Swan 75 FD

30-11-2004 10:00 Christina30 Nov 2004 9:00 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

RS 82’eren under sejlads i Middelhavet. Båden har lagt stilen for de senere modeller 75 og 100. En 131 fods er planlagt i 2006. Pris 15 mio. euro.


Vi er på den Botniske Bugt om bord på en Swan 75 FD (flush deck) ud for Swan Nautor-værftet i Jakobstad i Finland. Et værft som i 1999 blev købt af italieneren Leonardo Ferragamo. Stedet er 500 kilometer nord for Helsingfors og 400 kilometer fra den nordlige polarcirkel og syv-otte timers sejlads fra Sverige. Et sted hvor solen var oppe hele natten, da vi i sommer besøgte værftet og var en kort tur på vandet. Den nye model Swan 75 FD, var netop solgt for omtrent 27 mio. kroner til en ukendt italiener. Vi var med på test-turen inden båden blev overdraget til ejeren, som var blevet træt af sin Swan 65.
”De fleste af vores kunder har haft 5-6 Swan’er. En gang Swan. Altid Swan,” griner den 62-årige hyggelige Swan-ansatte Sven Höglund. I 24 år har han været ansat på det stolte værft, hvor der i dag arbejder 450 personer. Men faktisk har der i Pietarsaari-regionen været bygget både i 400 år. Sven Höglund, monteringsformand, har fulgt Swan 75 FD’eren, vi var om bord på, i de ni måneder det tog at bygge den. Med til at bygge båden var 20 personer, fortæller Sven, der bestemt ikke vil prale over egen kunnen. Faktisk sagde han ikke meget, men svarede høfligt stille smilende når man spurgte om værftet og båden. Sven mindede mig om vore besøg hos Walsteds Baadeværft på Thurø. Der prales ikke, der arbejdes grundigt i stedet.
Vinden er svag og den 44 tons tunge båd går kun lidt over syv knob. Den engelske test-skipper, 35-årige Mark Lawrence, fortæller at båden kan krydse lidt over ni knob, når vinden er til det. Vi har en 106 procents fok og storsejl oppe. Sejlene er fra North Sails i kevlar, men den italienske ejer har også bestilt 3 DL-sejl til lidt ræs i Middel-havet. Båden har to cockpit, hvor det forreste kun er beregnet til afslapning. I det agterste findes fire elektriske Lewmar 98 spil, der i diameter er lige så store som hjulene på en scooter. Dækket er rent og tager i sit ynde næsten pusten fra en. Fortøjningsklamperne er skubbet ned på det enormt lange teakdæk. Og de 10 skylights er naturligvis sænket, hvorfor skulle man da også kunne falde over dem, må designeren have tænkt. Netop den her båd syntes Sven godt om.
”Det er ikke en racer, den minder om bådene i vor traditionelle linje. Den er ikke livlig, som nogle af de nye både f.eks. Swan 45’eren. Den jeg var mest til var 68’eren, der var en rigtig Swan, men den udgik i 1991,” siger Sven, som ikke kan forklare hvorfor værftet i sejlerverden betragtes som et absolut benchmark når det gælder luksusbåde.
”Jeg ved det ikke. Jeg bygger kun bådene,” siger Sven igen beskedent. Den britiske skipper Mark Lawrence, står ved siden af og hører på vor samtale, mens han styrer kulfiberrattet med egerne i teak.
Han bryder ind:
”Det er de lokale bådebyggere som gør Swan-bådene til det de er. Og til det værftet er. Flyttede man værftet til Italien ville det lukke hurtigt. Bådebyggerne kan deres kram. Og tro mig, de har virkelig en ægte stolthed og mange af de ansatte har været på værftet i mere end 25 år,” siger testsejleren Mark, som med tre andre tester de nye Swan’er, lige fra deres vandmaskiner, motoren, masterne og til sejlene. Mark testede også instrumenterne ved det ene rat, hvor han bl.a. gik på internettet. Jo, der mangler ikke noget. Det skulle da lige ha´ været en stille drink på drømmebåden. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og forestillede mig sejlads ved Italiens kyst i en frisk brise. Men virkeligheden var en anden.
Vi var i Finland med 20 personer om bord - og fint nok. Bestemt. Vi gik ikke i vejen for hinanden på den 23 meter lange og næsten seks meter brede luksusbåd, hvor vor værtinde fra Stockholm, Emma Stjernlöf, nød båden. Om læ for vi næsten vild, der var flere kvadratmeter end en mindre lejlighed på Vesterbro i Købehavn. Vi kunne tælle 10 køjepladser fordelt på fem kahytter og fem toiletter. Vi så også tre tv-skærme og en vaskemaskine. Ståhøjden var mellem 2,1 og 2,4 meter. Skroget var i glasfiber, men stringerne på tværs var i kulfiber.
”Vi har med vilje ikke bygget båden op i kulfiber, det giver let en rungende lyd, som i en stortromme,” fortalte en tekniker om bord. Båden er specielt lydisoleret, og selv da vi gik ni knob for motor var støjen svag og ingenting klirrede.
Hovedkahytten, der har plads til 10 siddende gæster, er lukket af til pantryet, som er foran. I hovedkahytten fandt vi i øvrigt sølvtøj i skufferne - men lod det ligge. Skippers kahyt befinder sig agter. Om læ er naturligvis aircondition, som for alvor giver mening i det sydlige Europa.

1800 Swan’er på 28 år
Swan-værftet blev stiftet i 1966 af Pekka Koskenkylä, der havde grundideen om en båd til tur- og kapsejlads. Det skete med en Swan 36. Siden er bygget 1800 Swan’er. Mest solgte er Nautor Swans 38 fods kultagtige Sparkman & Stephens-designet båd, der er bygget 130 af. Men også Swan 46 er med 109 solgte, en af de mest populære i værftets snart 30-årige historie. I dag findes 12 modeller, hvor 2/3 del leveres med kulfibermaster: Mindste er Swan 45 - værftets første entype, derefter følger modellerne 46, 48, 56. 601 modellen er på kun 18 ton og i kulfiber. Øvrige modeller er 62, 70, 75 ny model, 82, 100 og Swan 112. I 2006 søsættes en Swan 131 til 15 mio. euro. En Swan 53, med dobbelt ror og sværd i siden er også klar i 2005 som tur- og kapsejladsbåd. Modellen 82 S er en meget sexet model, som der er produceret 15 af. Båden signalerer en meget moderne bådtype, som har lagt linjen for værftet i de dyre sejlerkredse. F.eks. er Spaniens Juan Carlos æresmedlem af Club Swan.
Vi sejler videre og får lov at styre Swan 75’eren, der trængte til en del mere luft. Båden kræver luft før den sejler sit potentiale ud. Den var let på rattet, men at udtale sig om dens sejlegenskaber ville være lige poppet nok i den lette luft. Men America’s Cup-designer German Frers laver ikke langsomme både. Køl og ror er naturligvis slanke og moderne. Men jeg vil nu godt love at båden ikke ligefrem er en væltepeter. Det helt rigtige koncept - såfremt man er mangemillionær - det er, fortalte værftets design-manager Kari Haavisto, at man har en Swan 45 til entype-kapsejlads og en Swan 100 til de store kap- og tursejladser.
”Det har ejeren af Nautor Swan, nemlig,” fortalte han grinende, mens jeg forsøgte at få Swan’en op på otte knob. Ja, en båd på 45 og 100 fod, så skal der nok hives 40-45 mio. kroner op af pungen. Den næsten nye Swan 100 bygger på erfaringen fra modellerne 82 og 112. I dag er der siden 2001 solgt ca. 40 Swan 45’ere. Både, som ofte ligger og kæmper mod X-Yachts både i det sydlige Europa.
Designmanageren fortalte også, at der var efterspørgsel på Swan-både under 40 fod.
”Der findes velhavende sejlere, som ikke ønsker så store både, så det overvejer vi at bygge,” sagde Kari Haavisto, chef for 40 designere, som mere og mere benytter sig af 3 D-programmer fra SolidWorks. 3 D betyder at kunderne lettere og hurtigere kan beslutte sig for individuel indretning. Ofte går der op til et halvt år, hvor kunden er i dialog med Nautor Swan. Den tid er blevet forkortet nu, da 3 D er mere realistisk at bedømme ud fra end 2 D, forklarer Kari Haavisto.
Vi vender og der er fin ståhøjde under Park Avenue-bommen i kulfiber, hvor en franskmand lige var oppe og gå en tur for at se om leverancen fra Offshore Spars var i orden. Kulfibermasten på næsten 30 meter stod flot uden hækstag. Det er muligt med de fire kraftigt vinklede salingshorn, hvor rod-topvantet fra toppen har en 20 graders vinkel til første salingshorn.
Vinden døde helt og vi vendte om og sejlede ind mod Jakobstad, hvor Nautor Swan har sin egen havn. Båden var godkendt. Aldrig har jeg set så meget luksus på kun to timer. Men det var en to timers drømmetur, hvor kun folk som Mærsk McKinney Møller har råd til at være med. Inde i havnen så vi en Swan 601 og en Swan 45 ligge. To både, som på kapsejladsbanerne skaber opmærksomhed om det berømte værft. Også Swan 100 er en del af værftets sporty linje.

Swan 75 FD
Design: German Frers
Længde overalt: 23,3 m
Vandlinje: 19,5 m
Bredde: 5,79 m
Dybgang: 2,9 m
Kølvægt: 12,5 t
Vægt i let udgave: 38 t
Vægt i tung udgave: 44 t
Storsejl: 147,8 kvm
Fok 106 procent: 128,2 kvm
Asymmetrisk spiler: 435 kvm
Dieseltank: 1300 l
Vandtank - kold: 1250 l
Vandtank - varm: 80 l
Motor: 134 kW
Pris uden sejl: 25,5 mio. kr.
Værft: Oy Nautor Ab, Finland, tlf. +358 6 760 1111, http://www.nautorgroup.com


 

Interview med Swan-direktør


Direktør for Nautor Swan, Simone Marconcini, havde tid til en snak med Bådmagasinet. 

”Swan-mærket er et smukt og eksklusivt brand, og vi skal hele tiden be-vise det passer. Vi er et nichemarked og bygger ikke til lager. På grund af den lave dollar har vi haft det svært på det amerikanske marked. Folk udsætter luksus-købene. Men vi skal vel vente på præsidentvalget i USA, førend dollaren stiger,” siger direktør, italieneren Simone Marconcini, der har næsten 500 ansatte på Nautor Swan-værftet i Jakobstad i Finland.
”Vi skal konkurrere på meget aggressive leveringstider,” siger direktøren til Bådmagasinet, ”og her bruger vi bl.a. vor 3 D-teknologi fra SolidWorks, der gør produktionen mere profitabel. 3 D er et enestående salgsredskab, når en kunde beslutter sig til en model over et halvt år.”
Direktøren taler helt af sig selv og har meget på hjertet.

 


”Finland er et dyrt land at bygge både i, derfor skal vi have afstand i kvaliteten til de øvrige værfter. Men vi er stadig det lystbådeværft i verden, der har flest ingeniører (40 stk.),” mener han.
Hvor stor er jeres markedsandel på superyacht-markedet?
”20 procent vil jeg tro. Nu vil vi prøve at kigge lidt mod Kina og Rusland, hvor vi kan se de køber store motorbåde, og de vil købe store sejlbåde senere,” siger Marconcini, som havde mindre heldige avisoverskrifter i de lokale aviser. Det store værft skal trods et overskud i 2003 på 60 mio. euro, til at skære ned på medarbejderstaben og i stedet få lavet mere ude i byen.
”Der findes andre som er bedre end os til at lave tingene. Man har altid sagt at Swan laver det hele, men det gør vi jo ikke helt, men vi har kontrol med det hele, og det har vi altid sagt.”
Også teknologien skal tages i brug i højere grad med øget robotteknologi. Om end værftet nok aldrig bliver automatiseret som Bavaria Yacht i Tyskland. En Swan-kunde har nemlig langt mere indflydelse på bådens indretning.
”Men vi skal gøre produktionsprocesserne kortere og det skal ske med øget teknologi,” slutter Marconcini.


 

 

 


Vi er på den Botniske Bugt om bord på en Swan 75 FD (flush deck) ud for Swan Nautor-værftet i Jakobstad i Finland. Et værft som i 1999 blev købt af italieneren Leonardo Ferragamo. Stedet er 500 kilometer nord for Helsingfors og 400 kilometer fra den nordlige polarcirkel og syv-otte timers sejlads fra Sverige. Et sted hvor solen var oppe hele natten, da vi i sommer besøgte værftet og var en kort tur på vandet. Den nye model Swan 75 FD, var netop solgt for omtrent 27 mio. kroner til en ukendt italiener. Vi var med på test-turen inden båden blev overdraget til ejeren, som var blevet træt af sin Swan 65. 
”De fleste af vores kunder har haft 5-6 Swan’er. En gang Swan. Altid Swan,” griner den 62-årige hyggelige Swan-ansatte Sven Höglund. I 24 år har han været ansat på det stolte værft, hvor der i dag arbejder 450 personer. Men faktisk har der i Pietarsaari-regionen været bygget både i 400 år. Sven Höglund, monteringsformand, har fulgt Swan 75 FD’eren, vi var om bord på, i de ni måneder det tog at bygge den. Med til at bygge båden var 20 personer, fortæller Sven, der bestemt ikke vil prale over egen kunnen. Faktisk sagde han ikke meget, men svarede høfligt stille smilende når man spurgte om værftet og båden. Sven mindede mig om vore besøg hos Walsteds Baadeværft på Thurø. Der prales ikke, der arbejdes grundigt i stedet. 
Vinden er svag og den 44 tons tunge båd går kun lidt over syv knob. Den engelske test-skipper, 35-årige Mark Lawrence, fortæller at båden kan krydse lidt over ni knob, når vinden er til det. Vi har en 106 procents fok og storsejl oppe. Sejlene er fra North Sails i kevlar, men den italienske ejer har også bestilt 3 DL-sejl til lidt ræs i Middel-havet. Båden har to cockpit, hvor det forreste kun er beregnet til afslapning. I det agterste findes fire elektriske Lewmar 98 spil, der i diameter er lige så store som hjulene på en scooter. Dækket er rent og tager i sit ynde næsten pusten fra en. Fortøjningsklamperne er skubbet ned på det enormt lange teakdæk. Og de 10 skylights er naturligvis sænket, hvorfor skulle man da også kunne falde over dem, må designeren have tænkt. Netop den her båd syntes Sven godt om.
”Det er ikke en racer, den minder om bådene i vor traditionelle linje. Den er ikke livlig, som nogle af de nye både f.eks. Swan 45’eren. Den jeg var mest til var 68’eren, der var en rigtig Swan, men den udgik i 1991,” siger Sven, som ikke kan forklare hvorfor værftet i sejlerverden betragtes som et absolut benchmark når det gælder luksusbåde.
”Jeg ved det ikke. Jeg bygger kun bådene,” siger Sven igen beskedent. Den britiske skipper Mark Lawrence, står ved siden af og hører på vor samtale, mens han styrer kulfiberrattet med egerne i teak. 
Han bryder ind:
”Det er de lokale bådebyggere som gør Swan-bådene til det de er. Og til det værftet er. Flyttede man værftet til Italien ville det lukke hurtigt. Bådebyggerne kan deres kram. Og tro mig, de har virkelig en ægte stolthed og mange af de ansatte har været på værftet i mere end 25 år,” siger testsejleren Mark, som med tre andre tester de nye Swan’er, lige fra deres vandmaskiner, motoren, masterne og til sejlene. Mark testede også instrumenterne ved det ene rat, hvor han bl.a. gik på internettet. Jo, der mangler ikke noget. Det skulle da lige ha´ været en stille drink på drømmebåden. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og forestillede mig sejlads ved Italiens kyst i en frisk brise. Men virkeligheden var en anden. 
Vi var i Finland med 20 personer om bord - og fint nok. Bestemt. Vi gik ikke i vejen for hinanden på den 23 meter lange og næsten seks meter brede luksusbåd, hvor vor værtinde fra Stockholm, Emma Stjernlöf, nød båden. Om læ for vi næsten vild, der var flere kvadratmeter end en mindre lejlighed på Vesterbro i Købehavn. Vi kunne tælle 10 køjepladser fordelt på fem kahytter og fem toiletter. Vi så også tre tv-skærme og en vaskemaskine. Ståhøjden var mellem 2,1 og 2,4 meter. Skroget var i glasfiber, men stringerne på tværs var i kulfiber. 
”Vi har med vilje ikke bygget båden op i kulfiber, det giver let en rungende lyd, som i en stortromme,” fortalte en tekniker om bord. Båden er specielt lydisoleret, og selv da vi gik ni knob for motor var støjen svag og ingenting klirrede.
Hovedkahytten, der har plads til 10 siddende gæster, er lukket af til pantryet, som er foran. I hovedkahytten fandt vi i øvrigt sølvtøj i skufferne - men lod det ligge. Skippers kahyt befinder sig agter. Om læ er naturligvis aircondition, som for alvor giver mening i det sydlige Europa.

1800 Swan’er på 28 år
Swan-værftet blev stiftet i 1966 af Pekka Koskenkylä, der havde grundideen om en båd til tur- og kapsejlads. Det skete med en Swan 36. Siden er bygget 1800 Swan’er. Mest solgte er Nautor Swans 38 fods kultagtige Sparkman & Stephens-designet båd, der er bygget 130 af. Men også Swan 46 er med 109 solgte, en af de mest populære i værftets snart 30-årige historie. I dag findes 12 modeller, hvor 2/3 del leveres med kulfibermaster: Mindste er Swan 45 - værftets første entype, derefter følger modellerne 46, 48, 56. 601 modellen er på kun 18 ton og i kulfiber. Øvrige modeller er 62, 70, 75 ny model, 82, 100 og Swan 112. I 2006 søsættes en Swan 131 til 15 mio. euro. En Swan 53, med dobbelt ror og sværd i siden er også klar i 2005 som tur- og kapsejladsbåd. Modellen 82 S er en meget sexet model, som der er produceret 15 af. Båden signalerer en meget moderne bådtype, som har lagt linjen for værftet i de dyre sejlerkredse. F.eks. er Spaniens Juan Carlos æresmedlem af Club Swan.
Vi sejler videre og får lov at styre Swan 75’eren, der trængte til en del mere luft. Båden kræver luft før den sejler sit potentiale ud. Den var let på rattet, men at udtale sig om dens sejlegenskaber ville være lige poppet nok i den lette luft. Men America’s Cup-designer German Frers laver ikke langsomme både. Køl og ror er naturligvis slanke og moderne. Men jeg vil nu godt love at båden ikke ligefrem er en væltepeter. Det helt rigtige koncept - såfremt man er mangemillionær - det er, fortalte værftets design-manager Kari Haavisto, at man har en Swan 45 til entype-kapsejlads og en Swan 100 til de store kap- og tursejladser.
”Det har ejeren af Nautor Swan, nemlig,” fortalte han grinende, mens jeg forsøgte at få Swan’en op på otte knob. Ja, en båd på 45 og 100 fod, så skal der nok hives 40-45 mio. kroner op af pungen. Den næsten nye Swan 100 bygger på erfaringen fra modellerne 82 og 112. I dag er der siden 2001 solgt ca. 40 Swan 45’ere. Både, som ofte ligger og kæmper mod X-Yachts både i det sydlige Europa.
Designmanageren fortalte også, at der var efterspørgsel på Swan-både under 40 fod. 
”Der findes velhavende sejlere, som ikke ønsker så store både, så det overvejer vi at bygge,” sagde Kari Haavisto, chef for 40 designere, som mere og mere benytter sig af 3 D-programmer fra SolidWorks. 3 D betyder at kunderne lettere og hurtigere kan beslutte sig for individuel indretning. Ofte går der op til et halvt år, hvor kunden er i dialog med Nautor Swan. Den tid er blevet forkortet nu, da 3 D er mere realistisk at bedømme ud fra end 2 D, forklarer Kari Haavisto. 
Vi vender og der er fin ståhøjde under Park Avenue-bommen i kulfiber, hvor en franskmand lige var oppe og gå en tur for at se om leverancen fra Offshore Spars var i orden. Kulfibermasten på næsten 30 meter stod flot uden hækstag. Det er muligt med de fire kraftigt vinklede salingshorn, hvor rod-topvantet fra toppen har en 20 graders vinkel til første salingshorn.
Vinden døde helt og vi vendte om og sejlede ind mod Jakobstad, hvor Nautor Swan har sin egen havn. Båden var godkendt. Aldrig har jeg set så meget luksus på kun to timer. Men det var en to timers drømmetur, hvor kun folk som Mærsk McKinney Møller har råd til at være med. Inde i havnen så vi en Swan 601 og en Swan 45 ligge. To både, som på kapsejladsbanerne skaber opmærksomhed om det berømte værft. Også Swan 100 er en del af værftets sporty linje.


Interview med Swan-direktør
Direktør for Nautor Swan, Simone Marconcini, havde tid til en snak med Bådmagasinet.

 

”Swan-mærket er et smukt og eksklusivt brand, og vi skal hele tiden be-vise det passer. Vi er et nichemarked og bygger ikke til lager. På grund af den lave dollar har vi haft det svært på det amerikanske marked. Folk udsætter luksus-købene. Men vi skal vel vente på præsidentvalget i USA, førend dollaren stiger,” siger direktør, italieneren Simone Marconcini, der har næsten 500 ansatte på Nautor Swan-værftet i Jakobstad i Finland.
”Vi skal konkurrere på meget aggressive leveringstider,” siger direktøren til Bådmagasinet, ”og her bruger vi bl.a. vor 3 D-teknologi fra SolidWorks, der gør produktionen mere profitabel. 3 D er et enestående salgsredskab, når en kunde beslutter sig til en model over et halvt år.”
Direktøren taler helt af sig selv og har meget på hjertet.
”Finland er et dyrt land at bygge både i, derfor skal vi have afstand i kvaliteten til de øvrige værfter. Men vi er stadig det lystbådeværft i verden, der har flest ingeniører (40 stk.),” mener han.
Hvor stor er jeres markedsandel på superyacht-markedet?
”20 procent vil jeg tro. Nu vil vi prøve at kigge lidt mod Kina og Rusland, hvor vi kan se de køber store motorbåde, og de vil købe store sejlbåde senere,” siger Marconcini, som havde mindre heldige avisoverskrifter i de lokale aviser. Det store værft skal trods et overskud i 2003 på 60 mio. euro, til at skære ned på medarbejderstaben og i stedet få lavet mere ude i byen.
”Der findes andre som er bedre end os til at lave tingene. Man har altid sagt at Swan laver det hele, men det gør vi jo ikke helt, men vi har kontrol med det hele, og det har vi altid sagt.”
Også teknologien skal tages i brug i højere grad med øget robotteknologi. Om end værftet nok aldrig bliver automatiseret som Bavaria Yacht i Tyskland. En Swan-kunde har nemlig langt mere indflydelse på bådens indretning.
”Men vi skal gøre produktionsprocesserne kortere og det skal ske med øget teknologi,” slutter Marconcini.

Swan 75 FD
Design: German Frers
Længde overalt: 23,3 m
Vandlinje: 19,5 m
Bredde: 5,79 m
Dybgang: 2,9 m
Kølvægt: 12,5 t
Vægt i let udgave: 38 t
Vægt i tung udgave: 44 t
Storsejl: 147,8 kvm
Fok 106 procent: 128,2 kvm
Asymmetrisk spiler: 435 kvm
Dieseltank: 1300 l
Vandtank - kold: 1250 l
Vandtank - varm: 80 l
Motor: 134 kW
Pris uden sejl: 25,5 mio. kr.
Værft: Oy Nautor Ab, Finland, tlf. +358 6 760 1111, www.nautorgroup.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer