Test af brugte Sejlbåde | Hunter 31 - Den brede amerikaner

Hunter 31 - Den brede amerikaner

15-07-2009 16:17 Hans Henrik15 Jul 2009 14:17 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Titlen på en filmklassiker fra 1963 med Marlon Brando i hovedrollen faldt mig straks ind, da jeg så den ny Hunter 31 ligge ved broen i Horsens Havn: Den grimme amerikaner (The Ugly American) med Brando i en af sine bedste roller.
Og Hunter 31 er så anderledes fra, hvad vi er vant til at se af familiebåde i 30 fods klassen, at den ved første blik virker – ja, grim.

Fribordet synes for højt. Der er en stor grim targabøjle i rustfrie stålrør hen over cockpittet. Ruffet går næsten frem til stævnen. Et ankerbeslag der ligner noget fra en isbryder. Og hvad er det? Har de glemt at montere hækstag, eller hvad f….. er meningen? Og heller ingen bagstag!

Men Hunter-værfterne er en af verdens største
bådproducenter, der eksporterer sejlbåde fra 9-50 fod til sejlere i hele verden, så helt vanvittige kan de vel ikke være, selvom de kalder deres joller på 9-21 fod for Daysailers, familiebådene på 25-27 fod for Pocket Cruisere på Hunter-sprog, og både på 31-38 fod hedder Mid-Size Keelboats. Først over 41 fod kaldes de Large Cruisers.

Masser af plads
Vores Mid-Size Keelboat i Horsens Lystbådehavn bliver dog mere og mere tilforladelig, efterhånden som man kommer om bord og får taget tingene lidt i øjesyn.
Cockpittet er faktisk rummeligt og familievenligt trods den store ratkonsol med klapbordet. Overalt dukker små, gode og gennemtænkte løsninger på gamle problemer op. Et smart rum til fald og skøder på hver side af kahytsnedgangen. Et par gode siddepladser indbygget i søgelænderet helt agter.

Kistebænken til bagbord er på størrelse med et barnekammer. Til styrbord er der ikke så meget plads, men derimod et overraskende skylight, som tillader lyset at strømme ind i agterkahytten, når låget til kistebænken er løftet.

Og sprayhooden er beskyttende stor, selvom den tvinger rorsmanden til at holde udkig gennem plastikruderne eller styre fra luvkarmen, hvis den er slået op under sejladsen.

Det med det høje fribord (som jo ikke kan ses, når man er om bord) får sin naturlige forklaring, når man kommer ned og oplever ståhøjden i salonen.

Men targabøjlen og det manglende hækstag giver først rigtig mening, når man oplever båden under sejl.

Håndtag som i en bus
Det er befriende at være fri for det uregerlige storskødebundt under sejladsen. Det svæver oppe over vores hoveder, og på krydset er de to blokke næsten halet sammen, så man ikke behøver tænke på at flytte skødevognen op til luv. Bommen kan på kryds holdes midt i cockpittet takket være targabøjlen.

Samtidig er bøjlen vidunderlig at holde fast i, når man bevæger sig rundt i cockpittet i frisk vind og lidt bølger. Det er næsten som at køre bus, man har hele tiden et håndtag eller en stang at holde fast i.

Dobbeltkøje på tværs
Agterkahytten er takket være det før omtalte skylight lys og venlig, og den mere end to meter lange køje er overraskende vendt på tværs af sejlretningen, og hovedgærdet (et sådan et er der virkelig) er placeret, der hvor der er højst til loftet, så ingen behøver klemme sig ind i den inderste del af køjen.

Salonen er traditionelt indrettet, men stilen er mere robust, f.eks. med et bord i en langt sværere træ-kaliber, end man finder det på skandinaviske både. Træsorten er kirsebær og køberen kan vælge mellem flere forskellige slags betræk på hynder o.l.

Til styrbord findes et godt pantry, der også ser ud til at fungere, når båden sejler i rum sø. Og så er der indbygget affaldsspand – endda en stor en af slagsen. Det mangler i alt for mange europæiske både. Køleskabet
er stort og har selvfølgelig en isterningsfryser. Som en fiks detalje er der et indbygget opvaskerstativ i et af skabene, som virker som et tørreskab, når det lukkes.
Bad/toilet er pænt stort i forhold til bådens størrelse.

Traditionel salon og forkahyt
Navigationen kan følges fra en lille bordplads til bagbord i forlængelse af sofaen, og til styrbord er spise-bordet omgivet af en magelig sofa. Bortset fra at døren til forkahytten er meget kraftig, er indretningen her traditionel med to skabe og en V-formet dobbeltkøje. Og skulle jeg vælge mellem for- og agterkahyt, ville jeg nok foretrække agterkahytten for natten.

Intet hækstag?
Det er en sjov neutral fornemmelse at styre båden på kryds, men når man har vænnet sig til det, føles det som om, at man godt kan pine noget fart og højde ud af en Hunter 31, selvom den er bygget og indrettet som en familiekrydser.

Og når gennakeren kommer op, bliver den helt
levende og tallene på loggen imponerende. Men jeg vænner mig aldrig til, at man som rorsmand ikke kan nå storsejlsskødet under sejladsen. Men hvis man fik sin egen Hunter, kunne man jo flytte skødningen ned til et ekstra spil ved siden af rorsmanden. Her kan han i forvejen passe genuaen uden at flytte sig fra rattet.

Så tilbage til det manglende hækstag. Masten er staget med to meget agtervendte salingshorn og et hav af små stag, så masten kan holde, selvom den er underdimensioneret, og samtidig stå uden hækstag. Men man betaler to priser for en fri himmel over cockpittet og en let mast: På platlæns kan storsejlet ikke slækkes så meget, som jeg har lyst til, og på krydset – især i luft – kunne jeg godt tænke mig at kunne stramme lidt op i forstaget ved at hale i det ikke-eksisterende hækstag. Men faktisk faldt forsejlet ikke så meget ud i læen, som jeg havde frygtet.

Efter sejladsen er al snak om ”den grimme amerikaner” forstummet. Den er ikke grim, men lidt anderledes og meget funktionel. Derimod vil jeg kalde den ”den brede amerikaner”, for den er bred, rummelig og også meget stivbenet i de hårde pust, takket være den store bredde.

Og sammenlignet med de ”omkring 650.000 kr.”, som båden koster her i Danmark, så får man virkelig meget båd for pengene.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer