Matchrace kun for power-kvinder

Match Racing Denmark i Middelfart afvikler i august måned en dag, hvor danske kvinder skal prøve kræfter med matchrace krydret med spændende foredrag. Selvom arrangementet kun er for kvinder, kommer sejladserne ikke til at foregå i stilletter.

14-05-2012 09:00 - Trine Søe

Arrangementet, der afholdes torsdag den 30. august 2012, hedder Woman 2012, og sætter fokus på kommunikation, samarbejde og ledelse. Arrangementet varer en halv dag, og kvinderne kan booke enten formiddag eller eftermiddag. Charlotte Pedersen, der er Sales Manager hos Match Racing Denmark, fortæller: "Vores arrangement sidste år var en kæmpe succes, og vi har derfor ikke været et sekund i tvivl om, at vi skulle holde arrangementet igen, og at det fremover vil være en årligt tilbagevendende begivenhed. Vi har derfor igen i år sammensat et program, der vil udfordre danske kvinder og tillade dem at overskride deres grænser på en positiv måde og stadig i trygge rammer.

Matchracecenter

Det er ikke en forudsætning, at man kan sejle for at deltage i arrangementet

Kun for kvinder

"Vi lever af at afholde matchrace events for virksomheder, og mange kvinder, vi har mødt på vores vej, har luftet tanken om et særskilt kvindearrangement. Ikke fordi det ikke er sjovt at ”lege med drengene”, men fordi der tit går testosteron i den, når der er mange mænd til stede. Mændene har også en tendens til at tage styringen, hvis man har en eller flere skræmte kvinder ombord. Derfor valgte vi allerede sidste år at lave et kvindearrangement for at skabe et lille frirum og en helt speciel atmosfære", forklarer Charlotte.

Matchrace23

Der er kun kvinder ombord til arrangementet

Krydret med et foredrag

For at booste kvindernes output af arrangementet har Match Racing Denmark fundet et par rigtig spændende kvinder, der kommer og holder et foredrag. Både formiddags- og eftermiddagsholdet får fornøjelsen af et rigtigt powerforedrag. De 2 kvinder Marianne Johnsen og Mette Haulund, som begge er kendte fra medierne, vil med deres koncept ”Hvem vil du være i dag?” koble dagens match race sejlads sammen med personlig udvikling og derved skabe fokus på, at det er ens eget ansvar at skabe det liv, man drømmer om.

Matchracecenteret i Middelfart sender hvert år omkring 5000 erhvervsfolk ud at sejle. Man behøver ikke at have erfaring med at sejle for at kunne deltage i arrangementet.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
 

 

300

 
 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 
 
 

Tilmeld nyhedbrev

 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

ROLLY TASKER SAILS - Prisvenlige, stærke og lethåndterlige
Pantaenius Lystfartøjsforsikring
Suzuki - Påhængsmotorer