Her får den danske 49'er en super læ start, og ender fire samlet i anden sejlads. Samlet etter efter førstedagen. Foto: Søren Øverup

OL: 49’eren - også bedst fra start

OL: To flotte sejladser af Allan Nørregaard og Peter Lang sikrede også den danske 49'er den allerbedste start på de olympiske sejladser. En anden og fjerde betyder samlet føring.

30-07-2012 18:13 - Søren Øverup, Weymouth

Det var et par glade drenge jeg talte med i mixed zone, efter dagens to 49'er sejladser.

Første sejlads førte den danske båd en god del af sejladsen, men et lidt for stort sats på venstre fløjen kostede dem føringen til den Canadiske båd, men alt i alt en super godkendt en af slagsen, hvor de ender som to'er.

Venstre fløjen skulle vise sig at blive deres redning i anden sejlads, hvor de er en smule nede i sækken som 11'er. Et godt løft, netop på venstrefløjen bragte Nørregaard/Lang op som nummer fire, og alt i alt en samlet føring. Sådan!

Vi talte med Allan og Peter efter dagens sejladser, og på spørgsmålet om banens forhold, fik vi – det efterhånden kendte svar for lige netop denne bane:

"Det var ganske tricky derude, med vindspring på næsten 30 grader og op til 5 m/s i forskellig vindstyrke rundt på banen, så der sker noget", var Peters kommentar til Bådmagasinet, og Allan fulgte op "Vi kan rigtig godt li' banen, vi har faktisk træner meget netop her, og med Jespers (Bank, red.) gode råd, og den måde han er med til at få os til at bevare roen, ja så ser det ganske fornuftigt ud".

Jeg fik også lige et par ord med Jesper Bank, som er med som coach for 49'er drengene.

Jesper er altid god for en passende og ganske rap bemærkning, og på mit spørgsmål til Jesper, om ikke de burde have slået noget før på første kryds i første sejlads – svarede Jesper "Jo, Søren – det har du ret i, men de der 49'ere er jo som en flok myre på vandet" og ja, det har Jesper jo ganske ret i, så var den ikke længere.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

2 Kommentarer

#1 - Sendt d. 07-30-2012 - Kl. 19:35 af Jesper
Kom ind i kampen Søren.
Savner resulater fra dagens sejladser, ked af at måtte sige det med TV er langt foran Bådmagasinet.
Sejlerhilsen
Jesper
#2 - Sendt d. 07-30-2012 - Kl. 20:02 af Søren Øverup, Weymouth
Kære Jesper
Tak for din pæne kommentar! Du finder samtlige resultater her:
http://www.sailing.org/olympics/london2012/results_centre.php
Med sejler hilsen
Søren Øverup
ps: Jeg har ikke helt samme budget som div. TV kanaler, men jeg forsøger at gøre det så godt jeg kan.
 
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Walsteds Baadeværft
North Sails
Fribord- Udstyr til dig og din båd