Surferne var godt tilfredse med vejrforholdene i Middelfart

Perfekte forhold ved Wind Cup

Surf - glade surfere var samlet i Middelfart til weekendens Wind Cup. Nye færdigheder blev tillært, erfaringer og venskaber knyttet. For mange af de unge surfere var det en perfekt start på efterårsferien. De mange præmier vakte begejstring.

15-10-2012 11:30 - Trine Søe

Wind Cup blev afviklet i lørdags i noget der nærmest kan benævnes som perfekte vejrforhold. Dagen bød nemlig på masser sol og god vind, trods metrologernes dystre meldinger om regn og ingen vind. 35 deltagere surfede afsted på to baner for henholdsvis begyndere og øvede.

windcup2012

Der var god aktivitet på vandet ved Middelfart

Der blev på begge baner gennemført seks vellykkede sejladser, hvor deltagerne blev udfordret på hvert deres niveau. I særdeleshed blev der tilegnet nye færdigheder - eksempelvis afspejlet i surfernes forbedrede evne til at passere startlinjen til tiden og en væsentlig kortere sejlads tid på en baneomgang.

Flotte Freestyle opvisninger

Seks friske unge windsurfere fra Thurø Windsurfing Klub lavede to flotte Freestyle opvisninger, en i frokostpausen og nummer to lige før præmieoverrækkelsen. Der blev demonstreret mange forskellige tricks, blandt andet med Tow Inn, hvor surferne trækkes op i høj hastighed efter en RIB-båd, inden det flotte trick gennemføres.

rib

Thurø Windsurfing Klub lavede en flot opvisning

Overdådigt præmiebord

Dagen blev sluttet af med et overdådigt flot præmiebord med flotte præmier fra Melfar Bilcenter, Surfline, Point 7, Go Pro, Surf & Ski Odense, West Wind Nord og FreeFeet.dk. Yderst spændende var lodtrækningen, blandt de tre bedste i senior gruppen, om en Suzuki Swift med en fyldt tank i en uge. Den heldige vinder blev Per Søndergaard fra Sejlklubben Neptun Vejles surfafdeling som nu kan tage på efterårsferie i en helt ny bil.

Wind Cup 6

De tre bedste blandt seniorsurferne kunne vinde en bil i en uge. Foto: Jens Kjær Breuning

Ud over de mange sponsorgaver til præmiebordet var Rynkeby sponsor med saft og juice hen over dagen, lige som den smarte Red Bull Mini kom forbi med et par veloplagte piger, der delte tiltrængte Red Bull's ud til de mange deltagere.

Wind Cup 3

Red Bull var populær blandt de unge surfere

Sidst men ikke mindst havde Palby Marine stillet telte og en stor rib med ekstra "muskler" til rådighed til stævnets afvikling.

Vind Cup vender tilbage lørdag d. 12. oktober 2013.




 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 

 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Djurs Polstring Nyt til din båd.
Bluebay marine
Schultz Sejlmageri