Lang vej - Christian Liebergreen regner med at nå Skagen en gang i mart-april næste år.

Liebergreen: Sådan arbejder shore teamet

Jorden rundt: Paradoksalt nok er der en hel del teamwork involveret i moderne solosejlads på åbent hav. Her et blik ind i maskinerummet, hvor Jan Møller og Peter Hancke fra Lopolight kommunikerer med Christian H. Liebergreen om vind, bølger, is og tekniske udfordringer.

16-10-2012 15:27 - Øyvind Bordal

Mange har leget med tanken om at sejle rundt om jorden, eller om at krydse store hav - måske endda alene. For de fleste bliver det med tanken. Men 28-årige Christian Liebergreen er lige nu i færd med at realisere sin drøm. Han befinder sig alene i Sydhavet, i en 35 fods sejlbåd, med kurs mod Kap Horn. Vi har tidligere bragt artikler om hans rejse her på www.baadmagasinet.dk. Du finder link til tidligere artikler i bunden af artiklen her.

Shore Team fra Lopolight 

En solosejlads rundt om jorden i vores dage er paradoksalt nok et teamwork, hvor nøglepersoner på land har en central rolle. For Christian Liebergreens vedkommende er det Peter Hancke og Jan Møller som udgør rygraden i det såkaldte ”shore team”. Møller sejlede selv alene rundt om jorden som den første i 2004, med Hancke som rådgiver. Senere startede de to Lopolight, som i dag leverer LED lanterner til sejlbåde over det meste af verden. De to er daglig i kontakt med Liebergreen.

Bag linjerne

Vi har fået muligheden for at kigge indenfor i ”maskinrummet”, og se hvordan den daglige mail-kommunikation mellem solosejleren og hans shore team egentlig foregår. Her kan du altså se et eksempel på hvordan det foregår bagom linjerne, når de landbaserede rådgivere kommunikerer med en solo-sejler, som befinder sig alene i farvandet nord for Antarktis:

”Hej,

Utc 1100

Pos: 43.53S - 053.00E, kurs 110, fart 7,1 kn, dist 152 sm.

Baro 997, 7/8 mellem lave, 11 m/s NW + doenning, temp 8 luft, 6 hav.

Her gaar det godt, vi kommer godt fremad, syntes godt man kan maerke at vinden er fra nord, og det
ikke foeles saa koldt.

Har I nogen ide om is-situationen hernede?

God dag,
Kh
Christian"

Jan Møller svarer (efter at have set på vejrkort):
"

Hej Christian,

Jeg er vældig tilfreds med din position. Hvis du synes vinden er for svag
så gå lidt sydpå og vice versa.
Det er fantastisk at du får lette vinde omkring problem-længdegraderne -
du er født under en heldig stjerne.
Jeg tror du undgår at blive indfanget af det store højtryk der kommer op
bag dig senere på ugen.
Hvordan gik gårsdagens blæst?

Peter og jeg havde en brainstorm på autopilot - der skulle komme lidt
instrukser fra Peter i løbet af få dage.

Kh
Jan

Tidligere artikler om Christian Liebergreens solo-sejlads rundt om jorden:

Dansker alene nonstop jorden rundt

Liebergreen jorden rundt: Brev fra Sydhavet

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 

klikpcklikta

 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Yamaha Motor Denmark A/S
NEILPRYDE SAILS
Herning Trailer- & Bådcenter - Hos os finder du alt på et sted!