Så skete det!

Vi kom i mål søndag nat klokken 03.45 dansk tid. Det sidste halvandet døgn var hårde at komme igennem, da vi ikke havde meget vind. Vi brugte vores sammentapet spiler det sidste døgn og den holdt fint. Så beslutningen om at gemme den til det lette vejr til allersidst i sejladsen var helt rigtig.

Mødt af rompunch
Følelsen at komme i mål var lige så god som jeg husker det sidst, og det er en meget speciel oplevelse at gå en lille tur efter 14 dage, hvor man står, sidder, ligger eller kravler på fordækket.

Vi blev mødt af folk fra ARC-teamet som havde de obligatoriske rompunch klar til os. Mandag gik med at lave båd, skylle alle sejlene, vaske båden, tovværket og gøre rent om læ.

Glad sejlmager i St. Lucia
En tur til sejlmageren med de 5 iturevne flyvesejl blev det også til. Nu er der ingen tvivl om hvad den lokale sejlmager skal bruge tiden på de næste par dage.

Vi har svært ved at finde nogle resultater nogle steder, men vi er sikker på at vinde vores løb.

Adventsgaverne bliver byttet i cockpittet, trods det ikke minder meget om dansk decembervejr.

Status
Det er nu anden gang, at jeg sejler ARC, og jeg må sige at inden turen i år troede jeg, at jeg vidste det hele. Jeg er nu helt sikker på at sejladsen over Atlanten er forskellig hver eneste gang og de 225 både der er med har alle har forskellige måder at gribe det an på. 225 rigtige måder og ingen forkerte.

Der er ingen tvivl om, at man finder rytmen og tempoet som båd og mandskab kan klare efter 3-4 dage. Men man skal ikke være bange for at lave om på tingene om bord. F.eks. en ny vagtplan eller ændre på hvor hårdt man sejler og presser båden.

Når jeg kigger på vores båd, er der ingen tvivl om at Karten (ejeren) og jeg var overmotiveret i starten af sejladsen og havde overvurderet vores egne og besætningens evner til at håndtere en 55 fods båd kun 6 mennesker i 20-25 knob vind om natten.

Dårlig bådhåndtering tager skylden
Jeg må understrege, at det ikke var sejlene der ikke kunne holde eller var dårligt lavet, det var udelukkende dårlig bådhåndtering, og at vi pressede båden meget hårdt – til tider for hårdt.

Jeg må også nævne, at der ikke var noget drama omkring spileruheldene, og sejlene blev taget ned stille og roligt, så man må ikke blive skræmt for at prøve dette eventyr på grund af lidt spilerrevner. Det eneste drama var vores egne ambitioner og lyst at vinde der snerrede inde i hovedet.