Test af brugte Sejlbåde | X-79

X-79

04-06-2003 13:27 Christina04 Jun 2003 11:27 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Foto: Per Heegaard


Hvilken brugt sejlbåd passer til hele familien? X-79 er ikke et helt tosset valg. Man kommer langt i sommerferien - uden larmende motor, god plads med fire køjer, masser af albueplads i cockpittet, som er guld værd på en sommerdag. Den handles i god stand, trods 15-20 år på bagen til kun 90.000 kr. Alene i Danmark findes 350 X-79’ere med en veletableret klasseorganisation. Den rummelige letvægterbåd er et godt, men vådt legetøj på vandet. Til kapsejlads kan den trailes rundt til stævner i Danmark og i Nordtyskland, hvor der også er felter på over 30 både. Helt perfekt til tursejlads ville være en overdrivelse at skrive om X-79 uden ståhøjde i kahytten. Men båden kan udmærket bruges til sejlture for to børn og to voksne, især hvis forældrene om bord har god sejlerfaring.
Niels Jeppesen, X-Yachts boss, siger om ideen med flyvepapbåden han byggede i 1979 og som gav genlyd i hele Skandinaviens sejlerverden:
”Til kapsejlads, men også tur for en ung familie som med H-båden og Spækhuggeren, hvor man kan sidde anstændigt. Det var ideen med båden.”
Med Niels Jeppesen om bord vandt båden det dengang prestigefyldte Sjælland Rundt overalt på lille bane med over 1000 både, hvor den slog J 24’eren med næsten to timer. Senere vandt X-båden også Tjörn Rundt i Sverige. Det var knaldgod reklame for den anderledes, bredere, lettere overriggede båd, der endda havde hængestropper.
Men det var efter en dansk bådudstilling af X-79 blev et salgshit.
”Vi overvejede meget om vi skulle del-tage i en bådudstilling med X-79’eren, det kostede vist nok 25.000 kr., men vi satsede og samme år solgte vi 17 af slagsen,” siger Niels Jeppesen, som mener designet af båden næsten stadig holder.
”I dag ville man bygge kølen dybere og med en mere solid rorfæstning, og ikke hænge roret op på et rorskæg, men finnen foran roret gør båden retningsstabil. Men selve båden er bygget i en solid sandwichkonstruktion og kan holde i mange år,” siger Niels Jeppesen.
Skal tæmmes
Overvejes en X-79 skal man vide hvad man går ind til. I hårdt vejr skal båden tæmmes som en vild hest, der kan smide en af på læns. Her kan livet mærkes eftertrykkeligt med saltvand i ansigtet og sus i maven, en stor kontrast hvis man til dagligt sidder på et halvkedeligt kontor. Ellers er den god-modig som mange andre både i samme størrelse … man behøver jo ikke sætte spileren i 12 sekundmeter. Båden er perfekt til kapsejlads for fire friske sejlere som opfatter det at sejle som en sport, der skal hænges så det gør ondt i lårbasser og mavemuskler. Og på en Fyn Rundt med 18 andre modstandere gør det ondt i ryg og bagdel efter 25 timer på vandet. En krydsfart på 6,1 knob - hvis båden hænges flad - er høj sammenlignet med andre både på otte meter.
I kapsejlads må en X-79 besætning veje 352 kg, 88 kg pr. mand. Bådens relative høje fart skyldes at båden vejer 1552 kg, mens en H-båd vejer kun vejer 77 kg mindre og har et krydsstel på 25 kvadratmeter, mens en X-79 med genua oppe har 39 kvadratmeter. Spileren på en X-79’er er 51 kvadrat-meter, hvor en H-båds er på sølle 36. I let luft damper X-79’er af sted i forhold til de fleste andre både. Og sandt at sige som kapsejler, så er det en udsøgt fornøjelse at prøve, man får fart for hver eneste krone. Men man kommer ikke sovende til fart og succes i klassen, der sejles af folk mellem 25 og 50 år, hvor mange typisk er tidligere jollesejlere, der stadig er afhængig af et adrenalinfiks som flyvepapbåden giver.


Farten sidder i bagstaget
I grundtrimmet skal masten hælde godt bagover. Når topvanterne er hårdt sat, skal et anker fastgjort i storsejlsfaldet være hængende en meter ud fra masten. Allerede fra 3-4 sekundmeter skal bagstaget hales. Bagstaget er bådens speeder, som styrer hulheden i indgangen af genuaen. Jo hårdere det hales, jo fladere indgang, og dermed mindre krængning og mindre lift fra kølen. Fra 6-7 sekundmeter hales det helt i bund lige før masten begynder at danne et S, og båden begynder at bukke sammen i enderne. I mellemluft og krap sø kan det betale sig at arbejde meget med bagstaget, for ikke at båden går i stå med dens store flade bund. Hellerup-sejleren Morten Reinholdt arbejder ekstra meget med hækstaget i næsten hver bølge når der er mellemluft, mens andre spidser undlader at arbejde så hårdt. Hækstaget bruges ikke, men sættes dog i hård luft når begge bagstag er slække i bomninger.
Genuaen, som akkurat skal hales en håndsbredde ind fra salingshornet, skal der også knokles med. Dygtige X-sejlere bærer genuaen indtil de får andet af vide. I kapsejladser forbyder klassereglerne genuaen i 10 sekundmeter og derover. Storsejlet skal som regel sættes fladt, så båden ikke krænger og giver rorpres. Storsejlet skal justeres ofte med løjgang og skødet i næsten alle vindstyrker. Der er nok at gøre for alle fire om bord. Sejl er ikke specielt billige, om end der kun bruges dødelig dacrondug. Kun genuaen laves i mylar og pentex. Et kapsejladsstel hos Elvstrøm koster 45.000 kr., hvor et storsejl koster 14.000 kr., til kapsejlads i toppen holder det tre-fire sæsoner, hvor en genua til 11.500 kr. helst skal skiftes hvert år. Men fortvivl ikke, for som i andre klasser kan man altid finde et-årige brugte sejl til halv pris blandt top 10-sejlerne. Et sted man ikke skal spare er på alumasterne, siden 1990 er der kommet mere stabile masteprofiler til. Men stadig brækker der master, når de bliver metaltrætte ved dækket. I et stævne i Hellerup sidste år røg tre master til 28.000 kr. stykket.
Tidligere formand i X-79 klubben, Claes T. Christensen, har selv ødelagt sin mast i en kæntring da spileren blev fyldt med vand.
”Masten går gennem dækket og står på kølen og når bagstagene slækkes helt ud i bomningerne på læns så hviler masten på dækket og bliver slidt i metallet. Der er ikke andet der rigtigt holder da topvan-tet står vinkelret på masten,” siger Claes Thunbo Christensen.
Andre ting man må lære at leve med i X-79’eren er utætte lidt primitive vinduer i plexiglas, men de kan tætnes med tape, der holder et års tid. Mere alvorligt er det løse rorskæg der går fra kølen og hen til roret, hvor det hæfter. Derfor er mange gennem tiden blevet ekstra forstærket for simpelthen ikke at falde af. Det forstærkes ved at fylde glasfiber i rorskægget og hæfte det fast med aluminium eller en jernbøjle. Noget som en ny køber skal tjekke er bådens bundstokke i træ. En grundstødning kan hurtigt slå dem løs, hvorimod bundlaminatet typisk holder.

 
Claes Thunbo Christensen med familie i Sverige. Taarbæk-sejleren bruger sin X-79’er mere og mere til tursejlads. Foto: Per Heegaard

Gennemgående sejlpinde
Tursejlads i X-79’eren lyder lidt som man kører på ferie til Spanien i en udslidt Trabant. Det er nu ikke så galt, ifølge Svend ”Grønært” Christensen fra Green Sails i Århus, der er en af dem som har dyrket tursejladsen i en X-79 .
”Den har masser af plads om læ til at stuve og sove, og båden sejler enormt hurtigt. Vi har sejlet mange ture fra Århus,” siger den 57-årige sejler. Opskriften på en god tursejlads giver han her.
Det handler bl.a. om gennemgående sejlpinde, der monteres for 2500 til 3000 kr.
”De gennemgående sejlpinde gør storsejlet roligt og du behøver aldrig at rebe. Sejlet vil stå rimeligt selv i hård luft når du slækker ud. Og så skal fokken sættes. Jeg har aldrig sejlet med genua på tur. Hvem ville sende sin kone ud og skifte fra genua til fok? Ikke mig,” siger ”Grønært”. Nogen hælder dog til at rebe storsejlet i andet reb, så man slipper for at arbejde med bakstagene i vendinger og bomninger. Og i helt hård luft sejler mange med fok alene, da rorpresset dermed helt forsvinder.
”Grønært” anbefaler også at montere forkøjen, men forhold dig roligt derude med konen.
”Mystiske bevægelser opdages hurtigt,” siger ”Grønært” tørt, der også anbefaler selvskødende spil og et ekstra batteri.
”Og brug nu ikke spilerskøderne i spectra som fortøjninger. Det giver urolig nattesøvn, når båden hugger i havnen.”

Ingen nye på vej
X-79’eren er ikke produceret siden 1994, da båd nr. 468 forlod X-Yachts. Det er et problem for klassen, som en dag vil uddø fordi folk ikke gider at sejle i brugte både, mener Claes Thunbo Christensen, hvis egen X-79 til 90.000 kr. er fra 1984.
”Bare vi havde en ny båd at stille frem på en bådudstilling, så ville der komme gang i salget og fem-ti interesserede ville måske lave en samlet bestilling til X-Yachts. Ellers må X-Yachts slippe bådens form til et andet værft,” sukker Claes Thunbo Christensen. Om at bygge flere X-79’ere siger X-Yachts direktør Niels Jeppesen:
”Der skal produceres 20-30 X-79’ere årligt, førend det er rentabelt for os at bygge den,” siger Jeppesen, der anslår at en ny i salg vil koste 300.000 kr. X-Yachts skal dog sikre at båden fortsat kan bygges, hvis ikke de selv vil, mod at X-Yachts kontrollerer kvaliteten af byggeriet.
”Hvis Sejlunionen og X-79-klubben sammen beder om at få produceret båden et andet sted, kan vi ikke nægte det ifølge en ophavsretserklæring vi har underskrevet for at båden kunne godkendes som entypebåd. Men noget dansk værft vil næppe bygge fem-ti både om året. Det er ikke rentabelt,” slår Jeppesen fast over for Bådmagasinet. X-79’eren og klassen skal nu nok leve mange år frem, en glasfiberbåd holder nærmest i al evighed.

Sex-tanten og andre X-navne
Et kært barn har mange navne. At sætte et X ind i navnet på en X-79 har altid været en modesag. Her et udsnit: X-Kæresten, Xcellence, Xanthippe, Excape, X’eren, Xandra, Bux-Bunny, Exocet, Sex-tanten, StraX, X-Turbo, Kix, Vaxine, Margaux og Mad Max.

Kendte X-rorsmænd med DM-titler
Første uofficielle X-79 DM i 1980 blev i Kerteminde vundet af sejlmageren Jørgen Holm fra Green Sails. Året efter, da mesterskabet blev officielt, vandt Vallensbæk-sejleren Stig Jensen, og han gentog kunststykket i 1983. North-bossen Jens Christensen kan skrive to DM-titler på sit visitkort i 1984 og 1985. Næststørste guldsluger er fabrikssejleren fra X-Yachts Dan Lindquist-Pedersen, der strøg til tops tre gange i 1990, 1991 og 1993. Klassens svar på tennislegenden Bjørn Borg er Skovshoved-sejleren Søren Pehrsson, der har taget fem DM-titler i træk fra 1996 til 2000. Største DM i klassen med 68 både i Kerteminde blev i 1987 vundet af den nuværende OL-landstræner Theis Palm. Sidste år tog X-79 debutanten fra Århus Yachtklub, tidligere 470-sejler Carsten Beck, en chok-sejr i Køge blandt 33 mandskaber. Århus-holdet satte sig faktisk på de tre første pladser til sidste års DM og kunne derfor drille de mange Rungsted-hold.

Hot or not i en X-79

Hot
-Drille en 45 fods sejlbåd i let luft ved at sejle fra den.
-Surfe 15 knob over bølgerne med gutterne - uden at vælte.
-Sidde i det store cockpit med fire-fem venner og nyde et glas rødvin.
-Traile sin båd til stævner, frem for at sejle den i strid modvind.
-Vinde en sejlads til DM med 35 mandskaber i en båd til 90.000 kr. fra 1982.

Not
-Blive fanget i at båden er urolig fordi man ”sover” med konen i forkøjen.
-Købe en båd, fyldt med vand i sandwich-skroget, rusten køl og bløde bundstokke.
-Vælte til luv i hård luft og samtidigt ryge af båden og derefter knække sin mast.
-Sejle på sommerferie og få skældud af konen fordi vinduerne er utætte.
-Stege bøffer nede i kahytten så alt tøj og udstyr oser af fedtstof.


 

Vælte på læns? Det da let nok
En mand i vandet, en bøjet mast, men du slår dig ikke i styrtet, siger X-79 sejlerne. En af klassens førende, Claes Thunbo Christensen fortæller om at undgå badeturen.
Næsten alle både kan vælte hvis spileren sættes i 12 sekundmeter. Med et lidt kort ror er X-79’eren ingen udtagelse. Slet ikke, understreger 35-årige Hellerup-sejler Thomas Taatø, som kun har et år på bagen i klassen. Før man blinker med øjet ligger den der.
”Spileren tager magten … fuldstændigt, men også for de gamle i klassen,” udbryder Thomas undskyldende i et kæmpegrin. Han og de tre gaster reagerer på samme måde når båden tilter til luv, hvor de holder fast i hængestropper, spil og kanten på båden. I styrtet sker sjældent nogen personskade hvis man dukker hovedet for bommen, men masten kan godt få nogle knubs så den knækker eller bøjer, f.eks. hvis vandet fylder spileren. Michael Bondo Andersen, X-79-gast og bådejer fra Aalborg Sejlklub, kan efter 10 års sejlads og vælteture i ”StraX” berette om saftige surfture med op til 20 knobs fart i 16-17 sekundmeter luft med spiler oppe.
”Vi har flere gange både tabt en rorsmand og en fordæksgast i en kæntring. Engang brokkede vi os til fordækkeren Mads i en bomning, han flyttede spilerstagen, men en nabobåd råbte til os, at han lå i vandet og holdt fast i topvantet. Kæntringerne sker ofte i bomninger,” siger den 43-årige Michael Bondo Andersen, der sejler mest i Århus, hvor 10 X-79’ere holder til. Kæntringer kan reduceres, mener en af klassens spidser Claes Thunbo Christensen, Taarbæk-sejler i Xcape. Frem for alt skal man være yderst vågen når spileren på 51 kvadratmeter sættes i hård luft. På læns skal sejles i zigzag.
”Styr efter spileren, ind under den. Hvis båden krænger til luv gås højere til vinden og luv spilerskøde slækkes, mens læ hales. Hvis båden går til læ faldes af (hvis du kan nå det, red.) og læ skøde slækkes lidt,” siger Claes Thunbo Christensen. I hård luft placeres en gast bag rorsmanden, for ikke at båden dykker og for at holde roret på plads.

x-79
onstruktion: 1979 af Niels Jeppesen.
Længde 7,96 m
Vandlinje 6,40 m
Bredde 2,89 m
Dybgang 1,33 m
Vægt 1552 kg
Kølvægt 665 kg
Kølprocent 43 %
Sejl: Storsejl 20,6 kvm, fok 12,2 kvm,
genua 18,5 kvm, spiler 51,1 kvm.
Værft: X-Yachts, Haderslev.
Nypris: 300.000 kr.
Brugtpris: 60.000 til 140.000 kr.
Klassens hjemmeside: X79.dk
Klasseformand: Jesper Skjoldager Dietz,
tlf. 35 85 65 85.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer