Jeanneau 40

Her kommer det store pladstilbud. Jeanneau 40 dækssalon byder på plads i bredden og højden, som næsten sprænger rammerne for vores opfattelse af en lystbåd. Til gengæld er den næppe båden, man vinder kapsejladser med.
11-04-2002 14:08 Hans Henrik11 Apr 2002 12:08 - Torry Lindstrøm
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Jeanneau Sun Odyssey 40 DS er ét af disse uhyre energiske franske forsøg på at lave en flydende platform med så meget plads, at man næsten nægter at tro det. Men det særlige ved denne dækssalon-båd er, at den kommer med en karakteristisk profil og et spændende udseende, og det er ikke, hvad vi er forvænte med, når franskmændene slår stregerne til deres masseproduktion af lystbåde.
Hvis man kan li’ at sejle charterbådstyper, og hvis man kan li’ at få et tilbud, så er 40 DS’eren værd at kikke nærmere på. Der findes ikke mange 40-fods både på markedet til ca. 1,2 million, og da slet ikke med Jeanneau’ens udstyr.
Den er stor, og virker navnlig bred. Det er det første indtryk, når man går om bord. Det store cockpit fylder stort set hele bådens bredde med de høje og vinklede cockpitkarme, og fremover fylder overbygningen med dækssalonen godt i landskabet. Overbygningen napper en strimmel mere af sidedækket, end jeg synes den kan være bekendt, men heldigvis er sidevantene trukket pænt ind til overbygningen, så passagen her er let.
Skroget er i sig selv ikke abnormt bredt, knap 4 meter i forhold til længden på 11,75, det er indmaden, som kræver albuerum. Hvis man forstiller sig en båd i denne størrelse som den perfekte solbadeplatform, så må man faktisk tro lidt om. Overbygningen frem til masten er fyldt med tilbageførte fald og diverse skylights. Foran masten er der gjort plads ovenpå forkahytten til et par soldyrkere, ellers er cockpit-bænkene sidste gode mulighed, for dækket er faktisk for smalt til soldyrkning i den store stil.
Trods størrelsen er konstruktør Daniel Andrieu ikke faldet for fristelsen til at indrette båden med agterkahyt, så Jeanneau’en tilbyder et cockpit i rimelig højde over elementet, fordi der ikke skal skaffes plads til en mellemgang til agterkahytten. Til gengæld må man indrette sig på, at cockpittet har et par udbygninger hægtet på agterkanten af overbygningen, hvilket skaffer hovedhøjde, når man går ind i de to agterkøjer.
Cockpittet er suppleret med en god, dyb badeplatform, og der kan fjernes et stykke af agterspejlet, så man går direkte fra cockpittet og agterud.

To stjernekahytter og et hundehul

Under dæk er der bunker af plads. I bedste charterbådsstil er der tre kahytter, hvoraf de to er rigtigt gode, hvorimod den tredje nærmest ser ud til at være til bagage.
Forkahytten er i stjerneklasse med mange gode skabe og aflukker og makeupbord samt eget toilet med bruser. Den har også god dørkplads, så to personer kan klæde om samtidig.
Agterkahytten i bagbord ligger lige op ad et rummeligt og navnlig kolossalt højt toilet med bruser. Kahytten er af typen, der er bygget ind under cockpitbunden, men der er godt med "luft" i rummet og klædeskab med god dørkplads foran, så man kan stå op og klæde om. Kahytten eller rettere køjerummet i bagbord har afgivet plads til den store køje i bagbord og til et køkkenbord i pantryet. Både med sin placering og størrelse minder den om det, man plejer at byde en charterskipper, dog i en ret høj klasse som sådan.
Salon flot og lys og rummelig med sit vinduesareal to tredjedele horisonten rundt og to meter hovedhøjde, som forresten også gælder for kahytternes stå-arealer. Salonens siddepladser er opdelt i en dinette med U-sofa med plads til 4-5 personer overfor noget, vi har døbt en "cognacgruppe" i bagbord med to lænestole på hver side af navigationsbordet i bagbord.
For at bringe os op i øjenhøjde med livet udenfor vinduerne er den centrale siddegruppe anbragt noget højt, men for at salonen ikke skal virke tung og overmøbleret, er der skåret rigeligt af ryglænene til U-gruppen, navnlig er ryghynden på den agterste siddeplads op ad halvskottet til pantryet for lav.
Umiddelbart fremstår salonen med et indtryk af gennemført stil med smarte skabsrækker i hver side med skråtstillede, buede låger, men indretningen virker ikke harmonisk, og det virker, som om en typisk fransk mangel på kærlighed til mediet kikker frem.
I pantryet er der mere styr på sagerne med to kølebokse, dobbelt stålvask, varmt og koldt vand fra en velkendt villa-armatur og gaskomfur med ovn.

To rullesejl gør håndteringen let

Håndteringen af Jeanneau 40 DS er charterbådsagtig let, idet den både har rullegenua på 46,4 kvm. og storsejlet gemt i en rullemast, hvorfra vi rullede knap 30 kvm. uden vanskeligheder.
Båden gør pæn fart for rullesejlene, selvom navnlig storsejlet virker meget fladt, og i sagens natur er uden sejlpinde og dermed uden kappe. Vinden var let og springende, så vi har ikke noget virkelig præcist indtryk af Jeanneau’en, men den accelererede ganske pænt på pustene med sine næsten 7,5 tons og holdt en højde på ca. 40 grader til vinden på fladt vand.
Storsejlet er skødet ganske langt fremme på bommen og løber på en løjgang foran kahytsnedgangen, men var overraskende let at trimme fornuftigt ind til bidevind. Det hænger dog sammen med at rullemast-sejlet er uden kappe og ikke lægger så store kræfter på det agterste stykke af bommen. Dette forhold antyder imidlertid også, at man kan få et problem med skødningen, hvis man vælger denne model med normalt storsejl eller rullebom.
Båden er kortkølet og har et dybt, frit-stående balanceror, som umiddelbart virker kompetent, men den brede båd skal justeres omhyggeligt på storskødet i urolig vind, for ellers kan den i pustene overtage kommandoen med sine store skift i vandlinjeforløb ved tiltagende krængning og løbe i vinden. En del af denne effekt kan roligt tilskrives bådens standardsejl, som er meget tæt på at være det, man kalder "gummisejl", der blæser hule i pustene, flytter dybden agterud og forstærker krængningen.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer