fbpx

ORC for dummies

Inkluder i Newsletter: Ja

ORC-målereglen, som verdensmesterskabet i Skovshoved Havn sejles efter i denne uge, er elsket af sejlere, som kender den, og frygtet af de, for hvem, den er ukendt. Som med så mange andre ting i denne verden...

Så Bådmagasinet satte sig for at afklare hvad, der er op og ned på ORC, med lidt assistance fra ORC-organisationens formand, Bruno Finzi, som er i København i denne uge til VM.

ORC?

ORC står for Offshore Racing Congress som er den årlige konference 1. november, hvor repræsentanter fra 42 lande samledes for at fastlægge én måleregel for, hvordan forskellige bådklasser kan konkurrere på lige fod. ORC organisationen er non-for-profit, hvilket betyder, at alt overskuddet fra de mere end 10.000 certifikater udstedt, går direkte til at forbedre målereglen løbende. Faktisk har ORC to fuldtids-ingeniører siddende, som kun har optimering af regelsættet for øje. Den tekniske tilgang til målereglen, gør naturligvis også at kompleksiteten øges, så hvordan kommer man i gang, hvis man vil sejle med?

Sådan kommer du i gang

ORC formand Bruni Finzi, har styret organisationen siden 2002, hvor der dengang - med formandens egne ord - var brug for en oprydning. I de sidste 14 år, er ORC vokset mere end 150% procent, og er i dag en af de førende måleregler i verden.

Bruno ORC

Bruni Finzi.

Så hvad, ville formanden selv gøre, hvis han skulle i gang med ORC?

  1. Gå ind på vores hjemmeside orc.org. Her kan man tilgå alle regler, referater og målerbreve. ORC er 100% gennemsigtigt for alle.
  2. Når du får dit først certifikat, så brug Scoring-softwaren på vores hjemmeside til at ændre dine mål. På den måde ved du konsekvenser og fordele, FØR du ændrer noget på din båd.
  3. Download målerbrevene fra andre både, som er lig din. Alle certifikater kan tilgås online, og det er nemmere at forstå tingene i sammenligning.
  4. Brug din lokale ORC Racing Officer, hvis du er i tvivl. De har en direkte linje til ORC organisationen, og kan hjælpe dig med at komme i gang.
  5. Brug målereglen ved jeres lokale stævner, og lær den at kende, ét parameter ad gangen. Man kan sejle efter et parameter, som man eksempelvis gør med IRC, og så stille og roligt begynde at sejle efter flere eller alle parametre, som vi gør ved VM.



Seneste nyheder





Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering





Udvalgte artikler *