Søsikkerheden på spil!

Sikkerhed - Søsportens sikkerhedsråd har netop udgivet en sjov lille stumfilm om fiskeren og pigen med badestigen. Se med og få lidt inspiration til, hvad man ikke bør glemme, hvis en uskyldig flirt til søs ikke skal ende i et drama.

23-10-2012 14:30 - Trine Søe

"Sikkerhed er alvorligt og skal tages alvorligt, men det må gerne fortælles med humor, for man husker meget bedre, når man har paraderne lidt nede og lige har grinet", siger sekretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd Sten Emborg, der står bag filmen "Fiskeren og pigen med badestigen".

"Hvert år dør der mennesker, der falder over bord og ikke kan komme op i båden igen. Selv hvis der er en anden på båden, kan det være svært at hive en op, der er faldet over bord. Men med redningsvest og stige vil de fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filmen er sjov, men det er ikke for sjov, at vi laver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, håber vi børnene eller børnebørnene vil. Vi tror, at den vil redde liv", understreger Sten Emborg.

Supplement til pjecerne

Filmen er ment som et lystigt supplement til de mange pjecer fra Søsportens Sikkerhedsråd. "Pjecerne samler meget viden. Men for nogle kan de blive for korrekte og seriøse. Vi håber, at filmen kan fange nogle af dem, der ikke orker at høre på velmenende råd - men bare vil se, hvor sjovt det kan være at være på vandet - især med det rigtige udstyr", slutter Sten Emborg.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 10-25-2012 - Kl. 10:23 af Gert Hartvig
Jeg kan undre mig over at man laver en sådan video unden at de medvirkende har redningsvest på. Netop nu tordner alle instanser mod at man skal benytte redningsvest.

Jeg undre mig bare.
 
 

 

 
 

 

 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Gransegel
ULLMAN SAILS DENMARK
Marineland