Dansk Sejlunion indgår ny aftale med TORM fonden. Flere midler til dansk sejlsport. Arkivfoto: Per Heegaard

TORM Fonden fortsætter støtten

TORM Fonden fortsætter deres støtte til dansk sejlsport, og fonden giver donation til Dansk Sejlunion med uddeling over de næste fire år.

06-08-2012 11:06 - RedaktionenKilde: Dansk Sejlunion

TORM Fonden har gennem mange år støttet sejlsporten i Danmark med fokus på ungdom, bredde, talentudvikling og træneruddannelse. Med afsæt i de mange og forskelligartede aktiviteter, der er skabt gennem de seneste otte år, har Fonden ønsket at give dansk sejlsport mulighed for at bygge videre på de gode resultater, der er opnået.

"På vegne af Dansk Sejlunion er det med stor glæde, vi nu kan oplyse, at TORM Fonden har besluttet at fortsætte støtten til fortsat udvikling og nye projekter til glæde for ungdommen i dansk sejlsport. Med Fondens støtte har vi allerede opnået betydelige resultater så som styrket træneruddannelse samt nyt materiel og nye udviklingsakiviteter til sejlklubberne," siger Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion.

Den nye donation, der dækker perioden 2013-2016, uddeles løbende med det formål at støtte op om projekter, der udvikler dansk sejlsport. Et fokusområde for de kommende år bliver det aldersrelaterede træningskoncept (ATK).

Målet er flere børn og unge på vandet

Med lanceringen af ATK i foråret 2012 har Dansk Sejlunion udstukket en fremadrettet kurs for arbejdet med børn og unge i dansk sejlsport. Målet er at få flere børn og unge ud på vandet – fordi sejlsporten er en sund idræt og en fritidsaktivitet med gode oplevelser, og fordi større bredde baner vej for nye talenter, der kan være med til at sikre Danmarks position som en af verdensbedste sejlsportsnationer.

Det er de unge talenter rundt om i klubberne, der skaber grundlaget for fremtidens sejlerlandshold. Sejlerne på landsholdet er samtidig ambassadører og rollemodeller for nye generationer af børn og unge, der gerne vil dyrke sejlsport.

Formand for TORM Fondens bestyrelse, N.E. Nielsen, glæder sig over den nye donation og hermed muligheden for at understøtte og fremme det videre arbejde med at skabe de bedst mulige rammer for sejlsporten og ungdommen i Danmark.

"En del af TORM Fondens formål er at støtte almene formål med tilknytning til livet på vandet. Dette formål indfrier vi i høj grad med denne donation, som de næste år vil blive til gavn og glæde for sejlere i alle aldre og på alle niveauer – lige fra de yngste Optimistsejlere, via de spirende talenter, til verdensklassesejlerne på landsholdet. Gennem støtten til sejlsporten understøtter vi en vigtig platform for morgendagens dygtige danskere, der skal videreføre det danske samfund", siger N.E. Nielsen.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

2 Kommentarer

#1 - Sendt d. 08-06-2012 - Kl. 12:16 af Jan Sørensen
Betyder det at OL landsholdet er sikret, og at TORM er den fortsatte sponsor for landsholdet.

Kan ikke helt finde ud af om det er til projekter eller til eliten ?

Håber I kan hjælpe med svar
#2 - Sendt d. 08-06-2012 - Kl. 14:34 af Jens
Tillykke til sejlsporten og tak til Torm Fonden.
 
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Tempo Bådsalg
Topdanmark - Bådforsikring til fast lav pris
Reese Marin  40 år med både - dit sikre valg !