Mick Anderson har taget fantastiske naturbilleder fra området ved Weymouth, hvor der skal afholdes OL. Foto: Mick Anderson.

Når vinden blæser - for meget

Weymouth, England: Det er ikke kun sejlsport, som fanger Mick Andersons blik. Se helt fantastiske naturbilleder af den danske sejlsportsfotograf.

15-06-2012 11:00 - Trine Søe

Som noget helt eksklusivt bringer vi her på baadmagasinet.dk, som det første medie i verden, nogle usædvanlige naturbilleder.

Og hvorfor skal de danske sejlere dog belemres med naturbilleder?

Jo, billederne er taget af den danske sejlsportsfotograf Mick Anderson fra SAILINGPIX, som er fast fotograf for det amerikanske OL-landshold under det netop overståede World Cup-stævne i Weymouth, England, hvor der skal sejles OL om 45 dage.

"Da al sejlads en af dagene blev lukket ned på grund af 54-60 knobs vind, pakkede jeg mit sejlertøj sammen og kørte en tur ud til det i sejlerkredse berømte fyrtårn, Portland Bill, som danske Admiral's Cup-sejlere i 80erne havde mere end stor respekt for", forklarer Mick Anderson.

20120608-SailforGold-Mick06506 HDR

Portland Bill fyrtårnet

Bølger står stille

Stedet er berygtet for et livsfarligt område cirka en sømil ude fra fyrtårnet, hvor flere havstrømme mødes med op til seks knob. Det resulterer i op til 10 meter nærmest lodrette, stillestående bølger, som selv i let luft kan ses fra land.

"Om morgenen talte jeg med Jesper Bank, som forklarede mig, at man under kapsejlads enten sniger sig indenom helt tæt ved kysten, hvor strømmen kun løber med fire-fem knob, ellers må man sejle mange sømil udenom. Snakken med Jesper gav mig inspiration til at lave nogle helt anderledes billeder af et sted, som i sejlsporten har betydet så meget", siger Mick, der også kørte rundt i området omkring Portland og Weymouth og fotograferede det barske landskab.

20120608-SailforGold-Mick06349 HDR

Et barskt men smukt landskab

Som det eneste medie i Danmark bringer vi Micks billeder i Bådmagasinets online galleri. Se med i morgen lørdag, når Mick viser sine bedste 15 billeder fra en uge med OL-sejlads.

Se flere af Mick Andersons billeder på www.sailingpix.dk

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

3 Kommentarer

#1 - Sendt d. 06-17-2012 - Kl. 14:08 af Charlie
SJovt med et billede i de kontraster - men slap lige af næste gang.
#2 - Sendt d. 06-17-2012 - Kl. 23:58 af Længe leve Photoshop
Der er godt nok brugt lidt tid bag computeren.
 
 

 

 
 
 
 

 

 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Kronborg Marine Bådsalg
Køge Boat Center
Tempo Bådsalg