Xp-50 - den første er søsat
Danske X-yachts første Xp 50, der lyder navnet Xperienced, er blevet søsat og testsejlet.
De første testsejladser blev sejlet i let til frisk vind i Haderslev Fjord. Ombord var en af X-yachts grundlægger Lars Jeppesen, projektleder Nico og repræsentanter fra teknik- og designteamet. Xp 50 bliver det tredje medlem af Xperformance serien, som blev grundlagt sidste år ved lanceringen af Xp 44 og Xp 38. De nye Xperformance serie kendetegnes ved moderne og slanke præstationsorienterede både, der tilbyder fantastiske sejlegenskaber og oplevelser.
Den nye Xperformance serie tæller nu Xp 44, Xp 38 og Xp 50, og senere på året får serien endnu et medlem, når Xp 33 lanceres.
Xp 50 under den første testsejlads
Læs også - Rygterne taler sandt
100 eksemplar allerede solgt
Xp 50 har et skandinavisk design, hvor det minimalistiske og funktionelle design er i spil i alle detaljer - både over ogunder dæk. Allerede nu har X-yachts værftet solgt 100 i Xp serien, og de første 6 eksemplar af Xp50 bliver leveret hen over sommeren. Xp 50 koster 5.6 millioner kroner inklusiv moms.

Der blev testsejlet i let til frisk vind
Data Xp 50
Længde: 14.99 meter
Brede: 4.43 meter
Dybdegang: 2.65 meter standard / 3.00 meter som tilvalg
Displacement: 11.600 kilo
Vandtank: 550 liter
Dieseltank: 600 liter
Xperienced er den først Xp 50