Der bliver 30 færre sejlere ved legene om tre år. Foto: World Sailing / Sailing Energy.

Færre sejlere til OL i Tokyo

13-06-2017 12:24 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Når der i 2020 sejles OL i Tokyo, bliver det med et reduceret antal sejlere. Helt præcist vil der værre 30 færre sejlere. IOC’s bestyrelse har netop godkendt en række nye discipliner til OL i Tokyo 2020. Beslutningen markerer en milepæl i udviklingen af det olympiske program, som skal appellere mere til unge og samtidig sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt atleterne, hvor mændene hidtil har været i overtal. De mange ændringer I OL-programmet sker efter en længere proces, hvor de internationale sportsforbund har været med på råd.

World Sailings præsident, Kim Andersen, udtaler: "IOC's beslutning om at reducere antallet af olympiske sejlere ved legene i Tokyo i 2020 er skuffende. Reduktionen vil uden tvivl få indvirkning på vores muligheder for at udvikle sporten i overensstemmelse med målene for Olympic Agenda 2020, og vi skal nu til at revidere kvoterne for 2020 og eventuelle konsekvenser i vores program. Vi vil diskutere dette med IOC i de kommende dage".

Flere ændringer for sejlsporten

Men her slutter ændringerne for sejlsporten ikke, Nacra 17 klassen ændrer sig også. Den olympiske klasse havde debut ved legene i Rio, som en mixdisciplin - altså hvor båden sejles af en mand og en kvinde. Ved legene i Tokyo bliver Nacraen fuldt foilende, men sejles stadig af en mixbesætning.

"World Sailing har arbejdet hårdt for at påvirke og motivere IOC, og vi er glade for, at en foiling Nacra 17 er blevet godkendt til legene i Tokyo 2020. Sammen med en række tiltag, der skal gøre sejlsportsdisiplinerne lettere forståelige og spændende for både sejlende og ikke-sejlende fans", udtaler Kim Andersen, World Sailing.

media

Kim Andersen, præsident for World Sailing.

Flere mix på det olympiske program

Niels Nygaard, der er formand for DIF, som også er national olympisk komité i Danmark, siger om ændringerne: ”Det er en meget positiv udvikling, som IOC har sat i gang med de nye ændringer. I DIF arbejder vi på flere områder med diversitet, så IOC’s strategi om flere kvinder i idrætten passer fuldstændig ind i vores nationale dagsorden. Desuden er det enormt spændende med de mange nye ’mixed events’, hvor mænd og kvinder kæmper på samme hold. Det, tror jeg, vil bringe nogle nye dimensioner til konkurrencer, som har været afviklet på samme måde i årtier”.

2017 06 09 tokyo2020 thumbnail

De nye ændringer til OL-programmet fordobler de såkaldte ’mixed events’, hvor kvinder og mænd kæmper side om side, så der i Tokyo er 18 ’mixed events’, mens der i Rio var ni. Eksempler på nye ’mixed events’ er holdkapper i svømning og stafetter i atletik.

Reduktioner og tilføjelser i antallet af OL-atleter

Vandpolo: -18
Svømning: -22
Atletik: -105
Roning: -24
Sejlsport: -30
Skydning: -30
Vægtløftning: -64
Brydning: -56
Basketball: +64
Boksning: 44 færre mænd, men 44 flere kvinder: 0
Kano/kajak: 55 færre mænd, men 55 flere kvinder: 0
BMX (bane): 8 færre mænd, men 8 flere kvinder: 0
Mountainbike: 8 færre mænd, men 8 flere kvinder + 4 mænd til BMX freestyle
Cykling (landevej): 14 færre mænd, men 14 flere i BMX freestyle
Judo: 38 færre mænd, men 38 flere kvinder
Samlet: -285 atleter i forhold til Rio 2016

Set med danske briller er der dog også ændringer, som vi gerne havde været foruden, og som vi har kæmpet for ikke skulle ske. Vi har eksempelvis stolte OL-medaljetraditioner i roning og skydning, men her er der sket ændringer, så eksempelvis Guldfireren ikke længere kan deltage. Det ærgrer mig meget, men så må vi kæmpe for at gøre os gældende i nogle af de nye discipliner i stedet”, slutter DIF’s formand.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer