Hallberg-Rassy klar med ny HR-55
Hallberg-Rassy kommer med en stor nyhed til januar - Hallberg-Rassy 55. Hallberg-Rassy 55 lanceres til bådmessen i Düsseldorf i januar måned.
Den nye Hallberg-Rassy 55 er designet af Germán Frers. HR-55 vil erstatte HR-54. Mange af idéerne og løsningerne, der er brugt i HR-55, er hentet fra storesøsteren Hallberg-Rassy 64. Den største forskel er, at HR-55 ikke får et opbevaringsrum til gummibåd ved hækken. Selvom båden er stor vil den blive udstyret med elektronisk udstyr og cockpit tilbageførte trim- og faldliner, så den kan sejles af to personer.
Produktionen af HR-55 er allerede i gang, og hvis man tager til Orust(Sverige) i august, vil man kunne se produktionen af det første eksemplar. Der er åbent på Hallberg-Rassys værft i weekenden den 24.-26. august 2012 på Elløs, Orust.
Stort og godt beskyttet cockpit
Sammenlignet med HR-54, har den nye HR-55 et 30 cm længere cockpittet. Rorsmanden position er lidt forhøjet ligesom på HR-64, så vedkommende har et bedre udsyn. Der er gjort plads til en 14' tommer stor kortplotter ved ratet. Overbygning på HR-55 er lavere i den forreste ende i forhold til HR-54 og mere elegant.

Der er plads til en 14' tommer stor skærm lige ved bådens rat
Om læ
Flere dæksvinduer og luger vil lukke mere lys under dæk. Dertil vil panelerne underdæk være hvidmalet, så båden virker endnu mere lys og venlig. Der er mulighed for at vælge forskellige indretningsmuligheder under dæk, men alle versioner vil have tre kahytter og to badeværelser.

De tre forskellige indretningsmuligheder på HR-55
Prisen på HR-55 er endnu ikke oplyst.
Data Hallberg-Rassy 55
Længde: 16.68 m
Bredde: 4.69 m
Dybdegang: 2.3 m
Deplacement: 16.300 kg
Vandtank: 1.050 l
Brændstofstank: 900 l (Diesel)
Motor: Volvo Penta D4-180