På gaden nu | Dansk Sejlunions samarbejde med Codan stopper
Det er ikke længere muligt at tegne forsikring på favorable vilkår gennem dit medlemsskab i sejlklubben/DS. Foto Øyvind Bordag

Dansk Sejlunions samarbejde med Codan stopper

Som Bådmagasinet allerede i sidste uge kunne berette, havde Codan i maj måned 2013 opsagt samarbejdet med unionen, og det fortsætter ikke! 

14-01-2014 13:40 Søren Øverup14-01-2014 12:40 - Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Et mangeårigt samarbejde om at tilbyde forsikringer til klubber og bådejere ophørte med udgangen af 2013. Alle eksisterende forsikringer fortsætter dog. Samtidig arbejder Dansk Sejlunion på en ny ordning.

Dansk Sejlunion og forsikringsselskabet Codan har gennem mange år haft et samarbejde om at tilbyde forsikringer til Dansk Sejlunions klubber og medlemmer. Dette samarbejde opsagde Codan i løbet af 2013 – med virkning fra årets udgang.

Læs også: Codan har opsagt samarbejdet med DS

Det betyder, at Dansk Sejlunion fra 1. januar 2014 og indtil videre ikke har et forsikringstilbud til klubber og bådejere, der ønsker at tegne nye forsikringer. Alle de eksisterende forsikringer forsætter dog hos Codan på uændrede vilkår og priser.

"Vi har haft stor glæde af samarbejdet med Codan. Samarbejdet har sikret nogle attraktive forsikringsløsninger for Dansk Sejlunions medlemmer. Opsigelsen fra Codan har vi benyttet som anledning til at analysere, hvordan vi fremadrettet kan skabe et nyt forsikringstilbud til klubber og bådejere," forklarer Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion.

"Vi er landet på en løsning, hvor vi i højere grad end hidtil tager udgangspunkt i den enkelte sejlers individuelle situation. De endelige aftaler kommer på plads inden for de nærmeste uger. Foreløbig kan vi fastslå, at vi går væk fra modellen, hvor samarbejdet er forankret i et enkelt forsikringsselskab," siger han videre.

Foruden at tilbyde ansvars- og kaskoforsikringer til bådejerne bliver der også etableret en ordning, som servicerer klubberne i forhold til deres forsikring af klubbåde, klubhuse og indbo.

"Så snart, den nye ordning er endeligt på plads, vil vi naturligvis informere om det til klubber og medlemmer," slutter Steen Wintlev.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer