Det er svært at beksrive det kaos der hersker uden for banen, men dette foto viser ganske godt hvad det handler om! Foto: Søren Øverup

Good morning Weymouth – dag 2

I går havde jeg så min ilddåb som OL reporter, og sikke en dag at have debut på! Det er noget af et puslespil, og få det hele til at gå op i en højere enhed. OL er et inferno af informationer, resultater, stillinger mv. – faktisk burde jeg sidde i presse centret foran tv-skærmene, for at kunne følge det hele!

29-07-2012 22:41 - Søren Øverup, Weymouth

Det at være på vandet med en mediebåd er ikke "bare lige". Sejlads restriktionerne er så skrappe, at vi knap nok kan se et par hundrede meter op af banen, og mediebåden må IKKE følge sejlerne. Jeg skal vælge om jeg vil være i start/mål området eller ved topmærket, og har jeg først valgt, kan det ikke laves om! Så til alle jer der fulgte flot med på vores Cover It Live modul i går, og efterlyste hvorfor jeg ikke lige var der og der, ja så har i forklaringen her.

Følger 49'erne

I dag mandag, tager jeg på 49'er banen, som bliver den "lille" Nothe Course hvor der er flere tusinde tilskuere. Det er jo ærgerligt man ikke kan være flere steder på én gang, for det show Jonas lavede i går øger jo bestemt opmærksomheden for Finn jolle sejladserne. Jeg vil se om jeg kan nå 49'er sejladserne hvor Nørregaard/Lang skal i aktion, og måske dagens sidste Finn jolle. Alt afhænger af den mediebåd jeg skal på, men jeg så på journalisternes ønskeseddel for dage, at der var andre der gerne ville dække 49'er/Finn - så jeg krydser fingre :-)

Jeg fyrer igen op under vores Cover It Live modul, så stay tuned...

Øvrigt program mandag

Match Race pigerne Team Meldgaard overtager scenen på Nothe Course ved 14.00 tiden for at fortsætte deres Round Robin, hvor der helst skal point på kontoen.

Finn jollerne skal sejles deres tredje race kl. 14 på "West" – sammen med Star bådene som starter deres sejlads kl. 14.10, og begge klasser sejler deres fjerde umiddelbart efter.

Både Laser med Thorbjørn Schierup og Laser Radialerne hvor vi har Anne-Marie Rindom med, skal på vandet til deres første sejlads. De sejler på "South" og begge klasser sejler to sejladser med første start kl. 12.00

De danske sejler er altså i fuld gang. Seks ud af de otte team der er med sejler i dag.




 
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

John Mast
Floor/Lund Marine
First Marine Lystfartøjsforsikring