Mads Christensen (nr. 3 fv) og besætningen på Gunvør XL inden starten på årets rally over Atlanten.

ARC-rapport: Spilerne ryger på stribe

Mads Christensen skriver hjem fra Atlanten. Starten gik godt, men efterfølgende er grejet og tålmodigheden på X-55'eren Gunvør XL blevet testet.

24-11-2011 13:38 - Mads Christensen


Mads Christensen deltager i ARC (Atlantic Rally for Cruisers) på den canadiske X-55'er Gunvør. Her finder du hans rapporter fra de seneste dage.

Rapport 1, efter starten

Så kom vi endelig i gang. Søndag klokken 13.00 gik starten endelig. Jeg må sige, når man først er kommet til Gran Canaria, vil man gerne af sted - at gå på havnen og vente er ikke noget jeg er god til.

Der var 3 starter i år:
12.30 startede alle flerskrogsbådene.
12.45 startede racing division.
13.00 startede cruising division, som er største felt hvor vi også er i.

Vi fik en rigtig god start og var hurtigt første båd i vores løb, først efter 2 timer blev vi overhalet af 2 Shipman 63'ere som skal sejle en del fra os.

Hastighedsrekord: 18,3 knob
De første 4 timer sejlede vi sydpå i 20 knobs vind på bagbord halse. Derefter bommede vi til styrbord som vores vejrman i Tyskland har foreslået. Vinden øgede og "Kaptajnen" har hastighedsrekorden med 18,3 knob.

Glade sejlede vi videre og tænkte: det bliver en nem slæde sejlads helt til St, Lucia. Men vi skulle blive klogere. Da solen gik ned klokken 18.30 løjede vinden mere og mere. Til sidst havde vi 4 knobs vind, meget springene og stadig stor bølger - alt igennem en meget frustrerende nat, da sejlende slår meget i de store bælger.

Ødelagte spilere
I løbet af natten var vi desværre uheldige med at vores spiler snoede sig om forstaget i et vindspring og rev midt over. Vi tog den ned og satte en ny op.

Da det blev lyst gik vi i gang med at reparere spileren, og da vi næsten var færdige fik vi desværre en skæv sø, båden skar op og vi flængede endnu en spiler. Lidt frustrerede var vi, men den første spiler var snart klar igen. Da den var klar og skøderne var sat på var vi klar til at sætte den.

Da spileren var halvt oppe fløj den ud af posen og fik fat i vores bovspryd og flængede endnu engang. Nu var humøret ikke højt og begge spilere er revnet langs agterliget som er vanskeligt at reparere.

Heldigvis har vi 2 spilere mere som er fra Karsten og Sheilas gamle både, en X-412 og en X-46 – spilerne er begge er blevet forlænget til 55'eren.

Hvad har vi så lært?
Når man sejler shorthanded og langt i en båd på 55 fod - brug Snuffer eller garn spileren hver gang man sætter den. Det gør vi fra nu af, for vi er P.T. 2 down and 2-to-go på spilere.

Humøret er højt igen her mandag aften og vi sejler hele tiden 9-11 knob. De både der er gået længere sydpå end os har meldt mindre vind og at de kun sejler 5-6 knob. Så vores vejrmand i Tyskland ser ud til at være god..

Læs rapport 2 på næste side...



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

2 Kommentarer

#1 - Sendt d. 11-24-2011 - Kl. 19:06 af Anonym
Hej.

Det er da ikke Blærerøven som nr. 3 fra venstre. Blander I nu Blærerøven sammen med Mads Christensen
fra North Sails.

Per Christiansen
ARC vinder fra 1996
#2 - Sendt d. 11-24-2011 - Kl. 20:02 af Peter Hansen
Hvem siger også det skulle være Blærerøven? Det er da Mads C fra North Sails, som det også frem af teksten!
 
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Quantum Sail Design Groupe
Marinelec.dk – Henning Wermuth / Marine Electronic
Djurs Polstring Nyt til din båd.