Bådmagasinets billedgalleri | Deepsea Delta - en anderledes båd

Bådmagasinets billedgalleri

Deepsea Delta - en anderledes båd

21-10-2012 15:00 Trine Søe21-10-2012 13:09 - Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Deepsea Delta er en ældre redningsbåd, der har fået eftermonteret rig og sejl. Ejerne af Deepsea Delta Flemming Lund og Sverri Warm, der har ejet bådene i godt to år, fortæller: "Vi søsatte Deepsea Delta i Rungsted Havn fredag den 5. oktober 2012 og kastede lods lørdag den 6. oktober kl. 14.20. Vinden var svag/moderat og blæste fra en vestlig retning. Syd for Vedbæk rullede vi storsejlet ud (kun storsejlet) og konstaterede, at bådens stabilitet ikke blev påvirket nævneværdigt (krængningen for halvvind var nærmest umærkelig)". Deepsea Delta er på vej til Refshaleøen i København på en testtur.

delta2

Deepsea Delta for sejl

En tung dame

Flemming og Sverri anslår, at båden vejer omkring 9 ton. Den har fået påsat en 6,4 meter lang køl på cirka ét ton, motoren vejer ca. 400 kilo og batterierne yderligere 400 kilo. Når man dertil lægger brændstof og vand kommer man op på cirka 2,2 ton ballast. De to sejlere forventer at montere skødespil inden for den næste måneds tid, så de kan teste båden med både storsejl og genua.

delta

Deepsea Delta er en ældre redningsbåd eftermonteret med rig og sejl

Klokken cirka 17.45 anløb Deepsea Delta Margretheholm Havn på Refshaleøen, hvor Flemming og Sverri fik lirket båden på plads mellem to pæle på bro nr. 3. "Foreløbig er vil ret tilfredse med Deepsea Delta - det var en fornøjelse at sejle med sejl", fortæller Flemming Lund.

Mildt vejr betyder testtid

"Så længe vejret er mildt bliver Deepsea Delta liggende i vandet, og vi vil forsøge at gennemføre nogle flere tests under sejl", fortæller de ejere og fortsætter: "Formentlig til december skal vi på land og forsætte ombygningen af båden. Elinstallation, isolering, centralvarmeinstallation og instrumentering står øverst på listen. Dernæst kommer indretning af navigationsplads, kabys og etablering af traditionelt åbent sejlbådscockpit. Der er stadigvæk nok at lave, men når vi ser tilbage på de forgangne to år, har vi lagt det meste bag os".

Planer om langturssejlads

I løbet af sommeren 2013 er målet en tur til Rosendal i Norge og i 2014 går turen til Grønland. "Målet er fortsat Hans Ø – hvornår, vi når så langt, vil tiden vise, men kursen er sat", slutter Flemming og Sverri.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer