skrev de ned. ”Siden har vi ikke diskuteret noget som helst, endsige set på kontrakten.”

Tip til gennemgående mast
Ballad har glasfiberdørk støbt fast til skroget. Det er en stærk konstruktion, men man kan kun komme til rengøring m.v. gennem dørkens lemme. Dørken havde et tæppe, der konstant var fug-tigt, fordi der kom en lidt regnvand ned inde i masten fra skivgatterne. Der kom også fugt fra vådt sejlertøj i kahytten. Tæppet blev fjernet, og en af ejerne, Bent, er ”træmand” og han lavede en ny, professionelt udseende dørk af krydsfiner med smukke mahognistriber. Vandet fra masten sendte de videre ned i kølsvinet ved at bore et par afløbshuller i dørken nær masten.
Den nye dørk blev limet direkte oven på glasfiberdørken og med lemme de samme steder. Ståhøjden i kahytten blev derved 1 cm lavere, men der er stadig ståhøjde. Trædørken ”smyger” sig med skrå, opadbøjede kanter mod det skrå skrog forude og agter.
Klasseregelen siger i øvrigt, at der enten skal være gulvtæppe eller træ oven på glasfiberdørken.

Sejlegenskaber til hårdt vejr
Ballad kan føre fulde sejl med genua indtil 10-12 m/sek., og evt. mere, hvis det er kapsejlads. Et reb i storsejlet er dog en fordel sammen med fuld genua i frisk vind, for i et hårdt pust kan båden have tendens til at skære op mod vinden. For at undgå det bør man også være klar til at slække en anelse på storskødet. ”Vi har aldrig oplevet at roret mister sit greb i vandet, men båden kan blive meget hård på roret,” siger Karl-Johan. Muligvis fordi rorets største areal ligger dybt nede i mere ”massivt” vand.
Selv har jeg en gang nydt at krydse med en Ballad mod 20 m/sek. vind og med et ægte stormvarsel. Vi førte storm-fok og dobbeltrebet storsejl. Bølgerne på langs i Sundet var 1,5 m høje og krappe, men Ballad’en gik utrolig blødt og lækkert igennem, og sejladsen var trods regnvejr en fornøjelse. Altså indtil det ældre storsejl begyndte at revne ved agterste rebeøje - så vendte vi om i tide. Jeg rundede også en gang Stigsnæs på en Sjælland Rundt i 1980’erne i min egen båd samtidig med to Ballad’er. Vejret havde været med hårdt kryds sydpå gennem Storebælt, og fra Stigsnæs var der slæk på skøderne over Smålandsfarvandet.
Den ene Ballad havde krydset med fuld genua og rebet storsejl, som de skyndte sig at rebe ud. Den anden Ballad havde krydset med genua og fuldt storsejl, og de skyndte sig af en eller anden grund at bjerge storsejlet helt. Alligevel fulgtes de to Ballad’er side om side i timevis over Smålandsfarvandet, den ene med fulde sejl, den anden kun med genua. Begge gik maksimum fart. Det viste sig senere, at den ene af dem vandt deres løb og den anden blev nr. 2.


Trim: Vægt og mast frem
I frisk vind skal besætningen sidde langt fremme på luv dæk. Faktisk sidder forreste mand henne ved vantet. Rorgængeren sidder på luv cockpitkarm helt fremme ved kahytsfronten med rorpindsforlængeren. Det kan aflæses på loggen, at så går båden 0,1-0,2 knob hurtigere. ”Vi har ellers sådan et dejligt stort cockpit, men til kapsejlads er der ikke én mand i cockpittet, undtagen ved manøvrer. Men på tursejlads sidder vi naturligvis mageligt i cockpittet.” Til kapsejlads skal vægten frem, og vandtanken under forkøjerne hjælper med til dette.
”Det med at få vægten frem opdagede vi på en af vore første kapsejladser,” mindes Karl-Johan. ”Vi blev lige så stille indhentet af en anden Ballad. Så opdagede vi, at dens besætning sad med to mand ved vantet og resten på sidedækket. Straks gjorde vi det samme, og så sejlede vi lige stærkt. Snart efter trak vi fra den anden.”
Masten skal også trimmes helt frem for at mindske eller fjerne luvgerrighed, påpeger Karl-Johan.
Vores rullegenua er en allround genua 2, som er en smule mindre end den store, lette genua 1. Nummer 2 rulle-genua er perfekt til hård vind, men en ulempe i let vind på grund af det mindre sejlareal.
”Det er rigtigt,” siger en tidligere Ballad-sejler Sven Larsen. ”Jeg brugte næsten altid genua 1. Genua 2 var for lille. Men det var før vi fik rulle-genua. En rigtig stormfok var det bedste i meget hårdt vejr over 20-22 m/sek. En rebet rullegenua er ikke god nok i så megen vind.”
Klassereglerne har strenge bestemmelser om vægte, så man ikke kan gøre båden lettere til kapsejlads. Mast, bom og rig har en minimumsvægt, og for at komme op på den, er der en kompenserende klods nederst i masten. Båden skal have et kahytsbord, og der er bestemmelser om dets areal. Bordet må ikke sættes i land eller være ganske lille. Og kahyttens faststøbte glasfiberdørk skal enten være belagt med tæppe eller træ.

Saltvand i pantry
Pantry i styrbord side har meget praktisk to fodpumper, en til ferskvand fra tanken, og en til saltvand udefra til at skylle af med, når båden ellers sejler eller er til ankers i rent saltvand.
Kogeblussene er til sprit, men når båden er i havn bruger de en el-kogekedel med strøm fra land. ”Det tager for lang tid at koge vand på spritblusset,” forklarer ejerne. ”Det er vist meget almindeligt. Vi tror ikke at både med gasblus bruger el-kogekedel. Men de nyeste Ballad’er har vistnok fået gas.”
I skottet bag pantryet er der en lem til en ”affaldsskakt”, så affaldsposen befinder sig ude i en kistebænk i cockpittet.
Kortbordet er i bagbord side. Oprindelig var der en hundekøje agten for kortbordet, men adgangen til køjen var meget besværlig. Man skulle enten kravle ind bag kortbordet eller kravle ned gennem en kistebænk fra cockpittet. De ændrede hundekøjen til et stuverum med adgang som normalt fra cockpittet, og i kahytten satte de et hjemmelavet skot bag navigatørens siddeplads. Nyere Ballad’er er i øvrigt indrette på denne måde. 

Ballad
Konstruktør: Rolf Magnusson, Sverige 1968-69. Båden hed Joker, men blev først kendt, da det store svenske Albin Værft i 1971 overtog produktionen og skiftede navn til Ballad. Båden er en ”halvtonner” efter daværende IOR havkapsejladsregel (International Offshore Rule).
Længde/bredde: 9,20/2,96 m
Lystal: 1,08 
Dybgang: 1,55 m
Vægt: ca. 3,3 t
Brugtpris: 165.000 - 225.000 kr.Bygges ikke mere.
Info: Hjemmeside:<LINK:1195:www.hem.spray.se/balladklubben> og 
www.ballad.dk
www.hem.spray.se/balladklubben

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer