ARC: fantastiske billeder og video
Allan Borch Madsen deltog i ARC med den danske båd Tao. Undervejs blev der taget masser af billeder og video – se dem her.
Allan Borch Madsen skriver fra Saint Lucia, kort inden turen hjemover Atlanten med fly:
Begge de danske både, der deltog i ARC, sejlede i Cruising Gruppe D, hvor der deltog i alt 19 både. Begge dansk både kom i havn på Saint Lucia, efter godt 20 døgn på vandet. Great Bear blev 14. båd i havn i gruppe D og Tao blev båd nummer 15 i havn.
Hvor stor var fisken?
Placeringen har dog en meget lille betydning for de fleste deltagere i ARC (Atlantic Rally for Cruisers) der bliver talt meget mere om ting som hvor mange og hvor store fisk hver båd fangede, eller hvor mange timer sejlede i for motor da det blev vindstille der ude.
Udbytterige seminarer inden start
World Cruising Club er arrangør af ARC og det gør de særdeles godt og professionelt. I ugen op til start var der, i Las Palmas på Gran Canaria, nyttige og udbytterige seminarer om f.eks. rig tjek, vejrforhold og rute, sikkerhed om bord og meget mere.
Mødt med rum og steel drums
Her på Saint Lucia blev hver enkelt båd modtaget af to medarbejdere fra World Crusing Club (de såkaldte "Yellow shirts") og lokale med frugt, øl og naturligvis lokal Rum, det hele krydret med musik fra steel drums.

Besætningen på TAO lige inden afgang fra Las Palmas. Øverst fra Venstre - Sofie Slotsgaard, Bo Rubæk, Rie Urup, Bent Urup, Trine Urup, Allan Borch Madsen, Jonathan Slotsgaard og Line Urup.
Se flere billeder på næste side...

Lokale, familie og turister tager afsked med os på havnemolen i Las Palmas.