OL | Good morning Weymouth – dag 6
I dag starter 470'erne deres OL. Henriette Koch og Lene Sommer kan med lidt lykke og lidt held godt vinde medalje. Her ved for OL i 2011. Foto: Søren Øverup

Good morning Weymouth – dag 6

03-08-2012 08:30 Søren Øverup02-08-2012 19:33 - Søren Øverup, Weymouth
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det var generelt en noget bedre torsdag at skrive hjem om, end dagen før. Star båden fik flot oprejsning med en sjette samt en tredje, og de ligger på en delt 10. plads Med en lige så god indsats i dag, er jeg sikker på de vil nå Medal Race.

49'eren sejlede sig også en enkelt plads frem i regnskabet som syver, og med hele syv sejladser tilbage i denne serie kan meget ske endnu.

Match Race pigerne vandt én og tabte én, teoretisk kan pigerne nå det endnu, men der skal nærmest mirakler til. Det er et kompliceret regnestykke hvor vi skal håbe på Holland og New Zealand også ender på fire point, for så skal man ud i en tie. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Muligheden for omsejlads kan også være tilstede, det ved vi meget mere om i eftermiddag.

Laser og Radialerne skal efter hviledagen i går, på vandet igen i dag. Det bliver spændende og se om Anne-Marie Rindom kan følge op på den flotte onsdag. Anne-Marie ligger på en super flot 12. plads, kun få point fra top ti.

Det bliver første dag for Henriette Koch og Lene Sommer som skal i gang med 470'eren. Jeg vil vurdere Koch/Sommer til at være en farlig outsider til medaljerne. Flasker det sig, kan de godt vinde en medalje.

Kæntring kostede kræfter

Efter gårsdagens kæntring for Jonas Høgh i Finn jollen, håber jeg virkelig han er kommet op på hesten igen. I sejladsen umiddelbart efter uheldet, tabte Joans to placeringer på lænseren! Det er første gang i stævnet Jonas har smidt placeringer på læns, og nu sidder jeg og tænker, om der blev holdt bare en brøkdel igen, for at undgå uheld, for det er der ikke plads til.

Det kunne også være fordi Jonas var en smule træt hen mod slutningen af dagen. Der var meget luft, og alle der har prøvet at kæntre med en jolle, få den på rette køl igen, og videre efter de andre, ja de ved hvor mange kræfter det kræver, og det er ikke så lidt. Det har ganske givet tæret gevaldigt på kræfterne, så kære Jonas, hold dig venligst oprejst...

Tirret Ainslie – er en farlig Ainslie

Straffen som Ainslie udførte efter han havde ramt et mærke, er med til at sætte ham op.

Jeg talte med et par britiske journalister i presse centret i går, og som de siger: "Det er lige sådan noget der skal til for at tænde Ainslie, han kan blive så arrig og sur på sig selv, og det er lige netop det vi håber der skete i går, for en sur Ainslie er nok det værste at være op i mod".

Jeg dækker fra presse centret i dag, så har jeg mulighed for at bringe info på vores Cover It Live, ikke kun fra start/mål området, næ - herfra kan jeg dækkte hele banen. Der er så mange skærme at det nærmest ligner Elgiganten på en god udsalgsdag, jeg håber jeg kan overskue det hele!

Dagens program:

470 pigerne (og mænd som DEN dog ikke stiller op i) skal sejle på West med start kl. 12 og Finn jollerne starter også kl. 12 på South, Star umiddelbart efter, og der sejles to sejladser. Laser har en sejlads på Nothe kl. 12 efterfulgt af to 49'er sejladser på samme bane "not earlier than 14:00" Inde på Habour course sejler Laser Radialerne approx 13,:30, og Laserne sejler deres anden, ligeledes på Nothe. RS:X Surf holder hviledag.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer