Det er sådan vi ønsker at se Jonas i søndagens Medal Race, foran Ben Ainslie - jeg tror godt han kan. Foto: Søren Øverup

Good morning Weymouth – dag 8

Dagen i dag behøver ikke den store gennemgang. Der sker naturligvis en del, også i Weymouth, men for mig handler det kun om én ting, at følge Finn jollerne og Jonas Høghs kamp om guldet. Den danske 470W med havari?

04-08-2012 20:20 - Søren Øverup, Weymouth

Det er den dag jeg på dansk sejlsports vegne har set frem til længe. Jeg havde ikke turde drømme om situationen ville ende som tilfældet er, at Jonas Høgh fører med to point efter de indledende sejladser, her inden Medal Race søndag kl. 14 – lokal tid.

Jeg har hele tiden troet at Finn jolle sejlerne skulle over for at sejle om titlen "best of the rest" – men sådan ville Jonas Høgh ikke have det skulle være. Jonas har ført stævnet fra første mærkerunding, og sejlet sit livs stævne. Det er sgu unægtelig et godt tidspunkt at toppe på :-)

Jeg har talt med Jonas en del gange i løbet af det seneste års tid, og hver gang har Jonas ment, at han godt kunne slå Ben Ainslie. Godt nok - har jeg tænkt, der har jo som sådan ikke været nogen grund til at diskutere det, men jeg har da tænkt mit efterfølgende. Lad bare Jonas blive i troen...for Ben Ainslie er der ingen der slår. Sådan har det været tidligere, og jeg håber så inderligt at jeg tog fejl.

Alt kan ske. Jonas har været så godt sejlende her ved OL i Weymouth at jeg sidder med en fornemmelse at han godt kan gøre det, men ingen tvivl – Ben Ainslie og 10.000 af ellevilde britiske tilskuere, vil også gerne have fat i den guld medalje, der vil bringe Ben Ainslie op og være den mest vindende sejler gennem tiderne.

Det bliver næsten ikke til at holde ud, alt for spændende, men én ting er sikkert. Jonas Høgh står på sejrsskamlen kl. 18.15 i aften (lokal tid) – og endnu engang har sejlsporten vundet en medalje ved OL. Som dansk sejler er det dagen i dag, man vil huske for OL London 2012.

470W med havari?

Den noget udfordrende dagskalender med at nå det hele, var årsagen til jeg desværre ikke nåede Henriette Koch og Lene Sommer i mixed zone i går!

Jeg fandt dog senere ud af den danske 470'er måtte have pådraget sige et havari, af en eller anden form. Da jeg forlod havneområdet ved 19.30 tiden, så en kilde tæt på Bådmagasinet den danske båd hos de danske bådbyggere der er med her i Weymouth.

Hvad der er sket, skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil naturligvis forsøge at finde ud af det. Hvad det end måtte være, så kan havariet naturligvis være forklaringen på de noget pauvre resultater som pigerne opnåede i går.

En 16. og en 10. tror jeg bestemt ikke de to super ambitiøse piger er tilfredse med. Samlet ligger den danske 470'er nummer ni, og skal bestemt ud og lave top resultater, hvis de stadig skal være en af de farlige outsidere, jeg har udråbt dem til at være.

Dagens program er meget enkelt: (alle tider er lokal tid)

Star Medal Race kl.. 13 efterfulgt af Finn Medal Race kl. 14, begge på Nothe, Surf RS:X skal sejle deres to sidste sejladser "no earlier than 13:30" på Habour, og på West sejler 49'erne deres 12. og 13. sejlads (ud af 15, red.) – efterfulgt af en enkelt sejlads for vores to piger i 470'eren på samme bane




 
 

 

300

 
 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 
 
 

Tilmeld nyhedbrev

 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Kolding Marinecenter - 1.300 kvm med bådudstyr
North Sails
	JF Marin - Syd Sveriges største bådforhandler!