De ”runde” sejlerpiger har fået smag for The Fremantle Doctor – den kraftige vind der burde have hersket siden VM-starten i Australien. Her kæmper klummepigen Maiken i frisk vind – dog ikke doktor-vejr. Foto: Mick Anderson/SAILINGPIX.dk.

Klumme: Er doktoren en macho?

Bådmagasinets klummepiger er i fuld sving til VM i Perth og har i måneder forberedt sig på den længe ventede date med the Freo Doctor. De beskriver her deres førstehåndsindtryk af "ham".

08-12-2011 15:28 - Joakim Rechnitzer

Fit and fat
Rygterne siger, at han godt kan li' piger med runde kurver, hvilket vi har taget alvorligt de seneste måneder, hvor den sunde havregryn er blevet skiftet ud med chokopops, og der var grund til en daglig dessert. Dertil har vi gjort vores for at få mere muskelmasse og har derfor haft vores daglige gang med alle "jernmændene" i fitness.

Vi rejste begge relativt sent herned og sad spændte derhjemme og læste blogs fra de andre sejlere om ham vi skulle på date med. "Doktoren er kommet", "Der er vindstille i dag" osv. Maiken husker ham også fra sidste år og indrømmer, at han virkede ret stærk der.

We made it
Sus og hendes team med Lotte og Tina har nået vægtmålet og står nu tidligt op sammen med alle de andre "fede" matchrace hold for at veje ind inden morgenmaden(!). Maiken har til trods for skaden (brækkede ribben, red.) ligeledes formået at holde sin kampvægt nogenlunde oppe, så vi er faktisk rigtig stolte af det og har glædet os til at møde en fyr, der for en gangs skyld tænder på tunge piger.

Dumper doktoren vores date?
Vi må ærligt talt indrømme, at han skuffede os lidt i starten. Altså – ved han ikke, at en pige kræver fuld opmærksomhed og vedvarende vedligeholdelse. Nu havde vi jo dresset os op til mødet med ham?!

Men, men... det viser sig blot, at doktoren er casual late; kommer til direktørtid, men dukker dog efterhånden jævnligt op på de forskellige baner.

Forskellige doktorgrader
For Maikens vedkommende har han betydet hårde stød på hendes bane og dermed har han ikke været så sød mod hendes ømme ribben. For matchrace og Sus' bane betyder doktoren blot en stabil vind udefra, der kommer ekstremt ustabilt ind på den smalle kanal, de sejler på.

Til trods for, at vi har forberedt os på denne date i måneder, så skal der ikke sås tvivl om, hvordan vi allerhelst vil have det:

Kære doktor: "Vi elsker at sejle i let luft, men i kærlighed vil vi tages med storm"

/Sus&Schütt

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 12-08-2011 - Kl. 19:10 af Claus A
Dejlig blog piger, jeg sidder og små-griner, godt skrevet og med dejlig humor. Pøj pøj down under
 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

Tilmeld nyhedbrev

 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Bluebay Marine
Reese Marin  40 år med både - dit sikre valg !
NEILPRYDE SAILS