Etap 21i

23-07-2002 13:35 Hans Henrik23 Jul 2002 11:35 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Her er et friskt, nyt bud på den lille familiebåd, som mange sejlere har råbt på i mange år. - "Hvorfor skriver i aldrig om små sejlbåde?" spørger læserne tit. Svaret er enkelt. Der er mange år siden, der har været tilbudt nye, små familiebåde med sejl, for de har de været umulige at sælge. Måske var bådene alligevel for små og primitive, så konkurrencen fra velkendte og lidt større brugte både var for hård.
Fornyelse skal til for at give de små både gennemslagskraft, og den har været en mangelvare i de tilbud, vi har mødt de sidste mange år. Men fornyelsen savnes absolut ikke i den belgiske Etap 21i, som kommer her med en kæk profil og et sjældent gennemarbejdet koncept for så små både.
Med sine godt 21 fod er den absolut på mindstemålet, hvor man kan påberåbe sig betegnelsen familiebåd, for sejlbåde i den størrelse kan let blive for livlige til at dække begrebet familiesejlads, og pladsforholdene plejer at være noget, som hører fortidens sejlerhistorier til.
Etap værftet er gået til opgaven med krum hals og er som sædvanlig nået frem til sit helt personlige bud. Moderne stil i sejlbåde har givet den rummeligheden i kraft af den stejle stævn og hæk og en stor bredde. Bredden giver skrogstabilitet, der skal opveje en relativt lille kølvægt på 350 kg. For at tage højde for krængningen ved en så bred båd som her, hvor roret let løftes ud af vandet, er Etap'en bygget med dobbeltror, så der altid vil være ét rorblad i vandet. Cockpittet er blevet ganske stort, takket været de hængslede ror, som rykker den pladskrævende rorpindsfunktion helt agterud. Riggen er pænt dimensioneret med mastetoppen 10,4 meter over vandlinjen og et sejlareal på knap 24 kvadratmeter.
Sammenligner vi Etap 21 med en kendt størrelse som H-båden, er rigstørrelse og sejlareal omtrent det samme, men H-båden har en totalvægt på 1450 kg, hvoraf kølvægten udgør 50 procent, 725 kg.
Etap'en har til gengæld næsten 30 cm bredere skrog og en god bælg nede i vandet til at give formstabilitet, men der skal også noget til at assistere den lette køl, som i denne version vejer 350 kg, men til gengæld kun stikker 70 cm. En anden version stikker 130 cm, med kølvægten recuderet til 300 kg. Det antyder tilsammen nogle mere jolleprægede egenskaber end den gamle klassiker, men Etap'en er forsynligt udrustet med to hurtigreb i storsejlet, så der hurtigt kan kompenseres.
Etap 21i har såkaldt klapmast, hvor masten står i et stort hængsel på overbygningen, så den hurtigt kan lægges ned ved passage af broer. Af hensyn til betjeningen er masten temmelig let og riggen noget spinkel og jolleagtig.
Under bunden hænger en anden speciel detalje, idet Etap'en med den lave 70 cm dybgang har såkaldt tandemkøl, hvilket betyder, at en torpedoformet kølvægt hænger i to separate kølprofiler. Tandemkølen har ballasten formet som en ca. 1,2 meter flad og bred plade, hvilket gør Etap'en lige så nem at håndtere fra en almindelig slæbestedstrailer som en sænkekølsbåd. Men man slipper for den pladskrævende sværdkiste inden
i båden.
Den sejler sin
vandlinje hjem
Vi stiger om bord i Etap'en, hvis stabilitet ikke umiddelbart giver særlige antydninger af, at den har en specielt let køl. Vinden var ca. 9 m/sek, så vi valgte fra starten at tage første reb, hvilket skulle vise sig at passe ganske godt til testformål, for det var lige akkurat i underkanten til komfortabel familiesejlads.
Vinden stod i nord i Øresund og satte en noget grov sø, så vi må nok bemærke, at Etap'en ikke ligefrem fik de bedste prøvebetingelser, men sejladsen producerede til gengæld nogle uhyre ærlige måleresultater. På højeste kurs til vinden svingede farten fra 5,7 til 5,3 knob, alt efter hvilken halse der var mest fordelagtig mod bølgerne.
Den meget lave køl har tydeligvis ikke så godt fat i vandet med den krængning vi sejlede, så højden til vinden kom ikke i nærheden af 45 grader. Vi overvejede at rebe endnu en gang, så
båden kunne sejle mere opret, men fornemmelsen sagde os, at vi ville miste fremdrift i søen, så måleresultatet ville blive det samme.
Med slæk på skøderne accelerede Etap'en til 6 knob på foran for tværs og ca. 7 knob på halvvind, hvorpå farten som forventet faldt til 6,6 knob på agten for tværs. I betragtning af bådens vandlinje på 6,10 meter er det ganske pænt, så vi rebede ud og begyndte at pumpe med storsejlet på slør for at få den op at plane. - Indtil vi så, at den slanke mast med sin 1,5 meter høje, ustagede top begyndte at antage en vis S-form. Så blev der rebet ned igen.
Bådens dobbeltror fungerer upåklageligt, og selvom billederne bagefter viste, at vi i perioder på kryds havde det ene rorblad ude af vandet, var grebet i vandet altid til stede, men uden at imponere. Det overvejende indtryk af Etap 21i er, at den er en moderat båd til moderat sejlads, ikke blot af udseende, men også i praksis. Hvad man ikke får i sejladsmæssig raffinement, kompenserer denne version for med muligheden for at komme langt omkring på trailer, hvilket rummer mange nye oplevelser.
Gennemført til
mindste detalje
Brugsmæssigt er Etap'en godt indrettet. Bommen sidder behageligt højt, og alle liner er ført tilbage til agterkanten af overbygningen. Cockpittet kan ikke være større, for det går helt ud til agterspejlet, og man sidder rimelit godt på bænkene. Skroget er dog bygget med såkaldt "hvaldæk", som skubber søgelænderet et stykke ind på dækket. Det betød, at sidedækket til cockpittet ikke kan bruges under sejlads.
Etap'en har et usædvanligt "færdigt" præg for så lille en båd. Værftet er ikke faldet for fristelsen til at skrabe på udstyret (fordi det er en dårligere forretning at bygge små både end store), så den er overalt præget af Etap's glimrende beslag, fremstillet direkte til denne model, hvor f.eks. lønningslisten af aluminiumsrør føjer sig flot sammen med sceptre og prædikestol.
Under dæk bemærker vi, at overbygningen er selvbærende. Det er den takket være en kraftig "murermesterbue", der støtter mastens klap-beslag.
Der er noget lavt i kahytten, men den kendsgerning camoufleres en del af, at man sidder meget lavt på de lange køjer lige indenfor kahytsnedgangen. Disse er ret smalle, hvilket er godt for siddekomforten, men næppe giver sovebredde for en voksen. Hele forskibet er derimod indrettet til en ganske stor køje, hvor to voksne kan brede sig.
Forarbejdningen og finishen er overraskende god for så lille og billig en båd, og der er gode detaljer, som f.ek.s et kahytsbord, der ligger i en - velfungerende! - garage under cockpitbunden, og overbygningen er lavet med inderskal, hvilket giver et uventet færdigt indtryk.
Den tålte at være
"sænked" på udstilling
Turkomforten er dog absolut minimum. Der er standard et spritapparat med to blus og en lille plastichåndvask med vandpumpe, der forsynes fra to 10-liters

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer